Fremgang og tilbagegang

Procentmæssig er der tale om en lille fremgang fra ca. 3,6 til ca. 4% af stemmerne og det er vi naturligvis glade for i en tid, hvor det konservative “brand” er så presset som det nu er tilfældet. At Konservative Studenter i så ringe grad er tynget af partikonservatismens krise lover godt for fremtiden. Imidlertid er det ikke alt sammen gode nyheder. Vi er gået tilbage i stemmetal fra samlet 244 sidste år til 238 i år. Det dækker over at de to KS lister (KS på kulturvidenskab og KS på samfundsvidenskab og ASB) er gået frem, for hvor listen Konservative Studenter kun fik 176 stemmer sidste år er resultatet i år 178. Den fremgang er vi glade for og den dækker særligt over et flot valgresultat på ASB idet vores tre ASB kandidater Anders Iversen, Nicolaj Bang og Jacob Hedegaard står for over 50 % af de samlede stemmer til Samf og ASB listen. Faktisk har de fået flere stemmer end både KS på kulturvidenskab og Konservative Jurister. Et stort tillykke til dem og en stor tak.

Tilbagegang på jura

Den store skuffelse i år er Konservative Juristers valgresultat. Sidste år skrev vi, at vores datterforening havde fået et historisk dårligt valg. I år er de desværre gået endnu mere tilbage og har kun fået 58 stemmer. Det er ikke tilfredsstillende, men vi er heldigvis sikre på, at det er rent forbigående. Foreningen har gennem et par år været i en bølgedal, men er nu begyndt at tage fra under en ny og dynamisk formand Mikkel Press-Hansen, hvis arbejde i hans korte tid som formand lover godt. En medvirkende faktor til Konservative Juristers dårlige valg, er desuden, at der har været fredsvalg til studienævnet på jura, så der har ikke i det hele taget været stor opmærksomhed på valget på jura, som er en af vores traditionelle højborge.

De lokale valg

Lokalt ser det godt ud. KJ er gået en plads frem i Jurrådet – hvilket er en fordobling efter et katastrofevalg sidste år, og vandt desuden en plads i studienævnet, hvor der dog var fredsvalg. (men alligevel) KP fik ikke en plads i studienævnet på statskundskab men fik næsten 10 % af stemmerne, hvad vi kan være godt tilfredse med. Til akademisk råd måtte bøde KP og KJ-SJ strække våben overfor studenterrådets lister.  Det lykkedes heller ikke at komme ind i akademisk råd på kulturvidenskab, men det vidste vi nu godt i forvejen og næsten 7% af stemmerne på kulturvidenskab er ikke et dårligt resultat.

Det er ikke en nem tid for dansk konservatisme. Men i Konservative Studenter har vi vist, at vi kunne holde skansen midt under stormen.

Det er måske en tand for groft, ville en sige. Er det ikke snarere formand Mao, som rektorat, bestyrelse og dekanat har lært af? Det var jo trods alt Maoismen, der prædikede doktrinen om den evige revolution, som i dag har fundet udtryk i den såkaldte Faglige Udviklings proces, der i sit inderste væsen er et udslag af en sådan forblindet tro på revolutionære administrative foranstaltninger udøvet i et sådant tempo, at intet kan slå rod. Jo det kan være meget rigtig, at det i virkeligheden er formand Mao, der har inspireret universitetets øverste ledelse. Maoismen var jo også væsentlig mere populær blandt studentermarxisterne end den noget mere støvede stalinisme nogensinde blev det!

Når jeg nu alligevel vil pege på, at også Stalin må have inspireret til visse sider af administrationens revolutionære drejebog, skyldes det de mange forflytninger, som i den kommende tid skal foretages. Alle humanister rives op med rode og samles i Nobelparken, juristerne flytter fra Jura, økonomerne fra økonomi, Handelshøjskolen fra handelshøjskolen. Naturvidenskab får vist lov til at blive, hvor de er, men det skyldes sikkert, at deres maskiner er for tunge og for dyre til at flytte. Revolutionen har jo dog sine pragmatiske sider.
Det er denne riven alting op med rode, som synes influeret af Stalin, der i sin tid som østlig despot rykkede rundt på adskillige folkeslag i sit sovjetiske rige. Her tænkes ikke kun på politiske fanger og dissidenter, som i stort tal sendtes til Sibirien, også hele folkeslag deporteredes. Hvorfor? Fordi Stalin forstod, at han ved at rive en kultur op med rode og omplante den, ville nedbryde de magtstrukturer, der knyttede sig dertil og som kunne tænkes at stå i opposition til hans autokratiske regime. Han orkestrerede på baggrund af sin politiske paranoia adskillige folkevandringer, som de deporteredes efterkommere stadig betaler prisen for.

Dette er jo helt lig situationen på Aarhus Universitet. Lad os for et øjeblik glemme de helt overfladiske ligheder mellem sovjetdiktaturet og AU, såsom at begge foregøglede et demokrati, men i virkeligheden var/er despotier, eller at det for begge regimer synes en dyd at centralisere så meget af administrationen som muligt, planlægge alting ned til mindste detalje og belemre studerende og forskere med bunkevis af administration og bøvl. Alt dette ser vi bort fra. Når alt kommer til alt, har AU jo intet Gulag. (Selvom man da kan frygte, hvordan ledelsen vil udnytte sine nyligt erhvervede grønlandske forskningstationer!)

Men selve deportationsstrategien synes at være skrevet af efter den store folkeforflytter. For det er præcis de samme tanker, som ligger bag. Alle skal flytte, fordi man fra de centrale ledelsers side (universitets og fakultetsniveau) frygter eksistensen af konkurrerende decentrale magtstrukturer, men frygter eksistensen af stærke, autonome fagmiljøer, fordi man ved, at der dertil knytter sig identitet, og som enhver konservativ ved, er identitet en sten i skoene for de magthavere, der bedst udøver deres magt, når de kan få folk til at makke ret i et og alt. Derfor skulle institutterne fusioneres, derfor skal de nu flyttes. Enhver rest af rødder og tradition skal væk, fordi de står i vejen for revolutionen.

Ingen latterlighed er her for stor. Se nu blot på teologerne, der har brugt enorme summer på for nylig at modernisere deres bygning på Tåsingegade, hvor der er kommet helt ny kantine, helt nyombygget bibliotek og et helt nyt studieområde. Alt det sløjfes og inddrages af administrationen, mens teologi gøres til et ansigts og identitetsløst anneks til resten af kulturvidenskab (undskyld Arts). og således rykkees alt op med rode og dyrebare erfaringer, længe plejet samfølelse smides på historiens køkkenmødding alt sammen i effektivitetens navn.

I Konservative Studenter tror vi ikke på denne kurs, men kæmper for faglig selvstændighed, øget frihed til de studerende, en kamp for det sprog, som ledelsen også vil skrotte og et levende campusmiljø uden deportationer og stadig ødelæggelse af de studerendes studiemiljø.

Jeg går som kandidat til bestyrelsen til valg på ansvar til de studerende, mulighed og bedre vilkår til flittige og dygtige studenter samt en modenisering af eksamenssystemet og undervisningen .

Med ansvar mener jeg at vi som studenter har bevist vi nu er voksne og modne nok til at kunne tage ansvar for vores eget liv, derfor kan vi også tage ansvar for vores eget studium. Vi er ikke længere gymnasieelever der skal føres fravær med, men voksne mennesker der selv har, får og tager ansvar for vores uddannelse. Derfor skal vi som studenter ikke være underlagt mødepligt eller andre obligatoriske opgaver end den eksamen der afslutter et fag.
Jeg mener ikke det kan være rigtigt at vi skal underlægges en eller anden pædagogisk teori, blot for at få presset flere studerende igennem universitetssystemet. Hvis ikke man er voksen nok til selv at tage det ansvar en universitetsuddannelse er, bør man ikke starte.

Dette bringer mig videre til mulighederne for flittige studenter. Desværre er vi i dag blevet underlagt divs. internationale regler for at stadartesire uddannelser. Dette betyder vi har meget stramme rammer for hvordan en kandidat grad skal og kan se ud. Jeg mener der mangler en form for fleksibilitet i det nuværende system så gode flittige studenter ikke tvinges til at vælge imellem fag de brænder for eller et gavnligt udenlandsophold.

Jeg ønsker vi som studenter får adgang til redskaber der kan gøres os endnu bedre, særligt nu hvor teknologien har givet os muligheder derfor. Særligt ønsker jeg muligheden for at supplere undervisningen og eksamenslæsningen med podcasts. Dette skal ikke være i stedet for undervisning, da det er utrolig vigtigt vi stadig har undervisere til at vejlede og rådgive. Derfor skal podcasts ikke erstatte den traditionelle undervisning (for det kan den IKKE!) men give os som studenter bedre redskaber for at klare os godt.
Samtidig er det nødvendigt at universitet acceptere at vi nu er i det 21. århundrede. Det er nødvendigt vi får skabt rammerne og forudsætningerne for vi som studenter kan udnytte den teknologiske udvikling der er sket de sidste mange år. Særligt er det nødvendigt at se på mulighederne for at aflevere eksamen på USB eller andet tilsvarende flytbart medie.

I Konservative Studenter vil vi naturligvis ikke ødelægge den ensrettede politiske idyl på universitetet, for vi vægter jo studiemiljøet højt. Vi vil heller ikke gå ud og anbefale noget enkelt parti eller nogen enkelt kandidat. Vi vil dog alligevel gøre opmærksom på, hvad det betyder for de studerende, hvis socialisterne vinder valget:

En rød valgsejr vil resultere i:

• skattesmæk til højtuddannede
• uddannelsespant
• ringere jobmuligheder
• politisk dikterer forskning
• dårligere undervisning og ringere forskning

1) Skattesmæk: Danmark har verdens højeste skattetryk, og en væsentlig årsag hertil er den høje topskat, der ikke bare rammer ”de rige” men en væsentlig del af landets befolkning, herunder især de højtuddannede. Dette betyder, at gevinsten ved at tage en lang videregående uddannelse i Danmark er ringere end andre lande, og er med til at holde uddannelsesniveauet nede. Faktisk har en undersøgelse fra OECD vist, at der er en stærk sammenhæng mellem andelen, der tager en videregående uddannelse og skattetrykket. I lang tid lovede venstrefløjen skattestop, men nu lover de skattestigninger for at finansiere deres valgløfter, ud over det anførte betyder det også, at de få, der alligevel vælger at tage en lang videregående uddannelse i rigt mål rejser til udlandet.

2) Uddannelsespant: Nu har Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti imidlertid opdaget, at deres skattepolitik driver højtuddannede og vækstskabende mennesker ud af landet. Man taler endog om en hjerneflugt. Deres løsning er ikke at sænke skatterne, men derimod at opkræve en uddannelsespant, som betyder at man skal betale sine ”skolepenge” tilbage, hvis man er dygtig nok til at få et job i udlandet. Man kan kun gisne om, hvor venstrefløjen får den slags ideer fra, men i hvert fald har det været prøvet et sted før nemlig i det kommunistiske Østeuropa, nærmere bestemt i Rumænien. Venstrefløjen afviser naturligvis enhver sammenligning, men mon ikke de hellere skulle udtænke reformer, der ville gøre dette samfund mere attraktivt for højtuddannede.

3) Ringere jobmuligheder: Mange studier er præget af høj arbejdsløshed, dette gælder ikke mindst humanisterne. Imidlertid lykkedes det at sænke arbejdsløsheden betragtelig i løbet af de seneste 10 år. Dette skyldes ikke så meget, at der er kommet flere stillinger i det offentlige, som at der har været gang i hjulene og stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i den private sektor. Sammenhængen er åbenlys for folk med strengt erhvervsrettede uddannelser, men også for humanisterne har man kunne konstatere, at en række jobmuligheder har tilbudt sig i den private sektor som følge af væksten. Venstrefløjens politik, som kan opsummeres i skattestigninger, reformangst og øget gældsætning vil imidlertid stække den i forvejen hårdt prøvede vækst. Der er ikke brug for flere skatter og vækst i det offentlige, hvis der skal gang i Danmark igen, men derimod privat vækst, som bedst opnås ved at sikre de rigtige rammebetingelser i form af ordnede forhold og rimelige skatter.

4) Politisk forskning: Et nyt aspekt i venstrefløjens politik er at jage borgerlige forskere ud fra universitetet. Særligt Socialdemokraterne har slået på denne politik og Nick Hækkerup har sagt, at universiteterne skal gennemgås med en tættekam og midlerne til de borgerlige forskere, som Hækkerup kalder statsstøtte til debattører skal fjernes. Det man fjerner med tættekamme er lus, men vi mener ikke, at politikerne har ret til at sætte sig til doms over forskningen og kalde politiske modstandere for lus. Derfor vender vi os meget skarpt mod venstrefløjens angreb på forskningsfriheden.

5) Dårligere kvalitet i forskning og undervisning: Et universitets kvalitet afhænger i høj grad af kvaliteten af dets undervisere og forskere. God undervisning er med til at sikre et godt studiemiljø for de studerende og god forskning er med til at trække de bedste hoveder til universitetet. At have et godt universitet kræver altså, at man kun ansætter de mest kvalificerede. Dette er venstrefløjen modstandere af, idet de har forskrevet sig til en feministisk ligestillingsideologi, som vil give særrettigheder til udvalgte grupper. Vi mener hverken køn eller en kvalifikation eller en diskvalifikation og vi går stærkt ind for at bekæmpe enhver form for diskrimination, men vi vender os mod positiv særbehandling, når den betyder at ringere kvalificerede bliver sat forrest i køen for at leve op til kravet om total ligestilling. Dårligere kvalificerede undervisere betyder dårligere undervisning, og dårligere forskning betyder mindre prestige for universiteterne.

Af alle de grunde – og der er sikkert flere – stemmer Konservative Studenter NEJ! til den røde blok og ja til en fremsynet samfunds- og universitetspolitik til gavn for de studerende og for det danske samfund i det hele taget.

Lars Barfoed fik med succes manet en række fordomme om konservativ politik til jorden – og mon ikke nogle studerende fik lidt ekstra perspektiv på nogle af de problemstillinger, valget drejer sig om. Om ikke andet kan vi nu i Konservative Studenter se tilbage på et af vores mest velbesøgte og succesfulde arrangementer meget længe.

Senere bragte TV2 et kort indslag om debatten, der kan ses i sin helhed på følgende link: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/43209222/ Et par skærmbilleder fra indslaget:

Og aprospos KJ, har de fået et fantastisk valg på Jura, hvor de er gået fra ét til to mandater i det Juridiske Studienævn, har vundet et mandat i Akademisk Råd og fået tre mandater i Jurrådet. Et stort tillykke til lillebror!

Valget har dog ikke været lutter fremgang. Vores kasserer Hans Henrik Juhl mistede sin plads som Lingvistikstudenternes repræsentant i Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, da han blev smadret af sin socialistiske modkandidat med 7 stemmer mod 24 (+5 listestemmer).

Vi vil gerne sige tak til alle jer, som har vist os tillid ved at sætte deres stemme ved vores kandidater, og vi lover, at vi fortsat vil være en værdig og aktiv opposition til “den store røde forening”. Til sidst en tak til alle jer, som har lagt et stort stykke arbejde i denne valgkamp og dermed sikret fremgang til KS og KJ

Jeg selv havde æren af at være Konservative Studenters spidskandidat til universitetsbestyrelsen, såvel som KS’s underforening Konservative Juristers spidskandidat til juras studienævn. Det var (selvfølgelig) kun den sidstnævnte plads, hvortil jeg opnåede valg.

For jo: Det er (eller måske rettere: har været) nærmest en selvfølge, at Konservative Studenter “taber” valget til Universitetsbestyrelsen. Akkurat som det er en selvfølge, at Liberale Studenter og Socialdemokraterne i Frit Forum lige ledes taber.

Studenterrådet – der er den største af de fire studenterorganisationer vi nu engang har i Århus – har en stor organisation og et valgkampsbudget, der i begge tilfælde får os andre foreninger til at blegne. Men dermed skal også siges, at jeg egentlig har det ganske fint hermed.

I Konservative Studenter er vi ikke bange for en udfordring. For det er en udfordring for en borgerlig studenterforening at vinde en bestyrelsespost. Udfordringen tager vi også op næste år.

For det er vigtigt, at man som studerende har et alternativ til “monopolet”, som jeg selv plejer at kalde Studenterrådet. At vi i dag har hele tre alternativer (os, de liberale og socialdemokraterne) giver et frist pust over universitetet og en sejr for meningernes mangfoldighed.

Frit Forum opnåede næsten 15 procent af de afgivne stemmer. Det synes jeg de skal være stolte af – jeg er i hvert fald stolt på deres vegne. Hvis Studenterrådet ikke passer på, ryger en af “deres” bestyrelsesposter om ikke alt for mange år.

Men Frit Forum skal også passe på. I øjeblikket er Frit Forum den eneste socialistiske liste på Aarhus Universitet. Studenterrådet er tværpolitisk. Liberale og os selv er borgerlige. Jeg er overbevist om, at Frit Forum har lukreret på netop at være socialistiske. Hvis jeg var mere socialist en socialdemokraterne i Frit Forum ville jeg da lave min egen socialistiske liste – stemmerne er jo nærmest garanteret. Aarhus Universitet er jo – de gule mursten til trods – et rødt universitet.

Studenterrådet skal også passe på. Men i modsætning til os andre skal de passe på sig selv. I øjeblikket nærmer de sig en korsvej: Skal man fortsætte med at være “tværpolitiske” eller er der et ønske blandt de studerende (dem der stemte på Konservative Studenter, Liberale Studerende og Frit Forum) om mere kontant og markant studenterpolitik?

Studenterrådets valgkampsindlæg var igen i år en meget tynd kop te. En af deres fire mærkesager var “brugbar viden”… Mine Damer og Herre: Det sælger altså ikke billetter at have en mærkesag, som man ikke engang selv kan forklare indholdet af. Profilerer Studenterrådet sig med mere markante politiske holdninger risikerer de, at os fra de andre foreninger og de studerende i øvrigt vil opdage, at Studenterrådet ikke længere er “tværpolitisk”. At dette ville være en fordel for dem selv (og os!) er jeg ikke en dag i tvivl om. Men om de selv er villige til at droppe deres så prisværdige gyldne middelvej finder jeg tvivlsomt.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se, hvad der sker de næste par år.

Herfra skal til sidst lyde et tak til alle der stemte på Konservative Studenter. Vi er taknemmelige. Det er dejligt at se, at der stadig er behov for et konservativt alternativ i den århusianske studenterpolitik.

- Nikolaj
Formand & spidskandidat