Vi tilbyder blandt andet

- Port´n Policy

- Studenterpolitisk debat

- Foredrag

- Konferencer

- Fester

- Gratis numre af Årsskriftet Critique

- et stort og stærk netværk i Konservative Studenter

Konservative Studenter har medlemmer fra mange forskellige studier og her er plads til både jurister og humanister. Politisk er foreningen særdeles rummelig og præget af et sundt debatmiljø, der dækker hele det borgerlige spektrum.

Det koster kun 100 kr. om året at være medlem af Konservative Studenter og en del af fællesskabet på Aarhus Universitet. Hvis du ønsker at melde dig ind kan du gøre det ganske problemfrit her:

Meld mig ind!

Udenrigsminister Lene Espersen(C): skriver om sine konservative værdier og hvad moderne konservatisme går ud på i forholdet til dilemmaet mellem frihed og socialt ansvar.
Folketingsmedlem Naser Khader(C): skriver om hvordan han kunne gå fra at være åndsliberal til at være værdikonservativ, og hvorfor man må være konservativ, hvis man går ind for den vestlige verdens frihed.
Ba, stud. Jur. Anders Toft: Forklarer hvordan konservatismen altid står i fare for at udvikle sig til utopisme, hvor den ikke besinder sig på netop at være et opgør med utopien.
ph.d. studerende Christian H. Skov: Giver en indføring i mellemkrigstidens tyske konservative revolution, hvor konservatismen udviklede sig i anti-kristelig og samfundsomstyrtende tænkning, der fik medansvar for nazismens succes.
Historiker Nikolaj Bøgh: skriver artikel om den konservative politiker Aksel Møller og hans arv til dansk konservatisme, der består i en selvbevidst og social kulturkonservatisme.
stud. mag. Jacob Aarslev: skriver om den konservative litterat Harald Nielsens parlamentarismekritik, der fik stor indflydelse på dansk konservatisme i mellemkrigstiden.
ph.d. stipendiat Lars Christiansen: skriver om den tyske filosof Nietzsche betydning i dansk åndsliv, hvor han i modsætning til i Tyskland blev taget til indtægt for Brandes politiske projekt.
den britiske forfatter C.S Lewis indtrædelsestale fra Cambridge bringes i dansk oversættelse, hvor C.S Lewis slår sin kulturkonservatisme og dens relation til kristendommen fast.
Forskningsbibliotikar Peter Nissen: skriver en kommentar og en udlægning af C.S Lewis tænkning og dens relevans for moderne konservatisme.
Tidl. Biskop Jan Lindhardt: skriver om hvorfor kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark
teolog Katrine Winkel Holm: skriver om feminismen og hvordan den endte i et ideologisk angreb på familien som institution.
stud. mag. Anders Orris: skriver et essay, der tager Schlüters ministerperiode op til genovervejelse og spørger til den videre betydning af hans lange statsministerperiode.

Årsskriftet Critique 2010 udkommer efter planen 5. september 2010

Det er på 100+ sider,  koster 100 kr og fremsendes med posten. Det kan bestilles allerede nu ved at skrive til

chr_h_skov@hotmail.com

Tid: Torsdag d. 20 kl. 19.30

Sted: Kælderen under Eforen, Universitetsparken

”Markedstænkningen degenerer til ren ideologi såfremt man betragter markedet som et moralsk ideal der skal være gældende for alle relationer i samfundet. Den bliver ligeså frihedsundertrykkende og ødelæggende for civil samfundet,”

Læs artiklen her: Hverken stat eller individ

DAVID Favrholdt forfattede i Weekendavisen nr.40 et indlæg hvor der henvises til at en formand for Konservativ Ungdom skulle have agiteret for et værne om det danske sprog. Det skulle undre mig, om Konservativ Ungdom skulle have forladt deres naivistiske åndsliberale holdningsprogram og rent faktisk have foreslået noget konservativt!

Jeg selv er formand for Konservative Studenter, hvilket langt fra er det samme, og har agiteret offentligt for at vi bør være om dansk. Derfor antager jeg, at indlæget var rettet imod mig og vil derfor knytte en kommentar til Favrholdts indlæg.

Favrholdt behandler i sit indlæg ønsket om en dansk sproglov med en slet skjult arrogance idet sådanne udmeldinger alene er et udtryk for populistisk stemmefiskeri, hvorefter der agiteres for, at noget sådant ingen plads har da det danske sprog tilsyneladende kun består af bindeord mens alle andre ord kan spores tilbage til andre sprog. Favrholdt søger at underbygge denne påstand ved hjælp af en selektivt udvalgt tekstpassage fyld med låneord men uden mening.

Favrholdt har naturligvis ret i, at der er indlån i det danske sprog. Favrholdt har derimod ikke ret i, at dette i sig selv er et argument for at en sproglov er en dårlig ide, at dansk nærmest ikke eksisterer som selvstændigt sprog eller at vores modersmål ikke er truet af anglofiseringen.

Første fejlslutning er, at Favrholdt kaster om sig med referencer til danske ord der stammer fra andre sprog men er fuldstændig blind for, at stort set alle disse ord er fordanskede. Dette betyder, at det oprindelige ord er oversat til dansk og har fået dansk grammatisk form eller i det mindste har en dansk udtale. Dette er derimod ikke tilfældet for de hundrede vis af engelske gloser der koloniserer det danske sprog. Disse ord oversættes ikke, de gives ikke en dansk grammatisk stamme og de udtales på engelsk. Fordanskning er helt central for om lån fra andre sprog beriger eller kvæler det danske sprog. Denne sondring overser Favrholdt fuldstændig.

En anden sondring som Favrholdt ikke forholder sig til er forskellen mellem at låne ord og miste domæner. Faktum er, at vi ikke bare låner engelske ord. Det der basalt set sker, er at man på flere og flere områder helt stopper med at tale dansk til fordel for engelsk. Det værende sig gældende helt fra ungdomskultur til den akademiske verden – Dette er ikke en uskyldig berigelse af det danske sprog, det er tværtimod begyndelsen til enden for modersmålet!

Favrholdt gør sig skyldig i en grov gang akademisk snobberi i og med at han påstår, at nutidens indtog af engelske gloser ikke er forskellig fra hvad vi før har set. Faktum er, at dansk lider større og større domænetab og at danske unges danskkundskab bliver ringere og ringere. Vi har brug for en aktiv sprogpolitik der forsvarer vores modersmål og vi må ikke forfalde til en Favrholdtsk laden-stå-til holdning idet det der i sandhed er truslen imod vores traditionel tunge er ligegyldighed – dræbende ligegyldighed.

“Da Evelyn Waugh blev født i 1903 var det britiske imperium på sit højeste. Et verdensomspændende rige, hvor solen aldrig gik ned og som indeholdte en fjerdedel af verdens befolkning. Da han døde I 1966 var Storbritannien ikke længere verdens største supermagt, men blot en europæisk stat på linje med flere andre og sammen med magten var der også noget andet, der var forsvundet. Det tyvende århundrede havde ikke kun berøvet Storbritannien for hendes kolonier og hendes magt, men også medført store sociale og kulturelle ændringer. Den moderne tidsalder havde forårsaget et skred i kulturen, moralen og traditionerne, der, såvel som andre steder. Dette vidste den døende Waugh alt for godt, for i sit lange forfatterskab havde han beskrevet og forudsagt denne udvikling.”

Læs mere og bestil Critique på: www.critique.ksaa.dk

bliv fan af Critique på Facebook:

Således må vi forstå, at konservatismen er en politisk holdning eller ideologi, som står i modsætning til andre politiske ideologier som fx liberalisme og socialisme. Og vi må forstå, at det at spørge, om en sådan holdning er rationel, er ensbetydende med at spørge, om der kan gives alment forpligtende argumenter for at foretrække den frem for alternativerne. Så det helt simple spørgsmål er, om der kan gives en alment forpligtende argumentation for at foretrække konservatismen frem for de alternative politiske ideologier.

Læs mere på http://www.critique.ksaa.dk/

Lederen argumenterer for, at der skal oprettes flere studiepladser så folk slipper for at tage til provinsen for at studere. ( Her synes det, at skribenten ikke opfatter Århus som provinsen) Ja det ville da ikke være for meget for langt, hvis vi omlagde hele undervisningssystemet så det tilpassedes efter det atypiske søgningsmønster i år.

Delfinen skriver på s. 14 om studenterdemokrati og beklager den lave valgdeltagelse samt det forhold, at universiteterne har fået en professionel bestyrelse. Meget kan man være enig i i kritikken af unversitetsreformen, men når Delfinen kan skrive om studenterdemokrati uden endog at nævne det væsentligste problem, nemlig at deres udgivere Studenterrådet agerer som et altomsluttende enhedsparti for de studerende, som bestandigt søger at kvæle oppositionen i KS, Liberale studerende og Frit Forum, ja så kan man kun ryste på hovedet over hykleriet.

Bladet indeholder også en gennemgang af sin egen historie. Her dyrkes revolutionsromantikken med billeder af Mao og citater af Marx “bag stemmesedlerne ligger brostenene” Heldigvis beskrives også udviklingen over mod det trodsalt mere “liberale” islæt bladet har fået idag. I den historiske gennemgang er der ovenikøbet blevet plads til et personangreb på Bertel Haarder. Således skriver Delfinen

“Haarder har således anvendt et år under den normerede studietid på Statskundskab. Rygter vil vide, at denne- Haarders hurtighed- har en dybere forklaring. Denne forklaring bliver indenfor det psykologise område benævnt paranoia. Haarder kunne nemlig ikke li´ de´ rø´e”

Prisen for  ensidig venstreorienter pludderjournalistik blandet med en god portien prætentiøs diskursanalytisk bragesnak tager Laura Toftegaard Pedersen vanvittige ( og jeg mener i klinisk forstand) artikel om SU. Den “afslører” hvordan systemet undergraves, fordi SU´en af onde politikere (læs onde borgerlige, læs fascister) italesættes og miskendes.

“Dermed begyndte en ny måde at italesætte SU’en . Det startede med SU’en til de unge på ungdomsuddannelserne. Den var indført for at modvirke sociale skævheder, men fra midten af 90´erne blev den af politikerne konsekvent omtalt som “Cafepengene”

Det forståes at SU´en i en funktion som socialt udlignende naturligvis slet ikke er italesat, her er der bare tale om nøgtern realitet. Italesættelse er for skribenten her et synonom for manipulation og det er jo kun de onde, der gør den slags.

Ja, hvem der blot stod på den rigtige side. Herfra skal lyde et stort tillykke til Delfinen.