|
|
af Konservative Studenter.
Et foredrag om relevansen af arven fra Aksel og Poul Møller for et borgerligt Danmark i krise.
De konservative har flere gange været Danmarks største borgerlige parti, men i dag er partiet i en dyb krise i forhold til vælgertilslutning og politisk identitet. Brødrene Aksel Møller og Poul Møller var fra 1920erne og frem til 1970erne nogle af dem, som med størst styrke forsøgte at formulere og fastholde en konservativ ideologi, som både var et opgør med socialismen og liberalismen, såvel som den var et opgør med mellemkrigstidens højreradikalisme. I dette foredrag spørger forfatter og politolog Nikolaj Bøgh, der har skrevet en dobbeltbiografi om brødrene, hvordan det siden er gået med deres politiske arv i blandt danske konservative og om tankerne stadig har relevans for det borgerlige Danmark.
Tid: torsdag d. 29. september kl. 16.
Sted: Mødelokale 2, Studenternes Hus
Arrangementet er gratis og åbent for alle
af Konservative Studenter.
Konservative Studenter afholder den 22. september et velkomstarrangement for gamle og nye medlemmer samt alle, der blot er interesserede. Vi byder velkommen til(bage på) universitetet og fortæller om foreningens arbejde, tilbud og muligheder. Arrangementet er lagt an på at være hyggeligt og uformelt og en god måde at blive introduceret for forening. Desuden afholder vi i samme forbindelse vores traditionelle politiske debat Port’n Policy.
For at gøre det hele ekstra festlig er vi ikke blot værter ved lidt portvin, som vi plejer, men byder også på lidt mad og nogle øl, for dem, der ikke har lært at elske portvin.
Arrangementet foregår kl. 19.30-22.00 i universitetsbaren Eforen, som ligger i universitetsparken Karl Verners vej 2.
Alle er velkommen, og det er selvfølgelig ganske gratis. Efter arrangementet er der mulighed for at fortsætte den hyggelige aften i Eforen.
Alle spørgsmål kan rettes til ks@konservativestudenter.dk
af Web-redaktionen.
Det er almen anerkendt, at studerende på landets universiteter er rødere end gennemsnitsvælgeren. De fleste vil i hvert fald kunne nikke genkendende til denne opfattelse, og for nyligt har en – ganske vist ikke helt videnskabelig – undersøgelse på København Universitet vist, at studerende og undervisere her foretrækker de røde partier, særligt er det venstreradikale parti Enhedslisten betænkeligt populært blandt landets kommende elite. Fra Aarhus Universitet kendes vistnok ikke nogen aktuel undersøgelse af forholdene, men at dømme efter universitetsvalgene, hvor de to venstreorienterede lister til sammen får mere end 90 % af stemmerne, kan man antage, at der også her er noget om snakken.
I Konservative Studenter vil vi naturligvis ikke ødelægge den ensrettede politiske idyl på universitetet, for vi vægter jo studiemiljøet højt. Vi vil heller ikke gå ud og anbefale noget enkelt parti eller nogen enkelt kandidat. Vi vil dog alligevel gøre opmærksom på, hvad det betyder for de studerende, hvis socialisterne vinder valget:
En rød valgsejr vil resultere i:
- skattesmæk til højtuddannede
- uddannelsespant
- ringere jobmuligheder
- politisk dikterer forskning
- dårligere undervisning og ringere forskning
1) Skattesmæk: Danmark har verdens højeste skattetryk, og en væsentlig årsag hertil er den høje topskat, der ikke bare rammer ”de rige” men en væsentlig del af landets befolkning, herunder især de højtuddannede. Dette betyder, at gevinsten ved at tage en lang videregående uddannelse i Danmark er ringere end andre lande, og er med til at holde uddannelsesniveauet nede. Faktisk har en undersøgelse fra OECD vist, at der er en stærk sammenhæng mellem andelen, der tager en videregående uddannelse og skattetrykket. I lang tid lovede venstrefløjen skattestop, men nu lover de skattestigninger for at finansiere deres valgløfter, ud over det anførte betyder det også, at de få, der alligevel vælger at tage en lang videregående uddannelse i rigt mål rejser til udlandet.
2) Uddannelsespant: Nu har Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti imidlertid opdaget, at deres skattepolitik driver højtuddannede og vækstskabende mennesker ud af landet. Man taler endog om en hjerneflugt. Deres løsning er ikke at sænke skatterne, men derimod at opkræve en uddannelsespant, som betyder at man skal betale sine ”skolepenge” tilbage, hvis man er dygtig nok til at få et job i udlandet. Man kan kun gisne om, hvor venstrefløjen får den slags ideer fra, men i hvert fald har det været prøvet et sted før nemlig i det kommunistiske Østeuropa, nærmere bestemt i Rumænien. Venstrefløjen afviser naturligvis enhver sammenligning, men mon ikke de hellere skulle udtænke reformer, der ville gøre dette samfund mere attraktivt for højtuddannede.
3) Ringere jobmuligheder: Mange studier er præget af høj arbejdsløshed, dette gælder ikke mindst humanisterne. Imidlertid lykkedes det at sænke arbejdsløsheden betragtelig i løbet af de seneste 10 år. Dette skyldes ikke så meget, at der er kommet flere stillinger i det offentlige, som at der har været gang i hjulene og stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i den private sektor. Sammenhængen er åbenlys for folk med strengt erhvervsrettede uddannelser, men også for humanisterne har man kunne konstatere, at en række jobmuligheder har tilbudt sig i den private sektor som følge af væksten. Venstrefløjens politik, som kan opsummeres i skattestigninger, reformangst og øget gældsætning vil imidlertid stække den i forvejen hårdt prøvede vækst. Der er ikke brug for flere skatter og vækst i det offentlige, hvis der skal gang i Danmark igen, men derimod privat vækst, som bedst opnås ved at sikre de rigtige rammebetingelser i form af ordnede forhold og rimelige skatter.
4) Politisk forskning: Et nyt aspekt i venstrefløjens politik er at jage borgerlige forskere ud fra universitetet. Særligt Socialdemokraterne har slået på denne politik og Nick Hækkerup har sagt, at universiteterne skal gennemgås med en tættekam og midlerne til de borgerlige forskere, som Hækkerup kalder statsstøtte til debattører skal fjernes. Det man fjerner med tættekamme er lus, men vi mener ikke, at politikerne har ret til at sætte sig til doms over forskningen og kalde politiske modstandere for lus. Derfor vender vi os meget skarpt mod venstrefløjens angreb på forskningsfriheden.
5) Dårligere kvalitet i forskning og undervisning: Et universitets kvalitet afhænger i høj grad af kvaliteten af dets undervisere og forskere. God undervisning er med til at sikre et godt studiemiljø for de studerende og god forskning er med til at trække de bedste hoveder til universitetet. At have et godt universitet kræver altså, at man kun ansætter de mest kvalificerede. Dette er venstrefløjen modstandere af, idet de har forskrevet sig til en feministisk ligestillingsideologi, som vil give særrettigheder til udvalgte grupper. Vi mener hverken køn eller en kvalifikation eller en diskvalifikation og vi går stærkt ind for at bekæmpe enhver form for diskrimination, men vi vender os mod positiv særbehandling, når den betyder at ringere kvalificerede bliver sat forrest i køen for at leve op til kravet om total ligestilling. Dårligere kvalificerede undervisere betyder dårligere undervisning, og dårligere forskning betyder mindre prestige for universiteterne.
Af alle de grunde – og der er sikkert flere – stemmer Konservative Studenter NEJ! til den røde blok og ja til en fremsynet samfunds- og universitetspolitik til gavn for de studerende og for det danske samfund i det hele taget.
af Web-redaktionen.
Ikke mindre end 700 var i går mødt op til valgkampens største debatarrangement i Østjylland, en debat mellem Lars Barfoed og Villy Søvndal. En stopfyldt staklade på Aarhus Universitet lagde rammen for debatten, der blev dækket af et celebert pressekorps og transmitteret live på TV2 News. I udgangspunktet handlede debatten om økonomi og uddannelse – men salen havde mulighed for at stille spørgsmål, og der blev debatteret alt fra politiske ideologier til licens. SF’s formand Søvndal forsøgte at male et billede af De Konservative som et parti for de velstillede og samfundets rigeste, mens Barfoed dementerede dette, og netop slog til lyd for, at velfærdsydelser målrettes samfundets allesvageste, frem for at forgylde de, der i forvejen har nok. I det hele taget var Lars Barfoed eksponent for en meget moderat konservatisme, og mente i den økonomiske debat, at konservatisme bedst kunne forstås som en mellemting mellem socialisme og liberalisme; i det hele taget var debatten præget af en saglighed noget over det niveau, man ellers kan opleve i valgkampen, men også en indimellem stor enighed mellem de to – måske for stor, ifølge nogle. Ikke desto mindre viste debatten alligevel væsentlige forskelle på spørgsmål om SU-reformer og omlægninger af brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen. Universiteterne betragtes ofte som højborge for venstrefløjen, men Lars Barfoed syntes uanfægtet, og begge de to partiformænd trak indimellem one-liners op af hatten – ellers ikke en disciplin, konservative partiledere traditionelt har bemestret.
Lars Barfoed fik med succes manet en række fordomme om konservativ politik til jorden – og mon ikke nogle studerende fik lidt ekstra perspektiv på nogle af de problemstillinger, valget drejer sig om. Om ikke andet kan vi nu i Konservative Studenter se tilbage på et af vores mest velbesøgte og succesfulde arrangementer meget længe.
Senere bragte TV2 et kort indslag om debatten, der kan ses i sin helhed på følgende link: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/43209222/ Et par skærmbilleder fra indslaget:

af Andreas Engel Krag.

Valgkampen er i gang!
To af valgets største profiler tørner sammen i en duel på Aarhus Universitet!
Lars Barfoed, vicestatsminister og partiformand for Det Konservative Folkeparti møder Villy Søvndal, partiformand for Socialistisk Folkeparti, i en debat hvor økonomisk politik bliver et af hovedtemaerne
Flemming Hvidtfeldt, Chefredaktør på Århus Stiftstidende, er ordstyrer.
Mød op og hør partiformændene fra to af ungdommens foretrukne partier tale og medbring dine kritiske spørgsmål.
Debatten finder sted på Aarhus Universitet i Studenterhus Aarhus (Stakladen) onsdag d. 31. august fra kl. 15-16:30.
Inviter alle dine venner fra Aarhus Universitet til denne spændende debat.
Spørgsmål vedr. debatten modtages gerne på aek@konservativestudenter.dk
af Web-redaktionen.
Konservative Studenter i Aarhus har siden 2008 udgivet Årsskriftet Critique, der nu udvides med et nyt nettidsskrift ved navn Replique. Replique vil udkomme med en artikel månedligt med interesse for den borgerlige kulturkamp. Tidsskriftet vil spænde vidt; der vil både være anmeldelser af ny debatlitteratur og film samtidig med essays og artikler om klassiske værker og kunstnere. Artiklerne vil omfatte både samfunds- og kulturdebatten. Tidsskriftet skal også give mulighed for en mere levende debat end de trykte tidsskrifter. Udpluk fra tidsskriftets forord:
“Siden systemskiftet, som den borgerlige valgsejr i 2001 er blevet betegnet, har Danmark været midt i en kulturkamp, i hvert fald hvis man skal tro begge sider af det politiske spektrum. Men det er symptomatisk for den såkaldte kulturkamp, at den ikke har været effektiv netop på kulturens område; om noget synes det, at billedet af en kulturel overklasse, der definerer sig i skarp modsætning til den brede befolkning står tydeligere end nogensinde.”
“Den kultur, vi lever i, kan ikke skabes eller genskabes i nuet af den ideologiske kulturforståelse, der altid lader det politiske gå forud for analysen og dermed tilsidesætter værket. Netop fordi kulturen er det fælles, historiske grundlag, vi altid-allerede står på, er skellet mellem det høje og det lave vigtigt, fordi det lader os forstå hvad der er modsat den ideologiske kritiks hvad der burde være.“
I dag udkommer forordet, mens første artikel følger i morgen. Derefter vil der udkomme én artikel månedligt. Tidsskriftet kan findes på http://critique.ksaa.dk/replique/.
af Web-redaktionen.
Tidligere på sommeren bragte vi her på siden et par indlæg om tilstanden på humaniora på de danske universiteter. Nu melder den karismatiske lektor dr. phil. Hans Hauge fra Nordisk ved Aarhus Universitet sig i debatten. Han minder os om en tid, hvor universitetet var et sted med plads til fordybelse og dannelse; i dag, siger Hauge, minder det om en efterskole. Hauge påpeger en række områder, hvor universitetet i stigende grad minder om en skole:
“De studerende har afsløret virkeligheden. De kalder universitetet ’skolen’, og de går i en klasse, og de har lektier for. De vil helst ikke have bøger, for de er dyre, og derfor får de alt, hvad de skal have som pdf-filer eller i form af det skandaløse kompendium.”
Også forskningsfriheden er ifølge Hauge et overstået kapitel; bøgerne er blevet kastet bort til fordel for artikelproduktion – selvom ingen gider læse artiklerne. Overordnet er der ved at ske en homogenisering af forskningen: Humaniora bliver som naturvidenskab, og peer-review funktionen betyder forskningsmæssig konsensus.
“Vi frarådes at skrive bøger. Artikler foretrækkes og helst på engelsk. Igen skal det være som i den naturvidenskabelige forskning. Vi skal skrive i flok eller team. Hvorfor? Det ved ingen, men sådan gør lægerne.
Humanioras kendemærke var dissens, men nu tvinges vi til konsensus – igen ligesom i naturvidenskaberne. Den klassiske modsætning mellem de to kulturer, mellem åndsvidenskaber og naturvidenskaber, forsøges med andre ord ophævet.”
Hele Hauges indlæg er at finde på Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1365734/der-er-gaaet-mcdonalds-i-universitetet/
|
Kort om KS Konservative Studenter er et holdningsforum – en borgerlig tænketank og social forening for studerende, der selv kan tænke og giver deres bud på, i hvilken retning tankestregerne skal tegnes.
|
Nyeste kommentarer