Det danske sprog har det ikke godt på universiteterne. På mange afdelinger kan man slet ikke få armene ned i begejstring over det engelske sprog. Stadig mere forskning publiceres udelukkende på engelsk og stadig flere engelsksprogede kurser og fag erstatter dansksproget undervisning. Konservative [...]]]> Konservative Studenter mener, at undervisningen så vidt muligt skal foregår på dansk.

Det danske sprog har det ikke godt på universiteterne. På mange afdelinger kan man slet ikke få armene ned i begejstring over det engelske sprog. Stadig mere forskning publiceres udelukkende på engelsk og stadig flere engelsksprogede kurser og fag erstatter dansksproget undervisning. Konservative Studenter beholder dog armene nede. Vi mener, at denne udvikling har store konsekvenser for samfundet, såvel som for de studerende.

Når en dansktalende underviser tvinges til at tale engelsk til sine danske elever er det ikke uden omkostninger – en stor del af informationerne går tabt i processen og de studerende får en dårligere undervisningsoplevelse. Undersøgelser har vist at op imod 40 % af informationerne går tabt i en sådan situation.

Derudover mener vi, at Universitetet har et stort samfundsansvar og et ansvar for det danske sprog. Dansk bliver fattigere, når forskning og undervisning i stigende grad foregår på fremmedsprog og fremtidens akademikere får sværere ved at formidle deres viden til samfundet – eller blot til den nysgerrige tante, som spørger til studierne til familiejulefrokosten.

Truslen mod det danske sprog er også en trussel mod videnssamfundet og et skridt på vej mod elfenbenstårnet. Derfor mener Konservative Studenter, at Aarhus Universitet skal tage sprogproblemet og domænetabet alvorligt. Universitet skal formulere en klar, overordnet sprogpolitik til forsvar for dansk som formidlings- og forskningssprog. En sådan sprogpolitik skal tage højde både for kravet om internationalisering og den demokratiske nødvendighed af en stærk dansk forskningsformidling og skal sigte mod både at ruste de studerende til globaliseringen samt sikre dansk som undervisningssprog, hvor det er muligt.

Hvorfor skal du fanges ind af bureaukratiske systemer? Hvorfor skal det være så svært at skræddersy sin egen uddannelse? Mange studerende på Universitet passer dårligt ind i de kasser og uddannelsesforløb som er sat op. I dag er [...]]]> Konservative Studenter mener, at fleksibiliteten og friheden til selv at sammensætte sin uddannelse skal styrkes væsentligt.

Hvorfor skal du fanges ind af bureaukratiske systemer? Hvorfor skal det være så svært at skræddersy sin egen uddannelse? Mange studerende på Universitet passer dårligt ind i de kasser og uddannelsesforløb som er sat op. I dag er det kun på papiret muligt for alvor at bestemme sit uddannelsesforløb. For går du imod strømmen, og vil du mere end de andre, risikerer du at blive tabt i det store system. Problemet er allerede stort på det gamle universitet. Men med fusionen med ASB er det endnu mere udtalt, og hvis vi skal have fuld valuta for pengene, skal systemet virke bedre.

I dag er det de enkelte fag, der selv udstikker reglerne for, hvilke fag man skal have for at blive bachelor eller kandidat indenfor faget. Nogle steder har man åbnet op for, at man kan tage fag fra en anden studieretning og få den overført på sit eget eksamensbevis – enten med karakter eller som ”bestået/ikke–bestået”.

Vi vil på ingen måde fjerne den selvstændighed eller frihed de enkelte fag har til at tilrettelægge, hvad en uddannelsesretning skal indeholde af tilbud. Men samtidig vil vi ikke lukke for de studerendes muligheder for selv at sammenskrue deres uddannelse – det er trods alt deres uddannelse.

Derfor skal de eksisterende meritfagsystemer gøres smidige og fleksible, ligesom det hav af regulering der er på området skal forenkles og sammenskrives.

I endnu højere grad skal muligheden for at tage fag indenfor et fakultetsområde gøres så smidige, at den studerende reelt kan vælge og vrage som han vil. Det er trods alt derfor, at fagene er placeret i de forskellige fakulteter.
Konservative Studenter er tilhængere af et mere smidigt uddannelsesforløb med fokus på den studerende – Derfor vil vi bekæmpe administrativt bøvl og de forhindringer, som ligger i vejen for de studerende, der har mod på mere. Din uddannelse hænger du på resten af livet, derfor skal den også passe fra starten af. Det er DIN uddannelse og ikke Universitetets.

Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har [...]]]> Konservative Studenter mener, at Aarhus Universitet skal lave en børnepasningsordning, som studerende med små børn kan gøre brug af, når de følger undervisningen eller sidder på læsesalen.

Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har man – trods alt – gode muligheder for at få tiden til at hænge sammen, men det kan stadig være et problem at møde op til al undervisning.

Derfor mener vi, at det er meget nærliggende, at der oprettes en børnepasningsordning på Universitetet. Ser man helt rationelt på det kræver det blot et par lokaler og et par pædagoger – og så penge.

Og netop når det kommer til pengene: Finansieringen til ordningen skal komme (om ikke helt, så delvist) fra egenbetaling via en klippekortsløsning, således at man kun betaler for den tid man bruger.

Det kan i dag være utroligt svært at finde frem til information vedrørende dit studie på Aarhus Universitet. Ved du hvor skal du lede, hvis du vil vide, hvordan du klager [...]]]> Konservative Studenter mener, at antallet af informationskanaler på Aarhus Universitet er for stort, skaber forvirring og ikke er behørigt for et moderne Universitet.

Det kan i dag være utroligt svært at finde frem til information vedrørende dit studie på Aarhus Universitet. Ved du hvor skal du lede, hvis du vil vide, hvordan du klager over eksamen? Hvor skal du lede, hvis du vil vide hvor og hvornår du skal til mundtlig eksamen? Eller hvad hvis du bare vil finde ud af, hvordan du kommer på Universitets trådløse netværk med din bærbare computer?

Der er flere muligheder for at finde den information, du har behov for: AULA, Selvbetjeningen, Firstclass, blogs, opslagstavler, emails, nyhedsbreve og hjemmesider for fakulteter, institutter, afdelinger og enkeltfag – eller en henkastet bemærkning fra din underviser kort inden pausen. Dette er bare et udpluk af de informationskanaler, som Universitetet i dag benytter sig af til at formidle bindende information om din uddannelse. Denne spredning gør det nemt at overse vigtig information, som kan have betydning for dine muligheder for at gå til eksamen, træffe kvalificerede valg eller lignende.

Derfor vil Konservative Studenter have samlet alle disse kanaler til én enkelt informationskanal og dermed sikre at al information, som vedrører dit studie, er at finde samme sted. Dette er ikke uopnåeligt mål – man kan finde ud af det på flere andre uddannelsesinstitutioner både udenlands og her i landet.

Det er bare Aarhus Universitet, der halter bagefter.

Med den teknologiske udvikling er det nu blevet muligt at podcaste fra undervisningen, så du kan høre den forelæsning du lige missede i sidste uge, eller genhøre en særlig god forelæsning om et emne, du gerne vil vide mere om.

Mulighederne er allerede til [...]]]> Konservative Studenter mener, at alle forelæsninger skal pod– eller videocastes.

Med den teknologiske udvikling er det nu blevet muligt at podcaste fra undervisningen, så du kan høre den forelæsning du lige missede i sidste uge, eller genhøre en særlig god forelæsning om et emne, du gerne vil vide mere om.

Mulighederne er allerede til stede i dag og er f.eks. gennemført på Syddansk Universitet og en række universiteter i udlandet. Aarhus Universitet er dog ikke fulgt med tiden – Så de studerende er henvist til gamle krøllede notater og hvad de lige kan huske. Konservative Studenter mener, at podcasting er et værktøj som de studerende på et universitet med rette kan forvente at blive stillet til rådighed.

Man har nemlig valgt at bemyndige ministeren (det vil sige ministeriet) til at træffe beslutninger i alt for mange spørgsmål; man har indført reguleringsmekanismer og ikke [...]]]> Omfanget af detailregulering af universiteterne er rystende. For selvom universitetsloven gjorde universiteterne til selvejende institutioner, kan man med al tydelig se, at selvejerskabet er et skalkeskjul for formynderi.

Man har nemlig valgt at bemyndige ministeren (det vil sige ministeriet) til at træffe beslutninger i alt for mange spørgsmål; man har indført reguleringsmekanismer og ikke mindst forstærket omfanget af ministergodkendelse.

Se blot på diskussionen om gruppeeksamener og studieordninger: Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan universiteterne eksaminerer? Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan sidefagsordningen på HUM skal tilrettelægges? Nej vel? Det er jo helt forrykt.

Vi vil slippe universiteterne fri.

Ministeriet må aldrig blande sig i:

• Uddannelsernes udbud, antal og studieordning
• Optagelse
• Eksamensformer
• Løn og ansættelse
• Ledelse
• Økonomi

Og med denne frihed følger selvfølgelig også et ansvar. Med udgangspunkt i udviklingskontrakterne – der indgås imellem f.eks. Aarhus Universitet og Videnskabsministeriet – skal universiteterne forpligte sig indenfor nogle overordnede mål, der er målbare.

Alt afhængig af hvor mange mål man opfylder, belønnes man med flere penge til fri afbenyttelse.

Derfor er det også vigtigt, at udviklingskontrakterne ikke blot er endnu et udtryk for detailregulering. Hvis man vil give universiteterne frihed og ansvar til selv at finde ud af, hvordan man vil realisere sine mål, må man også sætte sig få og overordnede mål. Alt andet er formynderisk.

De har naturligvis [...]]]>
Landet rundt, men primært på universiteterne, hører vi fra tid til anden en sagte røst fra forskerstaben der siger, at forskningsfriheden sættes over styr. Røsten siger, at man fra regeringens side går ind og definerer hvilke forskningsområder, der skal lægges mest vægt på og dermed også postes flest penge i.

De har naturligvis ret. Det er utroligt bekymrende.

Dog er det imidlertid ikke ualmindeligt, at staten blander sig i forskernes hverdag. Det finder vi højst uheldigt. Det vil nemlig være således, at Aarhus Universitet vil komme til at få over 10 % af sine samlede forskningsmidler fra såkaldte ”myndighedsopgaver” – altså opgaver på bestilling fra staten i form af sektorforskning, der kan hemmeligholdes af saten, hvis den ikke kan lide resultaterne.
Fra statens side er man bange for, at forskningsfriheden medvirker til at der forskes i emner, der enten ikke kan bruges i verden omkring os eller i værste fald ikke engang kan bruges af andre forskere.

Jeg kan godt forstå synspunktet, men jeg vil stadig mene, at man vender skuden på farlig kurs, når både regering og opposition vil have stadig større indflydelse på forskningsmidlernes fordeling. Alene risikoen for, at politikerne favoriserer enkelte områder er en belastning for den danske forskningsverden. For siden hvornår har politikerne været de bedste til at vurdere, hvor der er størst potentiale for forskningsmæssige gennembrud i fremtiden?

Af frygt for, at forskningsfrihed fører til forskning af ringe kvalitet m.v., har man derfor udbygget det planøkonomiske system, gennem hvilket universiteternes midler fordeles. Det er et system, hvor alle forskere får samme grundbeløb for den forskning de udfører og hvor særlige puljeordninger skal henlede forskernes opmærksomhed på (for politikerne) særligt spændende områder.

Set med systemets briller er det måske ikke så bekymrende endda: Man bliver styret og det kan man lide –for det sker jo hele tiden. Men når resultatet bliver, at man omfordeler midler til forskningsområder, der alligevel ville være blevet forsket i fordi de er relevante samt at dårlige forskere tilpasser deres forskningsområde til tidens politisk-økonomiske luner, ender vi med at anspore til ukreativitet og pengepugeri.

Men vi kunne også vælge at gå en anden vej! Man kunne erstatte den (politiske) styring med markedet:
Lod man samtlige forskningsmidler gå ud i fri konkurrence og tilmed belønnede den enkelte forsker og dennes institut efter kvaliteten*, ville vi stå med et system, hvor kreative mennesker ville forske i det, de er bedst til – til fordel for både dem og samfundet.

Med de rette incitamenter vil folk forske i områder, hvor de kan bidrage med noget nyt, indenfor et område der interesserer dem selv og deres omverden. Og er det ikke også det, god forskning handler om?

* En indikator blandt mange andre for dette er antallet af citationer eller artiker i anerkendte magasiner, der med al tydelighed viser, at forskningsresultaterne får liv i anden forskningsmæssig sammenhæng. Der er i sig selv meget forskning indenfor dette felt.

På en række studier har man rigtigt gode erfaringer med at have professionaliseret studievejledningen. Ligeledes er der stadig mange studier, hvor vejledningen foretages af ældre studerende.

Studievejledning er imidlertid meget mere end faglig vejledning – og netop derfor [...]]]> Konservative Studenter mener, at der skal oprettes en central og professionelt bemandet studievejledning for hele universitetet.

På en række studier har man rigtigt gode erfaringer med at have professionaliseret studievejledningen. Ligeledes er der stadig mange studier, hvor vejledningen foretages af ældre studerende.

Studievejledning er imidlertid meget mere end faglig vejledning – og netop derfor er det ikke uset, at vejledning foretaget af de studerende selv kan være fejlagtig.

For at undgå problemerne vil have oprettet et centralt og professionelt bemandet studiecenter, der får vejlede i alt fra studie– og eksamensteknik til fagsammensætningerne til at gå op i en højere enhed. Derudover vil en sammenlægning af dette studiecenter med SU–kontoret og Studiekontoret sikre, at der kommer så få ”skranker” som muligt.

Grunden til at den skal være central er ganske enkel: Alle universitets ressourcerne på studenterområdet bliver samlet på et sted. Grunden til at den skal være professionel er, at man kun herigennem kan sikre sig, at man får en objektiv og tilfredsstillende vejledning.

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden [...]]]> De 12 universiteter fusioneres d. 1. januar 2007 (det er snart!) ned til 9 enheder. Det har de fleste nok hørt – ligesom de fleste nok også mener, at målet isoleret set er fornuftigt.

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden ved at udsende en pressemeddelelse på et ”skævt tidspunkt”.

Men er nyheden om, at 12 danske universiteter fra 1. januar 2007 bliver fusioneret til 9 enheder, en trist begivenhed, der skal gemmes væk? Er ændringen af en af vores vigtigste konkurrenceparametre – vores vidensinfrastruktur – noget, der skal placeres bagest i aviserne og sidst i nyhedsudsendelserne?

Det er åbenbart videnskabsminister Helge Sanders vurdering. Der er ikke mange andre naturlige forklaringer på, at den største beslutning i hans embedsperiode skulle offentliggøres onsdag klokken 17.30, dagen efter statsministerens åbningstale og dagen inden Folketingets åbningsdebat.

Konklusionen fra Mandag Morgen kan Konservative Studenter – som vi også tidligere har blogget om – kun tilslutte sig:

Der har været forbavsende tavshed omkring fusionerne. Den debat, et tiltag som dette naturligt vil medføre, har ikke været stum – den har slet ikke været det.

Tænk over det: Over 100.000 studerende og 30.000 ansatte har ikke haft tid eller lejlighed til at overveje og debattere deres hverdags fremtid.

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har [...]]]> Eliteuniversiteter – eliteuddannelser – elite, elite elite. Det synes at være mantraet i øjeblikket – også i den landsforening, som vi er medlem af. Men er det, at være Oxford et mål i sig selv?

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har en eller to kommentarer til:

Eliteuniversitet i Danmark har været en del af Helge Sanders dagsorden og han har flere gange udtalt sig positivt om ét eliteuniversitet. Nu virker det heldigvis som om, det fysiske eliteuniversitet er taget af bordet.

Personligt mener jeg ikke, der er plads til et eliteuniversitet i Danmark, der skal udbyde de samme uddannelser, der findes på universiteterne i dag. Men derfor kan man godt være mere ambitiøs omkring uddannelse og forskning, samt satse mere på de dygtige studerende og forskere, da Danmarks fremtidige velfærd bygger på deres hjerneceller.

Det er nok en korrekt antagelse, at Danmark skal overgå til at være et “videnssamfund” – og vi er allerede godt på vej. Men det er syndt, at ingen politikere har turde for alvor at definere, hvilken rolle universiteterne skal have. Er det meningen, at universiteterne skal fungerer som en art avancerede gymnasier? Skal de fortsætte som nu? Skal man være mere elitære?

Ja, mellemvejen er nok også i dette tilfælde den mest “gyldne”: Vi bør fortsætte som nu, men fokuserer på at skabe flere jobmuligheder for bachelorer, ligesom i udlandet. På den måde, kan kandidatuddannelserne få den betydning, de oprindeligt havde.

Eliteuddannelser kan skabes ved at udnytte de nuværende rammer bedre og opgradere kvaliteten bredt på de videregående uddannelser. En forbedret kvalitet vil eksempelvis indebære ordentlige laboratoriefaciliteter til studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Den her er lidt svær. Hvis man vil “opgradere kvaliteten bredt”, skal man først og fremmest have defineret “kvalitet”. Dette er efter min bedste overbevisning svært. Derfor modtages ideer meget gerne!

Bedre adgang til nyere laboratoriefaciliteter er en super ide. Mange af vores naturvidenskablige medlemmer efterspørger et mere optimeret bookingsystem.

Studiemiljøer, der indbyder til at blive på uddannelsesstedet og skaber en sammenhæng mellem de nye studerende, ældre studerende, forskere og undervisere. Endvidere skal der være adgang til den nyeste forskning og underviserne skal uddannes til at formidle deres unikke viden, så der kommer størst nytte ud af de undervisningsressourcer, der er på universiteterne.

Selvom dette afsnit kvalificerer sig selv til en god omgang “bullshit-bingo”, er meningen ikke til at tage fejl af: Dette, mine damer og herrer, er hvad det hele handler om. Dette er vores mål.

Øget kvalitet er ikke ensidigt og derfor skal den enkelte studerende også motiveres til at blive en bedre, bevidst og aktiv studerende. Dette kan gøres på mange måder, men jeg mener, at flere gulerødder er vejen frem, så de bedste studerende bliver belønnet. Denne belønning kan være alt fra faste studiepladser, tilbud om at blive forskningsassistenter, tilbud om sommerkurser, udlandsophold etc.

Det er smart at belønne folk for en ekstra god indsats. Derfor vil det også være fornuftigt, hvis Aarhus Universitet turde indføre en incitamentsstruktur, som gav “de bedste” studerende noget ekstra. Spørgsmålet der trænger sig på er så, hvordan man definerer “de bedste”; men det må være noget studienævnene må tage sig af. De har jo ekspertisen.

Dette er nogle af de spørgsmål vi beskæftiger os med i Konservative Studenter. Noget endegyldigt svar finder vi og andre aldrig. Men endegyldige svar er heller ikke så vigtige. Vejen til svarene er derimod ikke alene interessant men også udfordrende.

Men – og sådan et er der jo altid – det betyder ikke, at man samtidig kan sige, at processen der (uden tvivl) vil føre til fusionerne har været helt fin kanten. [...]]]> Det er ingen hemmelighed, at Konservative Studenter ser ganske positivt på de kommende universitetsfusioner i Danmark. Det har vi også tidligere skrevet.

Men – og sådan et er der jo altid – det betyder ikke, at man samtidig kan sige, at processen der (uden tvivl) vil føre til fusionerne har været helt fin kanten. Helt kort sagt, kan processen tolkes som en negativ konsekvense af ren regeringspolitik, der på nogle områder forekommer lige lovligt “blok”-agtig.

Hvorfor mener regeringen for eksempel, at der er tale om et “alt eller intet”-projekt, hvor alle fusioner skal gennemføres. Hvorfor får Universiteterne ikke selv et reelt valg? Var det ikke hele ideen med den (næsten) nye universitetslov?

En større undren har vi dog overfor Studenterrådet og Danmarks Studerendes Fællesråd, der – så vidt vi kan se – har været meget mundlamme i hele denne (manglende!) debat.

Det er trist – for Danmark, debatten og universiteterne.

Arriva har regnet på tallene og oplyser, at Arriva ville kunne levere samme produkt for kun 150 hver vej. Og det [...]]]> En enkeltbillet med DSB fra Århus til København koster i omegnen af 300 kr. Med WildCard bliver prisen selvfølgeligt lidt lavere, men alt i alt er der tale om en forholdsvist høj pris.

Arriva har regnet på tallene og oplyser, at Arriva ville kunne levere samme produkt for kun 150 hver vej. Og det er vel og mærket uden WildCard eller andre rabatter til passagerer – og uden nogen form for subsidier fra staten!

Som det er i dag, har DSB monopol på rejser over Storebælt – og man indkasserer på den konto 4 milliarder (!) kroner i subsidier.

Kapitalisme er en god ting, fordi den tvinger virksomheder til at tænke nyt og til at omkostningsminimere – eller med andre ord tænke rationelt. At have et statsejet togselskab, der samtidig modtager store checks fra staten for at køre tog til overpris er under al kritik. Det er på tide at enten DSB kigger nærmere på sine omkostninger og for bragt disse ned på et rationelt niveau – eller at man sætter togruten Århus-København (eller rettere: Ålborg-Københavns Lufthavn) i åbent udbud.

Det vil gavne os alle.

Hvis man lige ser bort fra, at der er besynderligt, at man indleder en rapport med en konklusion, er der faktisk tale om [...]]]> ”Universiteterne står overfor en række udfordringer, der indebærer, at der er behov for at opprioritere fokus på kvaliteten i universiteternes undervisning” står der som det første i en rapport fra Videnskabsministeriet.

Hvis man lige ser bort fra, at der er besynderligt, at man indleder en rapport med en konklusion, er der faktisk tale om et interessant stykke læsestof.

Men før man kommer alt for godt i gang: Hvad pokker er så ”kvalitet i undervisningen”…?

For ministeriet er begrebet i hvert fald en spand, som man kan putte en masse forskellige begreber, holdninger og politikker ned i, hvorefter man stamper indholdet, vende spanden om og lave et flot sandslot.

At der grundlæggende er tale om noget ”flaf”, siger forfatterne da også selv:

Denne rapport har til formål at inspirere universiteterne i arbejdet med at kvalitetsudvikle undervisningen. Grundlaget for rapporten er arbejdsgruppens viden om og erfaring med universitetspædagogisk og fagdidaktisk arbejde samt aftager- og studentererfaringer. På den baggrund giver arbejdsgruppen en række konkrete anbefalinger til universiteterne og det ansvarlige ministerium, som de bør forholde sig til i det videre arbejde.

Okay, så vi har at gøre med en inspirationsrapport… Fair nok.

Men hvad skal den så inspirere til? Jo, der skal f.eks. være ”bedre sammenhæng i universitetsuddannelserne”; der skal være ”fokus på studiernes indsats”; evalueringer skal tages seriøst og så skal der – selvfølgelig! – oprettes et særligt forskningsprojekt, hvor man skal forske i, hvordan man underviser… altså en pixi-udgave af Danmarks Pædagogisk Universitet.

Jeg kan især godt lide ”bedre sammenhæng i universitetsuddannelserne”. Overskriften er så intetsigende som overhoved muligt. Under overskriften står der bl.a.:

”Der skal være sammenhæng mellem uddannelses- og undervisningsmål, undervisning og eksamensformer. Institutledere, studieledere og studienævn skal tilbydes kompetenceudvikling med henblik på at sikre denne sammenhæng.”

Her spørger jeg så: Har vi i dagens Danmark blot ét studium, hvor der ikke er sammenhæng imellem uddannelsens mål og formål, undervisningen og eksamensformen?

Findes der virkelig studiesteder, hvor man bevidst ønsker, at der ikke skal være et sammenhæng? Det tror jeg simpelthen ikke på… men nu ved jeg jo selvfølgelig ikke så meget om uddannelserne i Odense, Ålborg og Roskilde.

At institutledere skal inddrages i en sådan proces er i øvrigt under al kritik. Det er kun studienævne, der skal tage stilling til undervisningens indhold. Basta! Det er nemlig kun hér, hvor de studerende er repræsenteret – og jeg kan godt forestille mig hvor mange forandringer der vil komme, hvis underviserne alene skulle bedømme undervisningskvaliteten.

Sådan som jeg ser det, er ”kvalitet i uddannelsen” et udtryk for, at undervisningen bliver taget seriøst. Ikke mere og ikke mindre.

Vi mener, at undervisningen skal være kvalitetssikret. Den skal med andre ord være ”på højeste internationale niveau” (som der står i Universitetsloven).

Hvordan et sådant niveau opnås, skal Videnskabsministeriet ikke blande sig i – det er noget Universiteterne og de enkelte studienævn selv har til opgave at forvalte.

På KonservativeStudenter.dk finder ud information om foreningens arbejde, politik, arrangementer m.v.

Tilgængeligheden og brugervenligheden er i fokus på KonservativeStudenter.dk. Vi mener nemlig, at flest muligt skal kunne benytte sig af hjemmesiden – fuldstændigt uafhængigt af browser, styresystem [...]]]> Velkommen på Konservative Studenter i Århus’ nye hjemmeside
- nyt design, ny struktur og ændret indhold.

På KonservativeStudenter.dk finder ud information om foreningens arbejde, politik, arrangementer m.v.

Tilgængelighed

Tilgængeligheden og brugervenligheden er i fokus på KonservativeStudenter.dk. Vi mener nemlig, at flest muligt skal kunne benytte sig af hjemmesiden – fuldstændigt uafhængigt af browser, styresystem eller andre faktorer.

Vores hjemmeside drives med open-source CMS‘et WordPress, der efter vores mening er det bedste blog-baserede CMS i Verden. Hjemmesidens udseende (temaet) er funderet på Tarski, men indeholder en række modifikationer i såvel kode som opsætning.

Billederne på siden er taget af foreningns medlemmer.