Vores underforeninger

Konservative Studenter beskæftiger sig næsten udelukkede med emner, der har relevans for alle studerende ved Aarhus Universitet. Det er imidlertid ikke alle vores medlemmer der har interesser i den retning.

Derfor giver vi de af vores medlemmer, der vil have mere direkte indflydelse på deres studium igennem f.eks. studienævn eller fagudvalg, rige muligheder for at opnå det.

Vores vedtægt garanterer, at studier med mere end syv medlemmer har ret til at oprette deres egen, selvstændige KS-underforening med vedtægt, selvstændighed, medlemstilbud og alt andet hvad der sig dertil hører. Optil og efter den stiftende generalforsamling bistår Konservative Studenters bestyrelse med assistance i form af viden og penge. Den ny forening har ret til en observatørpost i Konservative Studenters bestyrelse.

På Jura er vi endda så godt med, at vi igennem de seneste 15 år har haft en selvstændig underforening med egen vedtægt, organisation og medlemstilbud. I Konservative Jurister beskæftiger man sig med problemstillinger i Juridisk Studienævn og Jurrådet; problemstillinger der ganske vist ikke har den helt store ideologiske berøring, men som ikke desto mindre berører de studerendes hverdag.

Går du selv med ideen om at skabe en KS-lokalforening, eller vil du bare gerne høre lidt mere, er du som altid hjerteligt velkommen til at kontakte os.