Artiklen proklamerer højtravende, at en Thea der læser idehistorie, er den nye formand for 35.000 studerende!

Dette er naturligvis det rene nonsens idet Studenterrådet jo ingen medlemmer har – Jeg har i hvert fald aldrig givet tilsagn om at blive meldt ind. Studenterrådet er jo alene  et organisatorisk [...]]]> JP har bragt denne artikel http://jp.dk/indland/aar/studie/article2017584.ece.

Artiklen proklamerer højtravende, at en Thea der læser idehistorie, er den nye formand for 35.000 studerende!

Dette er naturligvis det rene nonsens idet Studenterrådet jo ingen medlemmer har – Jeg har i hvert fald aldrig givet tilsagn om at blive meldt ind. Studenterrådet er jo alene  et organisatorisk skalkeskjul for socialister og kulturradikale, et propaganda apparat i uhellig alliance med universitetet.

At de kalder sig selv for et “elevråd” gør dem ikke til et elevråd og at de siger at de er er alle studerendes stemme betyder ikke at de faktisk er det.

Det er stødende, gang på gang, at læse om at man angiveligt skulle have fået en ny formand, på trods af at man betaler kontingent til en anden politisk forening og indædt har ført valgkamp b.la. imod Studenterrådet.
Den udbredte misforståelse som artiklen også giver udtryk for er et enormt problem, idet det skævvrider konkurrence og undergraver studenterdemokratiet.

Disse fejlslutninger har jeg pointeret overfor jp-journalisten og på det kraftigste bedt ham rette misforståelserne.Det er ubegribeligt at vragforestillingen skal gødes, også fra JPs side -  Det må stoppe…

Denne Thea er IKKE formand for 35.000 studerende og slet ikke formand for Konservative Studenter!

Efter den indgivne klage blev universitetet bedt om, at redegøre for en række forhold b. la. Hvorfor Studenterrådet som eneste forening må få udleveret adresser og hvorfor der [...]]]> Kampen imod universitetets uhellige alliance med Studenterrådet er i fuld gang. Datatilsynet behandler fortiden sagen, hvorfor der her følger en kort opdatering af hvor fronterne står.

Efter den indgivne klage blev universitetet bedt om, at redegøre for en række forhold b. la. Hvorfor Studenterrådet som eneste forening må få udleveret adresser og hvorfor der skulle være ok, at disse blev brugt til reklame?

Universitetet har i deres svar ikke taget stilling til ret meget. Det primære indhold var, at de som universitet havde en forpligtigelse til at oplyse bredt om studielivet. Dertil at de havde valgt den “bredest funderede” forening til at udføre denne pligt. Det er naturligvis det rene udenom snak i og med at Studenterrådet ikke er bredt funderet… De har ret beset ingen medlemmer men kun en smal kreds af venstrefløjsaktivister.

Universitetet vender også det blinde øje til, at Studenterrådets udsending ikke bare er “bred oplysning om studielivet”, men også i høj grad propaganda og reklame for Studenterrådet. Udsendingen sker under Studenterrådets logo, Studenterrådet sælger reklameplads for egen vinding og bidrager til den udbredte misforståelse; at Studenterrådet er universitetets “officielle elevråd”. Alt sammen dybt uacceptable forhold!

Universitetet har meget at forklare, hvilket de hverken kan eller vil – Derfor må de jo have det på den hårde måde.  Nu venter vi bare på Datatilsynets afgørelse…

Den altoverskyggende ”begivenhed” har uden tvivl været implementeringen af den nye førsteårsstudieordning… Til alle ikke-jurastuderende vil jeg lige forklare de [...]]]> I disse dage hvor et nyt akademisk år står for døren fristes man til et tilbageblik på det hidgangne. Værende stud.jur forekommer det mest naturligt, at se tilbage på årets gang på Juridisk Institut.

Den altoverskyggende ”begivenhed” har uden tvivl været implementeringen af den nye førsteårsstudieordning… Til alle ikke-jurastuderende vil jeg lige forklare de særlige omstændigheder omkring første år på jura ved Aarhus Universitet.

Jurastudiet i Århus har altid været berømt og berygtet for de skræmmende stopprøver – eller studieegnethedsprøver, som det officielle navn var. Prøvernes karakteristika var at halvdelen af de studerende dumpede og den anden halvdel fik lave karakterer. Disse prøver er nu en saga blot idet instituttet strikkede den nye studieordning sammen. Det erklærede mål var, at flere skulle bestå i første forsøg og at karaktererne skulle være højere. Dette ville som sådan være ganske ædle mål. Man valgte, at indføre mere holdundervisning og mere opgavetræning, eller sagt på en anden måde, man fører “hold-i-hånden-undervisning” og fokuserer på at bestå en eksamen og ikke på at lære et juridisk fagområde… Og som om dette ikke var nok, indførte men nemmere eksamensopgaver og skar er tredjedel af pensum væk! Fra et år til et andet faldt dumpeprocenten fra 50 % til cirka 10 % – Pludseligt var det hele ikke så ædelt alligevel.

Hvorfor er det ikke ædelt? Hvad er der så galt? Der er det galt er, at hele forløbet er et udtryk for den mangel på akademisk stolthed der tilsyneladende hersker på Aarhus Universitet. For at tale lige ud af posen lugter sagen af, at udsigten til flere penge vejer tungere en kvaliteten af studiet. Dette er sørgeligt og en tendens der må modarbejdes. Hvis skyld er dette? Hvorfor opfører Universitetet sig sådan? Er dette en given konsekvens af taksametersystemet? Det kan tænkes, at systemet indirekte kan motivere studierne til at slække på fagligheden, hvilket ville være beklageligt. Men omvendt kan man til støtte for systemet anføres, at der vel næppe er en mere praktisk ladesiggørlig og fair måde at fordele pengene på?

Uanset hvad burde studierne stadig stå vagt om deres faglighed og den akademiske stolthed burde veje langt tungere end ussel mammon! Der er tilsyneladende en stigende tendens, både på universiteterne og i samfundet generelt, til at måle succes alene på resultater – Flere igennem med højere karakterer = et godt studie! Måske skulle man se lidt mere på værdien af det arbejde der reelt lægges i at nå tættere på målet, frem for kun at fokusere på målet i sig selv.

Karakteren 12 er blot et tal – det der tæller er indsatsen der ligger bag tallet! Ligger der ikke nogen indsats bag, er det bare blæk på et stykke papir og Juridisk Institut er tilsyneladende et pragteksempel på den tendens, hvor man kalder en blækklat for en succes!

Jeg finder det ærgeligt og savner, at danske universiteter tager sig selv alvorligt og holder fanen højt. Lad os få noget akademisk stolthed og lad farcen på Juridisk Institut være en enlig svale.

Årsskriftet vil indeholde en række længere artikler om diverse politiske, kulturelle og samfundsmæssige emner. Artiklerne er både skrevet af etablerede skribenter og af folk fra det konservative vækstlag.

Tidsskriftet vil blive sat til salg bl.a. gennem en [...]]]> Konservative Studenter i Århus udgiver ultimo september et nyt akademisk Årsskrift med navn efter medlemsbladet; Critique.

Årsskriftet vil indeholde en række længere artikler om diverse politiske, kulturelle og samfundsmæssige emner. Artiklerne er både skrevet af etablerede skribenter og af folk fra det konservative vækstlag.

Tidsskriftet vil blive sat til salg bl.a. gennem en hjemmeside, som snart går i luften, og det vil koste 100 kr. men som medlem af KS kan du allerede nu forudbestille et gratis tidsskrift ved at sende en mail til chr_h_skov@hotmail.com

Det lyder nu fra den hårde kerne af ungdomshusets forkæmpere, at man er træt af militante aktioner som ikke virker – fremover vil man overveje personoverfald, brandattentater eller kidnapninger mod f.eks. Ritt Bjerregaard eller Ruth Evensen

For det første vil det næppe føre resultater med sig, at man nu proklamerer sig som værende [...]]]>

Det lyder nu fra den hårde kerne af ungdomshusets forkæmpere, at man er træt af militante aktioner som ikke virker – fremover vil man overveje personoverfald, brandattentater eller kidnapninger mod f.eks. Ritt Bjerregaard eller Ruth Evensen

For det første vil det næppe føre resultater med sig, at man nu proklamerer sig som værende en terrororganisation.

For det andet vil den uforståelige folkelige opbakning, som denne ekstreme venstreorienterede bevægelse trods alt har haft, forsvinde som dug for solen.

For det tredje, så ser vi endelig nøjagtig hvad al snakken om tolerance og plads til forskellighed virkelig betyder: ”Underlæg jer vores krav, eller find jer i vold, brand og frihedsberøvelse”.

Ungdomshusets sag formåede at samle over 12 millioner ind til at købe Jagtvej 69, men i stedet for bruge disse midler til at købe et andet hus, kræver man nu, at samfundet skal forære dem et nyt. Man ønsker med andre ord, at det samfund som man afskyer og ønsker at omvælte skal betale for en ydelse man i virkeligheden selv kan købe – Det er en uforståelig logik der ligger bag disse krav.

En blog som støtter ungdomshuset skriver følgende:

”Hvornår beslutter jeg mig for, at mine medmennesker er blevet forført, og derfor ikke er i stand til, på fornuftig vis, at anvende deres demokratiske ret?”

Bemærk, at der ikke tales om hvornår demokratiet er sat ud af kraft, men om hvornår jeg beslutter mig for, at folk ikke længere er i stand til at forvalte deres frihed – hvornår jeg som en oplyst enevældig kan tage magten og skabe det gode samfund, som pøblen så åbenlyst ikke er i stand til.

Ironisk nok citerer skribenten et andet sted på siden Goethe:

Følg ham der søger sandheden, flygt fra ham der har fundet den, eller slet ikke søger

(Denne artikel er også bragt på www.x-bang.dk)

Solidaritet er jo et plusord for alle, selvom nogle efterhånden er blevet træt af begrebet, fordi det har ændret indhold. Det betød jo oprindeligt, at [...]]]>
Jesper Lau Hansen (dr.jur) har helt klart fat i noget, når han kort og særdeles præcist gør rede for begrebet “solidaritet”s forvandling forvanskning igennem de seneste 40-50 år:

Solidaritet er jo et plusord for alle, selvom nogle efterhånden er blevet træt af begrebet, fordi det har ændret indhold. Det betød jo oprindeligt, at A påtog sig at hjælpe B, der var i nød. Dernæst kom det til at betyde, at A krævede, at C hjalp B, fordi C havde bedre råd. Herefter ophævede man forudsætningen om nød, så A også kunne kræve hjælp sammen med B af C. Og i dag betyder det, at A, B og C alle kræver at blive hjulpet af andre.

Det er givet som en art med-reaktion på Jacob Axel Nielsens udtalelser to steder i Berlingerne.

»Der burde være nogle, som tog sig af de her skæve eksistenser, så de ikke skal sove på gader og stræder,«

Ja! Det er rigtigt! Solidaritet (læs: velfærd) er at hjælpe manden på gaden. Pengene skal ikke bruges på mad i skolerne, idrætsanlæg og alt muligt andet pjat, som folk selv kan sørge for.

Mit eget yndlingscitat er:

Glistrups arvtagere i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fik i 1998 knap 10 pct. af stemmerne. Den nyfascistiske højrefløjs succes [...]]]> Ja – selvom nyheden er nogle dage gammel, skal vi da lige have et par citater fra “skolebogskrisen”, der rullede efter at Bertel Haarder udtalte sig om bias i visse skolebøger.

Mit eget yndlingscitat er:

Glistrups arvtagere i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fik i 1998 knap 10 pct. af stemmerne. Den nyfascistiske højrefløjs succes synes altså at være et fælles europæisk fænomen.

Med et smil på læben kunne man jo sige “priceless“. For som det satire det nu engang med al tydelighed er, er det sjovt – omend set før.
Som lærebog er det imidlertid pinligt. Gregers Friisberg, der har skrevet det, burde selvfølgelig have haft blot en lille smule respekt for de unge mennesker, der skal bruge hans bog og lære af den. At der er tale om et politisk indlæg kan der ikke være tvivl om – at indlæget har fundet sin vej ind i klasselokalerne er bare ynkeligt.

Og siden hvornår har man kunne sætte lighedstegn mellem facisme og xenofobi? For jeg går da ud fra, at det er xenofobien der henvises til. Facisme handler om anti-liberalisme, anti-kommunisme og militarisme.
Hvor svært kan det være, at holde sig til fakta? Men går i skole for at lære – ikke for at blive indoktrineret med en debatbog, der er forklædt som lærebog.

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden [...]]]> De 12 universiteter fusioneres d. 1. januar 2007 (det er snart!) ned til 9 enheder. Det har de fleste nok hørt – ligesom de fleste nok også mener, at målet isoleret set er fornuftigt.

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden ved at udsende en pressemeddelelse på et ”skævt tidspunkt”.

Men er nyheden om, at 12 danske universiteter fra 1. januar 2007 bliver fusioneret til 9 enheder, en trist begivenhed, der skal gemmes væk? Er ændringen af en af vores vigtigste konkurrenceparametre – vores vidensinfrastruktur – noget, der skal placeres bagest i aviserne og sidst i nyhedsudsendelserne?

Det er åbenbart videnskabsminister Helge Sanders vurdering. Der er ikke mange andre naturlige forklaringer på, at den største beslutning i hans embedsperiode skulle offentliggøres onsdag klokken 17.30, dagen efter statsministerens åbningstale og dagen inden Folketingets åbningsdebat.

Konklusionen fra Mandag Morgen kan Konservative Studenter – som vi også tidligere har blogget om – kun tilslutte sig:

Der har været forbavsende tavshed omkring fusionerne. Den debat, et tiltag som dette naturligt vil medføre, har ikke været stum – den har slet ikke været det.

Tænk over det: Over 100.000 studerende og 30.000 ansatte har ikke haft tid eller lejlighed til at overveje og debattere deres hverdags fremtid.

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har [...]]]> Eliteuniversiteter – eliteuddannelser – elite, elite elite. Det synes at være mantraet i øjeblikket – også i den landsforening, som vi er medlem af. Men er det, at være Oxford et mål i sig selv?

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har en eller to kommentarer til:

Eliteuniversitet i Danmark har været en del af Helge Sanders dagsorden og han har flere gange udtalt sig positivt om ét eliteuniversitet. Nu virker det heldigvis som om, det fysiske eliteuniversitet er taget af bordet.

Personligt mener jeg ikke, der er plads til et eliteuniversitet i Danmark, der skal udbyde de samme uddannelser, der findes på universiteterne i dag. Men derfor kan man godt være mere ambitiøs omkring uddannelse og forskning, samt satse mere på de dygtige studerende og forskere, da Danmarks fremtidige velfærd bygger på deres hjerneceller.

Det er nok en korrekt antagelse, at Danmark skal overgå til at være et “videnssamfund” – og vi er allerede godt på vej. Men det er syndt, at ingen politikere har turde for alvor at definere, hvilken rolle universiteterne skal have. Er det meningen, at universiteterne skal fungerer som en art avancerede gymnasier? Skal de fortsætte som nu? Skal man være mere elitære?

Ja, mellemvejen er nok også i dette tilfælde den mest “gyldne”: Vi bør fortsætte som nu, men fokuserer på at skabe flere jobmuligheder for bachelorer, ligesom i udlandet. På den måde, kan kandidatuddannelserne få den betydning, de oprindeligt havde.

Eliteuddannelser kan skabes ved at udnytte de nuværende rammer bedre og opgradere kvaliteten bredt på de videregående uddannelser. En forbedret kvalitet vil eksempelvis indebære ordentlige laboratoriefaciliteter til studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Den her er lidt svær. Hvis man vil “opgradere kvaliteten bredt”, skal man først og fremmest have defineret “kvalitet”. Dette er efter min bedste overbevisning svært. Derfor modtages ideer meget gerne!

Bedre adgang til nyere laboratoriefaciliteter er en super ide. Mange af vores naturvidenskablige medlemmer efterspørger et mere optimeret bookingsystem.

Studiemiljøer, der indbyder til at blive på uddannelsesstedet og skaber en sammenhæng mellem de nye studerende, ældre studerende, forskere og undervisere. Endvidere skal der være adgang til den nyeste forskning og underviserne skal uddannes til at formidle deres unikke viden, så der kommer størst nytte ud af de undervisningsressourcer, der er på universiteterne.

Selvom dette afsnit kvalificerer sig selv til en god omgang “bullshit-bingo”, er meningen ikke til at tage fejl af: Dette, mine damer og herrer, er hvad det hele handler om. Dette er vores mål.

Øget kvalitet er ikke ensidigt og derfor skal den enkelte studerende også motiveres til at blive en bedre, bevidst og aktiv studerende. Dette kan gøres på mange måder, men jeg mener, at flere gulerødder er vejen frem, så de bedste studerende bliver belønnet. Denne belønning kan være alt fra faste studiepladser, tilbud om at blive forskningsassistenter, tilbud om sommerkurser, udlandsophold etc.

Det er smart at belønne folk for en ekstra god indsats. Derfor vil det også være fornuftigt, hvis Aarhus Universitet turde indføre en incitamentsstruktur, som gav “de bedste” studerende noget ekstra. Spørgsmålet der trænger sig på er så, hvordan man definerer “de bedste”; men det må være noget studienævnene må tage sig af. De har jo ekspertisen.

Dette er nogle af de spørgsmål vi beskæftiger os med i Konservative Studenter. Noget endegyldigt svar finder vi og andre aldrig. Men endegyldige svar er heller ikke så vigtige. Vejen til svarene er derimod ikke alene interessant men også udfordrende.

Svend Hylleberg, der er dekan på Samfundsvidenskab, siger da også i dag til Berlingske Tidende, at rangordningen af verdens universiteter kun kan bruges som [...]]]> Det er ingen hemmelighed at verdens universiteter fra tid til anden bliver rangordnet, så man kan se hvilke der er “bedst”. Og ja: Hvad pokker skal man bruge det til.

Svend Hylleberg, der er dekan på Samfundsvidenskab, siger da også i dag til Berlingske Tidende, at rangordningen af verdens universiteter kun kan bruges som ren underholdning.

Det er Konservative Studenter selvfølgelig enig i! Det er vi især fordi Aarhus Universitet befinder sig i gruppen “nr. 101-150″, imens Københavns Universitet (vores ærkerival?) er verdens 56. bedste. Syddansk Universitet befinder sig imidlertid på en langt dårligere plads en AU… så hvis man gik op i en ranordning ville man sikker være glad på dette punkt

Universiteternes plads udarbejdes på baggrund af et – efter vores mening – lidt besynderligt grundlag: Man tæller antallet af artikler et universitets forskere har fået trykt i et (anerkendt!) peer-review-tidsskrift. Det er der som sådan intet galt i. Meen… alt andet lige må det være nemmere for de amerikanske universiteter – med det hav af Nobel Pris-modtagere de har i staldene – at få deres artikler i disse tidsskrifter…

Men der er selvfølgelig ingen grund til at være tudemarie over en placering på et sted imellem nr. 101 og 150. Vi er jo trods alt placeret bedre end Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og alle de andre kommunistreder. Og som sagt, så er det jo heller ikke noget vi går op i…

Men – og sådan et er der jo altid – det betyder ikke, at man samtidig kan sige, at processen der (uden tvivl) vil føre til fusionerne har været helt fin kanten. [...]]]> Det er ingen hemmelighed, at Konservative Studenter ser ganske positivt på de kommende universitetsfusioner i Danmark. Det har vi også tidligere skrevet.

Men – og sådan et er der jo altid – det betyder ikke, at man samtidig kan sige, at processen der (uden tvivl) vil føre til fusionerne har været helt fin kanten. Helt kort sagt, kan processen tolkes som en negativ konsekvense af ren regeringspolitik, der på nogle områder forekommer lige lovligt “blok”-agtig.

Hvorfor mener regeringen for eksempel, at der er tale om et “alt eller intet”-projekt, hvor alle fusioner skal gennemføres. Hvorfor får Universiteterne ikke selv et reelt valg? Var det ikke hele ideen med den (næsten) nye universitetslov?

En større undren har vi dog overfor Studenterrådet og Danmarks Studerendes Fællesråd, der – så vidt vi kan se – har været meget mundlamme i hele denne (manglende!) debat.

Det er trist – for Danmark, debatten og universiteterne.

“Studerende er ikke forkælede møgunger, og det er forkert at kalde SU’en for cafépenge, når pengene snarere bruges på ketchup. SU’en bruges på bøger, bolig, bustransport og basal overlevelse.”

Det er nemlig fuldstændigt korrekt.

Ordene falder i forbindelse med en såkaldt “ketchup-kampagne”, hvor [...]]]> Der kommer kloge ord fra Danmarks Studerendes Fællesråd i disse dage:

“Studerende er ikke forkælede møgunger, og det er forkert at kalde SU’en for cafépenge, når pengene snarere bruges på ketchup. SU’en bruges på bøger, bolig, bustransport og basal overlevelse.”

Det er nemlig fuldstændigt korrekt.

Ordene falder i forbindelse med en såkaldt “ketchup-kampagne”, hvor DSF sætter fokus på vores levevilkår som studerende. Og jeg selv skal da være den første fra KS til at indrømme, at jeg faktisk synes der er tale om en skide god kampagne.

Jeg er bare uenig i pointen.

For jo: Det kan godt være at huslejen er steget over de sidste 10 år; at SU’en ikke stiger i takt med lønudviklingen og at momsen i Danmark er for høj.

Men for pokker: Hvis du ikke kan leve af din SU alene, så få dig da et arbejde. Det er faktisk slet ikke så svært – og med SU’en som et supplement, har man faktisk en ganske anstændig månedsindkomst.

- Nikolaj

Artiklen viser med al tydelighed, at agurketiden endnu ikke er ovre. For ligeså uforholdsmæssigt stor som den var, ligeså fejlagtig var den.

Det helt grundlæggende [...]]]> Vores konkurrent Studenterrådet mener ikke, at Danmark behandler sine udlandske studerende pænt og opfordre til lovbrud og diskrimination. Sådan fremgår det ihvertfald af en artikel i Politiken den 29/8.

Artiklen viser med al tydelighed, at agurketiden endnu ikke er ovre. For ligeså uforholdsmæssigt stor som den var, ligeså fejlagtig var den.

Det helt grundlæggende problem er, at artiklen ikke er objektiv. Den eneste kilde til historien er en “rapport” fra vores studenterpolitiske konkurrent her i Århus; en konkurrent, hvis motiver og politiske linje gentagende gange har vist sig ikke at stemme helt overens med den siddene regerings.

Vi spørger os selv hvorfor, sagens øvrige parter ikke er blevet hørt. Hvorfor er der ikke udtalelser fra ministerier eller universiteter? Det er hverken klogt eller kønt, at tage et komplet politisk udsagn til indtægt for den højeste sandhed.

Den rapport, der danner grundlag for artiklen, bør ligeledes kommenteres. Tager man sig den (korte) tid, det tager at læse den igennem, vil man se, at den er – hvis ikke uredelig ? – så i hvert fald groft vildledende: Den bygger på en simpel spørgerunde blandt kun 32 studerende ved Aarhus Universitet, der i øvrigt har vel over 500 udenlandske studerende. Alligevel står man ikke tilbage for at anvende procentsatser, f.eks. “40 % mener”, for at illustrerer sine pointer og selvfølgelig give læseren et indtryk af, at langt flere er blevet adspurgt, end hvad tilfældet reelt er. Var der nogen der sagde bias? Rapporten er ganske enkelt useriøs og uambitiøs.

Når man herefter betragter artiklens åbenlyse fejl, står den alene tilbage med en enkelt løs p†stand: At Danmark behandler sine udlandske studerende alt for dårligt.

Det passer selvfølgelig ikke. Vi behandler vores udenlandske studerende akkurat, som de har krav på i henhold til den danske udlændingelovgivning. Alt andet ville være diskrimination.

Så selvom man med en vis berettigelse kan sige, at den danske udlændigelovgivning tit forekommer unødigt hjerteløs, er dette ikke det samme som at sige, at vi behandler vores udenlandske medstudernede dårligt.

Vi skammer os ikke over, at myndighederne overholder lovgivningen.