Vi har fra Konservative Studenter sendt Hendes Majestæt følgende hilsen:

Deres Majestæt! I [...]]]> Det er idag 40 år siden Dronning Margrethe II overtog tronen efter sin far Kong Frederik IX. Vi er ikke overraskende, ganske glade for vores majestæt og monarkiet og vi synes derfor at dagen idag er en festdag for alle danskere.

Vi har fra Konservative Studenter sendt Hendes Majestæt følgende hilsen:

Deres Majestæt!
I anledning af Deres 40 års regeringsjubilæum ønsker vi at overbringe vore mest hjertelige lykønskninger.

Vi ønsker at takke Dem for den rolle, som De så mesterligt har spillet for os alle. De, Kongehuset og vore fælles danske traditioner er et fast holdepunkt, som folket kan samle sig omkring i en evigt og hastigt foranderlig verden, hvor man let kan tabe sig selv og glemme sine rødder. De, Deres Majestæt er vor klippe.

Vi ønsker, at De må have en fortrinlig festdag, for der er så sandelig noget at fejre og vi ønsker Dem mange gode år endnu med et godt helbred og Deres smittende lyse sind.

Gud bevare Dem og vort fædreland!

 

Allerunderdanigst, Deres hengivne støtter
Konservative Studenter i Aarhus

Sophies indlæg har fået selv Politikens [...]]]> Lørdag d. 7. januar bragte Politiken et indlæg skrevet af stakkels Sophie V. Jensen, som lider under at være studerende i Danmark. Sophie Jensens mener, at danske studerende er fattige, og hun vil have ret til at kalde sig fattig uden at blive set ned på af samfundet.

Sophies indlæg har fået selv Politikens læsere op i det røde felt, og har affødt næsten 2000 kommentarer på politiken.dk, hvoraf de fleste er meget kritiske overfor Sophies klynk.

For at starte med det at sige det som alle ved: Studerende i Danmark har de mest favorable vilkår i hele verden.

For det første er det gratis at tage en uddannelse i Danmark. Eller det vil sige, at der ikke er noget der er gratis, men at de danske skatteydere betaler for din og min universitets-uddannelse.

For det andet får danske studerende verdens højeste uddannelsesstøtte. 5662 kr om måneden direkte fra skatteyderne til dig og mig, som vi kan leve for.

For det tredje kan danske studerende tage studielån på 2.897 kr om måneden med meget lave rentesatser og fleksible tilbagebetalingsvilkår.

Det er min opfattelse, at man kan leve udelukkende af sin SU, hvis man vil. Det er selvfølgelig ikke nogen fest, men det skal det heller ikke være, når man lever af offentlig forsørgelse. Men det kræver selvfølgelig, at man indretter sig efter det. Fx kan man bo på kollegie i stedet for i en dyr lejlighed. Og ikke gøre som Sophie, der bor i en lejlighed i København, selvom hun studerer i Roskilde. For det andet kunne man også lade være med at prioritere både at have en ny cykel og månedskort til offentlig transport.

Hvis man kun har sin SU, så er der næppe råd til cafe latte, våde byture og mærketøj. Men så må man jo supplere SU’en med arbejde eller studielån, hvis man vil have flere penge.

Og nej Sophie, det er ikke nogen menneskeret at have et studierelevant job.

Og jo Sophie, men kan godt få tid til at arbejde mens man er studerende. Så må bare finde ud af, om man vil arbejde om eftermiddagen, i weekenderne eller i noget af sin lange sommerferie.

Jeg mener, at det er beskæmmende at høre den slags klynk fra studerende. Alle skatteydere – lige fra bankdirektøren til rengørinsassisten – betaler for vores gratis uddannelse, som er vores adgangsbillet til jobsikkerhed og god løn. Og ikke nok med det betaler skatteyderne også 5662 kr. om måneden i lommepenge til os.

Man vælger selv at blive studerende, og derfor udgør studerende på ingen måde en svag gruppe i samfundet. Og man er altså ikke fattig, bare fordi at man ikke gider at arbejde. Så er man bare doven eller måske for fin til at arbejde i Netto, eller hvor man nu kan få job.

For min skyld må Sophie V. Jensen gerne kalde sig fattig, hvis hun mener, at det er værdigt for hende selv. Jeg mener, at det er uværdigt for hende, og jeg forstår udmærket alle de danske skatteydere, som har fået nok af klynkeriet.

Den 29. november til d. 2. december er der valg på Aarhus Universitet, og det er vigtigt at alle studerende husker at stemme!

Som den eneste borgerlige studenterforening på Aarhus Universitet, repræsenterer Konservative Studenter, og vores datterforening [...]]]> Undertegnede har bidraget med følgende debatindlæg til UNIvers:

Den 29. november til d. 2. december er der valg på Aarhus Universitet, og det er vigtigt at alle studerende husker at stemme!

Som den eneste borgerlige studenterforening på Aarhus Universitet, repræsenterer Konservative Studenter, og vores datterforening Konservative Jurister, borgerlige studerende i bred forstand til valget. Vi er ikke et politisk parti, men en politisk, social og akademisk forening for alle borgerlige studerende.Vi har kæmpet mod socialismen på Aarhus Universitet siden 1934, og det gør vi stadig den dag i dag. Der er brug for borgerlig studenterpolitik på Aarhus Universitet, og Konservative Studenter er dit borgerlige alternativ til de venstreorienterede lister fra Frit Forum og Studenterrådet.

Universitetets rolle som forsknings- og uddannelsesinstitution for akademikere er i dag under pres fra politikere og andre, som vil omdanne universitetet til et socialt eksperiment. Det fjerner fokus fra faglighed til fjolleri, når venstrefløjen hele tiden råber op om bæredygtighed, kantinemad og social arv.

De forandringer, der er sket på universiteterne gennem de seneste årtier forringer forholdene for de flittigste studenter. Konservative Studenter vil kæmpe for mere frihed til flid.
Vi vil arbejde for, at der uddeles udmærkelser til de bedste kandidater. Vi vil arbejde for, at du skal have mulighed for at tage flere ECTS-point, end din uddannelse er normeret til, som du kan anvende til udlandsophold eller til at tage kurser på andre fakulteter.
Derudover vil Konservative Studenter arbejde for mere prægraduat forskning på institutterne, så vi studerende allerede tidligt i vores uddannelsesforløb kan erhverve os uvurderlige kompetencer, samtidig med at forskningsmiljøerne kan nyde godt af de studerendes ressourcer.

Aarhus Universitet er i den unikke position at være et campus-universitet. Det skaber synergier og fællesskab på tværs af studierne. Omdrejningspunktet for Konservative Studenters politik for studiemiljøet er en bevarelse af campus-universitetet. Vi vil værne om campus-universitetet og styrke det ved at samle studier, kollegier og studenterliv geografisk i universitetsparken.

Konservative Studenter går til valg på et seriøst politisk program med mange gode ideer til at øge fagligheden og forberede studiemiljøet på Aarhus Universitet. Vi vil gerne gå ind i en seriøs diskussion om disse emner, hvor debatten ikke trækkes ned på et lavt niveau, hvor det blot handler om at kræve flere og flere rettigheder til de studerende og flere og flere penge til studiemiljøet under mottoet ”mere, flere, bedre, billigere” dit og dat.

Så husk når du skal stemme til universitetsvalget, at det kun er Konservative Studenter og Konservative Jurister, der varetager din interesser som borgerlig student.

 Mange [...]]]> Konservative Studenters organistation på Jura, KJ, stiller op til både bestyrelsen på Aarhus Universitet smat til lokale råd på jura (studienævn dog med fredsvalg) Deres spidskandidat Anders Brogner har skrevet nogle yderst fornuftige ord, som vi kunne have lyst til at gentage. De handler om det nye “superstudienævn, der skal laves på fakultetet:

 Mange opgaver vil med stor sandsynlighed blive uddelegeret til områdestudienævnene, men i princippet sidder hovedstudienævnene med den endelige kompetence. Det betyder at repræsentanter fra f.eks. en bagrund inden for psykologi og økonomi vil sidde ved bordet, når der skal bestemmes pensum på det juridiske institut, eller når der skal besluttes om der skal gives merit for et studieophold. Dette er i min optik et skridt i den forkerte retning – jeg mener at de fagnære beslutninger skal træffes decentralt, hos dem med den størst mulige fagnære kompetence, som må siges at ligge hos de enkelte studier – nærmere de enkelte studiers studienævn.

Vi er naturligvis enige og glæder os over, at KJ lokalt fører den kamp vi fører på universitetsplan, nemlig kampen for faglig selvbestemmelse. Superstudienævnet er en monstrøsitet, udemokratisk i sin inderste sjæl, juridisk stærkt betænkelig, og et frontal angreb på fagenes selvstændighed. Vi appellerer til universitetets ledelse om at sætte en stopper for planerne fra fakultetsledelsen på samf/ASB.

Konservative Studenter har netop vedtaget et stækt konservativt og borgerligt politisk program, hvor der tages afstand fra skolificeringen af universiteterne og velfærdsstaten.

D. 29. nomveber til d. 2. december er der [...]]]> I en tid hvor Det Konservative Folkeparti befinder sig i en historisk politisk og ideologisk krise, blomstrer den konservative idedebat på Aarhus Universitet.

Konservative Studenter har netop vedtaget et stækt konservativt og borgerligt politisk program, hvor der tages afstand fra skolificeringen af universiteterne og velfærdsstaten.

D. 29. nomveber til d. 2. december er der valg på Aarhus Universitet. Som den eneste borgerlige studenterforening på universitetet, repræsenterer Konservative Studenter og Konservative Jurister borgerlige studerende i bred forstand til valget. Så husk når du skal stemme, at det kun er KS og KJ, der varetager din interesser som borgerlig studerende.

Alternativet er at stemme på Studentrådets venstreorienterede lister eller på det ligeledes venstreorienterede Frit Forum. Her er der tale om lister, som går mere op i fredagsbarer og kantiner end forskning og undervisning. Der er tale om lister, som vil gøre universitetet til et socialt eksperiment, i stedet for at fordre et akademisk miljø i verdensklasse.

Lister som hver dag kræver flere og flere penge og flere og flere rettigheder til de studerende. Ja man kender det jo fra folketingsvalgkampen, hvor venstrefløjen også gik til valg på parolen ”flere, mere, bedre, billigere”. Studenterrådet har endda en mærkesag, der hedder ”Bedre og billigere kantiner”. Det vil de opnå ved ”genindførelse af kantineudvalg. Disse udvalg skal bestå af medarbejdere og studerende og fungere som en form for aftagerpanel. Udvalget skal afholde møder mindst fire gange årligt, hvor kantinelederen har mødepligt” 1.
Jeg troede at Studenterrådet kæmpede imod mere bureaukrati på universitetet?

Naturligvis er Konservative Studenter også optaget af, at vi har et godt studiemiljø på Aarhus Universitet. Som en 100 % frivillig forening uden ansatte, er vi selv en væsentlig del af studiemiljøet. Men vigtigere er det, at forholdene for de ambitiøse og flittige studerende på Aarhus Universitet er i dag under pres.

Jeg vil gerne sige det lige ud. Konservative Studenter vil ikke være en ’fagforening’ for alle studerende på Aarhus Universitet, der kæmper for vegansk mad i kantinerne og mentorordninger til alle studerende, som kommer fra ikke-akademisk hjem. Vi er i stedet en forening, der kæmper for at forbedre de ambitiøse og flittige studenters muligheder, for at udvikle sig til dygtige akademikere under deres studietid. Det er trods alt meningen med at gå på universitetet.

Derfor må adminstrative hensyn ikke stå i vejen for, at ambitiøse studerende som gerne vil tage flere ECTS-point, end hvad deres uddannelse er normeret til, kan gøre dette for at komme på udlandsophold eller supplere med kurser fra et andet fakultet.

Derudover skal universitetet arbejde for mere prægraduat forskning på institutterne. Konservative Studenter er meget begejstret for tanken om, at dygtige studenter kan arbejde frivilligt som forskningsassister på projekter, der er knyttet til deres uddannelse. KS er overbevist om, at de studerende vil være en stor ressource for forskningsmiljøerne, samtidig med at de studerende allerede tidligt i deres uddannelsesforløb, kan erhverve sig uvurderlige forskningskompetencer.

Og for at vende tilbage til kantinerne, vil Konservative Studenter åbne for at universitetet i højere grad benytter sig at muligheden for at private erhvervesvirksomheder som fx cafeer, boghandlere eller børnehaver kan leje sig ind på campus. Så kan der komme en raw food cafe, hvis den slags efterspørges af de studerende.

Derfor: Stem borgerligt til universitetsvalget – Stem KS eller KJ!

Noter: 1) http://www.stem-sr.dk/?page_id=49

Vi ønsker at skabe et campus, som kan danne ramme om alle studenterlivets facetter, også [...]]]> Aarhus Universitet er i den unikke position at være et campusuniversitet. Det skaber synergier og fællesskab mellem de forskellige studier. Konservative Studenter vil være om campusuniversitet og styrke det ved at samle studier, kollegier og studenterliv geografisk i universitetsparken.

Vi ønsker at skabe et campus, som kan danne ramme om alle studenterlivets facetter, også efter at forelæsningerne slutter om eftermiddagen. Dette indebærer bl.a. at den billige boligmasse på campus skal udvides, at Aarhus Universitet aktivt støtter studenterforeningslivet og at man åbner op for at mindre erhvervsvirksomheder såsom caféer, boghandlere, børnepasningsordninger og lignende kan rykke ind på campus.

Endvidere mener Konservative Studenter at det må være en hovedprioritet at man samler Aarhus Universitets uddannelser på campus, hvorfor Aarhus Universitet skal basere sin udvidelsesstrategi på campustanken. Derfor bør Aarhus Universitet for eksempel gå målrettet efter at overtage hvad man kan af omkringliggende bygninger, ligesom man gør med det gamle Aarhus Sygehus’ bygninger på Nørrebrogade, når Det Nye Universitetshospital står færdigt i Skejby.

I en tid hvor de faglige krav på uddannelserne sænkes på grund af taxametersystemet, lades den flittige student i stikken. Aarhus Universitet skal i langt [...]]]> Flid, ambition og personlig virkelyst fremmer både den enkelte såvel som universitet. Derfor skal der opbygges et miljø og en kultur der hylder den stræbsomme frem for laveste fællesnævner.

I en tid hvor de faglige krav på uddannelserne sænkes på grund af taxametersystemet, lades den flittige student i stikken. Aarhus Universitet skal i langt højere grad understøtte og belønne den flittige student ved at give mulighed for at dygtiggørelse udover de generelle læringsmål..

For den virkelystne skal det være muligt, at specialisere sig på tværs af faggrænser. Hvis evnerne og ambitionerne er dertil må administrative hensyn ikke stå i vejen. Derfor mener Konservative Studenter, at der skal være mulighed for at tage flere ECTS-point end ens uddannelsen er nomineret til. Disse kan fx anvendes til udlandsophold eller til at tage kurser på et andet fakultet. Desuden bør Aarhus Universitet genoptage de gamle traditioner med at give udmærkelser til de dygtigste studenter.

Derudover skal Aarhus Universitet arbejde for mere prægraduat forskning på institutterne. Konservative Studenter er meget begejstret for tanken om, at dygtige studenter kan arbejde frivilligt som forskningsassistenter på projekter, der er knyttet til deres uddannelse. KS er overbevist om, at dygtige studenter vil være en god og billig ressource for forskningsmiljøerne, samtidig med at de studerende allerede tidligt i deres uddannelsesforløb, kan erhverve sig uvurderlige forskningskompetencer.

Jeg har nu været her i lidt over en måned og har samlet tilstrækkeligt med indtryk at skrive hjem om.

Jeg har brugt lidt tid på at vurdere, hvad disse indlæg reelt skal handle om. Skal det være en rejseblog med sjove historier om Badebold, Budweiser og Barbecue [...]]]> Så er der rapport fra udenrigskorrespondenten!

Jeg har nu været her i lidt over en måned og har samlet tilstrækkeligt med indtryk at skrive hjem om.

Jeg har brugt lidt tid på at vurdere, hvad disse indlæg reelt skal handle om. Skal det være en rejseblog med sjove historier om Badebold, Budweiser og Barbecue eller en dybt seriøs analyse af forskellene mellem universitetet i USA og Danmark? Det ender nok med at være lidt en blanding med vægten på det sidste. Desuden er der ikke voldsomt meget ”hygge-semester” over Baylor Law. Niveauet er højt og der kræves en del. Vi er langt fra den slatne universitetskultur i Danmark. Dels er det lidt en ære at komme ind (der er 3000 undergrad-pladser om året og cirka 49.000 ansøgere) og dels betaler man selv for sin uddannelse. Dette gør, at man lægger sig i selen!

Til trods af at der er tale om et privatuniversitet, der således er afhængige af at have studerende, bliver standarderne ikke sænket og man lader ikke folk fjolle rundt. Selv hvis man har råd til at være evighedsstudent, så får man ikke lov til det. Det kan altså godt lade sig gøre uden statens beskyttende bevillinger. Det handler basalt set om at universitetet besidder akademisk stolthed og ved, at kvaliteten skal være i top når man konkurrer med andre universiteter.

Dette første indlæg får en til faktuel karakter. De følgende indlæg skal nok blive mere “frisk fyr”-agtige – og kortere.

Først beskriver jeg kort uddannelses-strukturen i USA. Dernæst hvordan jeg har fået opholdet.

Jeg opfodrer i øvrigt alle interesserede til at kommentere og spørge ind til alle aspekter omkring det at studere udenlands. Jeg skal gøre mit bedste for at svare. Spørgsmål kan stilles enten i kommentarfeltet eller på min e-postadresse: emm@konservativestudenter.dk

Strukturen i USA

Universitetet i USA er delt op i en under-graduate del og en graduate del. Under-graduate er det man ofte kalder collage. På denne del af uddannelsen, der varer 4 år, følger man forskelligartede fag. Alt fra matematik og historie til fysiske eller kreative fag. Jeg talte f.eks. med en pige der havde skiftet volleyball ud med selskabsdans!!! Der er en lang række krav til hvilke fag man skal have og hvilken type fag man kan vælge indenfor. Dette vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Vigtigst er deres major, eller hovedfag.  Det er dette fag, værende revision, statskundskab, kemi osv., som man får sin BA-grad i.

Selv om under-graduate delen fører til BA-graden kan der ikke helt sætte lighedstegn mellem denne og en dansk BA-uddannelse. I USA starter man på collage når man er omkring 18 år. Dette sammenholdt med strukturen med alment dannende fag gør, at under-graduate nok nærmere kan sammenlignes med gymnasiet, der stille og roligt fokuserer sig på hovedfaget og med tiden bliver en BA-uddannelse. En såkaldt glidende overgang.

Det er helt normalt at arbejde med sin BA i USA. Noget vi måske kunne lære lidt af i Danmark. Behøver vi virkelig at læse økonomi i 5 år for at arbejde i den bank?  Behøver vi at læse statskundskab i 5 år for at arbejde i Ikast-Brande Kommunes socialforvaltning? Det mener jeg bestemt ikke! Jeg tvivler på at vi løser vores økonomiske problemer og hæver vores vidensniveau ved at dele kandidat-grader ud til alle og en hver. You can put lipstick on a pig, but it’s still a pig.

Efter under-graduate er der, ud over at arbejde, mulighed for at gå til graduate-delen.  Dette svarer til vores kandidat. Dette gør man primært hvis man er yderst dygtig og/eller ser forskning som en fremtidig beskæftigelse. Desuden skal man have tiden og resurserne. Husk endnu en gang på, at man selv betaler sin uddannelse. Udover graduate-uddannelserne finders der de såkaldte professional schools. De tre mest kendte er Law School, Medical School og Business School. Sammenfattende for disse er, at de er praktisk orienterede frem for akademisk.

Yderlige kan det nævnes at en p.hd. kaldes en doctorate og giver titlen Dr. Udover denne ”lille” forskel ligner denne uddannelse i store træk den danske.

Ovenstående er selvsagt kun et groft rids af systemet, men forhåbentlig giver det lidt overblik.

Nok om strukturen, lad os tale om MIG og hvordan jeg fik min plads…

Da jeg i sin tid besluttede, at jeg ville prøve at læse i udlandet var jeg ikke i tvivl om at USA skulle være destinationen. Jeg har besøgt USA, særligt syden, flere gange og ELSKER kulturen. Amerikanere har et mere frit forhold til hvad man kan elske, i den forstand at man ELSKER cola, regn, underbetalt mexicansk arbejdskraft, tv-serier eller hvad end det måtte være.

Da jeg er skudt i fried chicken, Dr. Pepper og rodeo, er ret betaget af “the southern hospitality ” (der faktisk findes idet alle er meget imødekommende og hjælpsomme – jeg kan ikke gå 500 meter uden at nogen tilbyder mig et lift) og finder det  voldsomt sejt og charmerende, at folk går med cowboyhat, støvler og pistol, var jeg ikke i tvivl om hvor jeg ville hen. Det skulle være syden eller Texas, der jo med en vis ret kan også kan kaldes syden – b.la. var Texas med i conføderationen under borgerkrigen. I Texas er man dog stadig meget stolt af at have været et selvstændigt land (Texas var selvstændigt i 8 år) og mange betragter det nærmest stadig sådan. Derfor siger jeg konsekvent “The south and Texas”.

Udover over dette, ville jeg kun af sted hvis jeg kunne finde en law school der var ligeså god eller bedre end uddannelsen i Århus. Og desuden være en uddannelse som en amerikansk arbejdsgiver ville nikke anerkendende til.

Min første tanke var Vanderbilt i Nashville, TN eller University of Texas i Austin, TX. Jeg vidste dog, at der ikke forelå nogle udvekslingsaftaler med disse universiteter, hvorfor jeg skulle arrangere og finansiere opholdet selv. Det viste sig hurtigt at dette skulle man nok have startet på mindst et år før ansøgningsfristen, hvorfor jeg hurtigt forkastede tanken.

Jeg så derefter på Juridisk Instituts samarbejdsaftale med South Texas Collage of Law i Houston, TX. Jeg var fra starten skeptisk idet alle beretninger om dette havde beskrevet opholdet som ”Badebold, Budweiser og Multiple Choice-eksamener”.  En gennemgang af diverse ranglister og anmeldelser hjalp bestemt ikke på dette og tanken blev forkastet.

Næste mulighed var Internationalt Center på Aarhus Universitet. Her var valgmulighederne anderledes gode. Problemet er blot at man her må kæmpe om pladserne med alle fagområderne på Aarhus Universitet.

Under en yderst indirekte udvekslingsaftale fandt jeg Baylor. Aarhus Universitet er med i et netværk kaldet Utrect. Baylor er med i et netværk kaldet MAUI. Utrect og MAUI har en udvekslingsaftale hvorunder der var og er to pladser på Baylor. Altså to pladser til hele Utrect netværket der dækker hele Europa og alle fagområder.

Jeg var dog fast besluttet på at forsøge. Baylor ligger i Waco, TX en ”lille” by (100.000) midt imellem Dallas og Austin. Så det blive dårligt mere texansk. Byen er mest kendt for universitetet, at være hjemsted for Dr. Pepper sodavanden og “Waco-massakren”. Det sidste kunne man godt være foruden, men ellers en fin by. Law Schoolen er  yderst anerkendt (rangeret omkring nr. 50) i USA. Universitet er baptistisk og kristendommen fylder meget. F.eks. er der indhugget bibelcitater i fortovene på campus, og ledelsen er delvist udpeget af baptist-forbundet. Altså var der tale om en rigtig god law school i Texas og sågar kristen.

Altså ansøgte jeg og ventede i spænding… Og jeg ventede… Endelig fik jeg at vide at jeg havde fået en plads via MAUI-natværket! Men at jeg først om en måned ville få at vide hvorvidt jeg kom ind på Baylor. Netværket fungerer sådan, at man prioriterer tre universiteter. Man er således ikke sikker på at få første prioriteten. Så jeg ventede…

Da jeg endelig fik pladsen, blev jeg meddelt, at Law Schoolen ikke som sådan var en del af aftalen, hvorfor jeg skulle ansøge separat til denne. Pengene var på plads, men en uddannelse som Baylor Law lukker altså ikke bare folk ind.

Jeg påbegyndte en lang proces med motiveret ansøgning et utal af formularer, karakterer, bank-garanti osv. altsammen i eksamensperioden. Jeg fik det hele strikket sammen og sendt afsted. Men tiden var ved at blive knap. For at få studievisum til USA skal man nemlig have en såkaldt I-20 formular fra det universitet hvor man skal studere. Dette kunne ikke udfærdiges før Law Schoolen havde optaget mig. Så jeg ventede, nu med koldsved. Jeg havde intet visum, ingen bolig i USA og vidste i det hele taget ikke om jeg ville komme af sted.

Jeg blev dog optaget og I-20-formularen blev sendt. Da jeg vedtog den skyndte jeg mig at lave min visum ansøgning (det er i øvrigt lidt af en proces).   Som en del af ansøgningen skal man til samtale på den amerikanske ambassade og -  lang historie kort – kunne jeg på dette fremskredne tidspunkt ikke komme til samtale før to uger efter semesterstart. Dette ville altså betyde, at det hele ikke ville blive til noget…

Heldigvis lykkedes mig at få en nød-aftale, hvor jeg blev interviewet i 1 minut af en mand iført et stars and stripes slips. Tænk at man skal køre hele vejen til København for det…

Jeg modtog mit visum 4 dage før flyet til Dallas lettede! Ansøgningsprocessen var således en smule besværlig. Jeg håber ikke at dette er tilfældet for alle.

Nu er dette, lidt tørre, indlæg blevet mere end tilpas lang. Enhver er som sagt velkommen til at stille spørgsmål, ligesom jeg gerne uddyber det ovenstående om det at arrangere et udlandsophold, hvis det skulle have interesse.

Næste gang vil jeg give et lille indblik i dagligdagen i Texas samt tage fat på den konservative studietradition der hersker herovre.  Jeg vil desuden skrive lidt om den lidt mystiske sammenblanding af uddannelse og eliteidræt der praktiseres.

Valgkampen er i gang!

To af valgets største profiler tørner sammen i en duel på Aarhus Universitet!

Lars Barfoed, vicestatsminister og partiformand for Det Konservative Folkeparti møder Villy Søvndal, partiformand for Socialistisk Folkeparti, i en debat hvor økonomisk politik bliver et af hovedtemaerne

Flemming Hvidtfeldt, Chefredaktør på Århus Stiftstidende, er ordstyrer.

Mød op [...]]]>

Valgkampen er i gang!

To af valgets største profiler tørner sammen i en duel på Aarhus Universitet!

Lars Barfoed, vicestatsminister og partiformand for Det Konservative Folkeparti møder Villy Søvndal, partiformand for Socialistisk Folkeparti, i en debat hvor økonomisk politik bliver et af hovedtemaerne

Flemming Hvidtfeldt, Chefredaktør på Århus Stiftstidende, er ordstyrer.

Mød op og hør partiformændene fra to af ungdommens foretrukne partier tale og medbring dine kritiske spørgsmål.

Debatten finder sted på Aarhus Universitet i Studenterhus Aarhus (Stakladen) onsdag d. 31. august fra kl. 15-16:30.

Inviter alle dine venner fra Aarhus Universitet til denne spændende debat.

Spørgsmål vedr. debatten modtages gerne på aek@konservativestudenter.dk

På Konservative Studenters vegne vil jeg gerne byde alle velkommen til det nye semester. En særlig velkomst skal der naturligvis lyde til alle nye medlemmer af KS og KJ.

Konservative Studenter er den dominerende borgerlige studenterpolitiske forening på univer-sitet. Ud fra et konservativt værdigrundlag arbejder foreningen på at præge Aarhus Universi-tet i en [...]]]>

På Konservative Studenters vegne vil jeg gerne byde alle velkommen til det nye semester. En særlig velkomst skal der naturligvis lyde til alle nye medlemmer af KS og KJ.

Konservative Studenter er den dominerende borgerlige studenterpolitiske forening på univer-sitet. Ud fra et konservativt værdigrundlag arbejder foreningen på at præge Aarhus Universi-tet i en mere borgerlig retning. Det gør vi bl.a. ved at stille op til universitetsvalget og ved gennem hele semestret at gøre opmærksom på vores holdninger gennem indlæg i den offent-lige debat og ved at afgive høringssvar til universitetet i relevante spørgsmål.

Arrangementer

Det kommende semester vil traditionen tro byde på to foredrag i foredragsrækken Critique. Vi har tidligere haft besøg af konservative profiler som Katrine Winkel-Holm, David Gress og Søren Hviid Pedersen, og til september kan du se frem til et foredrag ved folketingskandidat og forfatter Nikolaj Bøgh.

Port & Policy er foreningens månedlige debatarrangement. I Eforens kælder mødes forenin-gens medlemmer over et lille glas portvin eller to, og debatterer relevante politiske og stu-denterpolitiske spørgsmål. Det plejer at være nogle gode arrangementer med både socialt samvær og seriøse, men livlige debatter. Port & Policy afholdes altid den andensidste torsdag i hver måned. I september vil arrangementet fungere som en introduktion til KS, hvor for-eningen er vært ved lidt mad og rødvin.

Årsskriftet Critique

Desuden bidrager Konservative Studenter til den konservative og borgerlige debat med Års-skriftet Critique. Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Årsskriftet indeholder både artikler, der belyser aktuelle idépolitiske spørgsmål og artikler, der behandler forskellige historiske, kulturelle, politiske og samfundsvidenskabelige emner. Årsskriftet Critique udkommer hvert efterår og indeholder over hundrede siders forskning, formidling, essays, polemik, politik og debat.
Næste nummer udkommer i september 2011 og stiller blandt andet skarpt på Det Konserva-tive Folkepartis krise og muligheder med artikler af politikerne Henriette Kjær og Rasmus Jarlov. Critique 2011 byder også på artikler af blandt Kasper Støvring, Henrik Gade Jensen, Jon A.P Gissel og mange flere om blandt andet domstolsstyrets undergravelse af demokratiet, borgerlighedens begrebshistorie, Dostojevskij, Thomas Mann og Knut Hamsun, om konservatismens forhold til det nationale i 1800-tallet, om forfatningskampen i Danmark og Dansk Sprognævns (mangel på) sprogpolitik.
Årsskriftet Critique er naturligvis gratis for alle medlemmer af Konservative Studenter.

Til sidst vil jeg også gøre opmærksom på at KS er et stærkt socialt og fagligt netværk af bor-gerlige studerende, som du kan få stor gavn af socialt, fagligt og karrieremæssigt. Det er sundt at engagere sig i foreningslivet på universitetet, bl.a. fordi man møder mange andre studerende med samme interesserer som en selv på tværs af alle fakulteter – eller hovedområder om man vil.

Links

Arrangementskalender

Bliv medlem

Årsskriftet Critique

Jeg ankom i går til Waco i Texas, hvor jeg skal læse jura på Baylor University. Uddannelsen er kendt som en af de mest krævende jurauddannelser. Af uddannelsens meritter kan f. eks. nævnes, at [...]]]> I de kommende måneder vil man på denne side kunne læse en føljeton om at være på studieophold i udlandet.

Jeg ankom i går til Waco i Texas, hvor jeg skal læse jura på Baylor University. Uddannelsen er kendt som en af de mest krævende jurauddannelser. Af uddannelsens meritter kan f. eks. nævnes, at Baylor jurister har landets højeste bar exam passage rate, hvilket er et godt mål for uddannelsens kvalitet. Det bliver spændende at sammenligne universiteternes niveau og undervisningsform.  Waco ligger i det texanske bibelbælte, hvorfor universitetet er erklæret kristent og ledet af Southern Baptist forbundet. Også dette er et interessant aspekt.

En ting er sikkert, man er stolt over sit universitet i USA. Jeg har f.eks. lige spist morgenmad ved siden af en familie, sønnen iført en Baylor trøje, mor og far i iført trøjer med henholdsvis skriften “Baylor Mom” og “Baylor Dad”…

Følg derfor med når jeg går mere i dybden med de uddannelsesmæssige forhold og livet på et amerikansk campusuniversitet.

Den tragiske forbrydelse, som har ramt Norge, har chokeret Konservative Studenter. Ikke mindst har massakren på Utøya berørt os, fordi dette var et angreb mod den politiske ungdom, som vi selv tilhører. Gennem årene har mange af os deltaget i politiske kurser, seminarer og sommerlejre og, at man fra nogen side [...]]]>

Den tragiske forbrydelse, som har ramt Norge, har chokeret Konservative Studenter. Ikke mindst har massakren på Utøya berørt os, fordi dette var et angreb mod den politiske ungdom, som vi selv tilhører. Gennem årene har mange af os deltaget i politiske kurser, seminarer og sommerlejre og, at man fra nogen side kan retfærdiggøre en så forfærdelig handling, som den Breivik har begået, det kan vi ikke acceptere.

Forleden var vi nede at lægge blomster ved det norske konsulat på Store Torv, og midt i al bekymringen kunne vi glæde os over den sympati med vores norske brødre, som dér spontant kom til udtryk.

Vi tror, at det nu er vigtigere end før, at stå fast på vores grundlag og bekæmpe den menneskefjendtlige ekstremisme, som eksisterer i periferien af selv velstående og demokratiske samfund som de nordiske og mens vi knytter hænderne i vrede, går vores tanker og medfølelse til de efterladte og til vores norske broderfolk.

Temaet var universiteter i verdensklasse, og hovedtaleren var fransk-marokkaneren Dr. Jamil Salmi, som efter [...]]]> I slutningen af maj, havde jeg fornøjelsen af at deltage i konferencen ‘Vinder vi kapløbet?’. Konferencen var arrangeret af Danske Universiteter i samarbejde med Aarhus Universitet, og var den fjerde i rækken af flere konferencer om fremtidens universiteter i Danmark.

Temaet var universiteter i verdensklasse, og hovedtaleren var fransk-marokkaneren Dr. Jamil Salmi, som efter sin doktorgrad i økonomi har forsket i universiteter og hvad der er særligt ved topuniversiteter. Han er desuden ansat som ‘Teriarty Education Coordinator’ ved Verdensbanken.

Dr. Salmi talte om tre ingredienser, der skal til for at skabe et universitet i verdensklasse.

Den første ingrediens var ‘talentmasse’. Studenterende, undervisere og forskere skulle alle være talenter inden for deres område. Derfor er det også nødvendigt at have en stor procentdel af udenlandske studerende og ansatte for at sikre sig den rette talentmasse. Desuden pointerede Dr. Salmi, at det var vigtigt at involvere bachelorstuderende i forskning for at fastholde og udvikle talenterne. Sidstnævnte er jo også en af KS’ mærkesager og en særlig kæphest for undertegnede.

Den anden ingrediens var ressourcer – penge! USA bruger 3,3 % af BNP på uddannelse mens Europa gennemsnitligt kun bruger 1,3 %. Udover statsstøtte er det nødvendigt med private donationer, forskningsstøtte og brugerbetaling for at kunne drive et topuniversitet.

Den tredje og sidste ingrediens var god ledelse. Universiteterne skal være så autonome som overhovedet muligt ift. lovgivning og indblanding fra staten. Det vil sige at universitetet selv skal vælge ledelse og have en uafhængig bestyrelse.

Dr. Salmi roste desuden universitetsfusionerne og strukturreformen på Aarhus Universitet. Han sagde at dette var vejen frem, når man allerede var en etableret institution.

Spørgsmålet er så, om strukturreformen er nok. Det tror jeg langt fra det er. Den største hindring for at Danmark kan få et topuniversitet, er at danske universiteter er masseuniversiteter. Langt fra alle studerende på de danske universiteter er ‘topstuderende’ og derfor er talentmassen simpelthen ikke stor nok. Desuden er universiteterne pålagt en masse reguleringer, som fx taxametersystemet, som i yderste konsekvens udvander det faglige niveau. Dette er en konsekvens af at universiteterne primært finansieres af statsstøtte og er afhængige af dette.

Jeg mener at brugerbetaling bør overvejes, hvis danske universiteter vil op i eliten. Det sikrer både flere penge til universiteterne, men det sikrer også motiverede studerende, som personligt sætter noget ind på det at tage en god uddannelse. Men brugerbetaling harmonerer naturligvis dårligt med skatteplyndring. Desuden er det min personlige holdning, at mange af de penge, som i dag anvendes på statens uddannelsesstøtte, ville gøre mere gavn ved at blive anvendt på forskning og undervisning på universiteterne.

Men alle universiteter kan selv sagt ikke blive topuniversiteter, og det behøver heller ikke være en dårlig ting. Men netop derfor kan det være en forfejlet strategi at stræbe efter dette, hvis man har mere grundlæggende problemer, som der bør tages hånd om.

Aarhus Universitet har netop offentliggjort resultaterne af en storstilet og flot undersøgelse af studiemiljøet på universitetet. Denne viste lidt overraskende, synes jeg, at faglig integration var det vigtigste for de studerende. Vigtigere end fredagsbarer, fester og grupperum. Det er da et godt udgangspunkt for universitets fremtid, at det faglige prioriteres højest blandt de studerende. Det er vigtigt at huske på, når der fremover skal prioriteres økonomisk og når universitetet skal promoveres. Jeg har bemærket en lidt sær tendens til, at reklamekampagner rettet mode nye studerende, har handlet mere om fester og fredagsbarer end om akademisk niveau.

En af de negative opdagelser i undersøgelsen er, at de studerende i gennemsnit kun bruger 28,5 timer på studierne om ugen. Der bruges mindst tid bland kandidatstuderende på humaniora med kun 24,5 timer om ugen, mens de bachelorstuderende på sundhedsvidenskab bruger mest tid med 38 timer om ugen. Dette er problematisk af flere årsager. Dels lægger universitetet op til at der skal bruges 37 timer om ugen på studierne, derudfra planlægges bl.a. undervisning og pensum, og dels er det langt fra verdensklasse kun at studere 28,5 timer om ugen.

Der kan være flere løsninger på dette problem. På nogle studier er der simpelthen for lidt undervisning. Jo mere undervisning der er, des mere tid skal de studerende bruge på forberedelse. Derudover mener jeg, at universitetet kan sikre, at de studerende bruger mere tid på studierne, ved at sørge for at de studerende opholder sig mere på universitetet. Aarhus Universitet er unikt i Danmark ved at være en campus-universitet midt i en større by. Gennem campusudvikling, skal det blive endnu mere attraktivt at opholde sig på universitetet. Der skal være tilbud til de studerende af både faglig og social karakter ‘døgnet rundt’ bl.a. gennem oprettelsen af frie erhverv på campus.

Desuden vil jeg gerne slå fast, at Konservative Studenter vil kæmpe imod obligatorisk gruppearbejde mellem undervisningen, som en løsning på dette problem. Det må aldrig ske! Konservative Studenter er for selvstændighed og for personligt ansvar.

Som et helt nyt initiativ, har bestyrelsen i år besluttet, at KS skal have en udlandstur. Arrangørerne har planlagt en tur til Berlin i uge 42, og vi håber, at rigtig mange medlemmer vil bakke op om dette nye initiativ.

Hvornår: Torsdag d. 20. oktober til søndag d. 23. oktober 2011

Pris: 1.800 [...]]]>

Som et helt nyt initiativ, har bestyrelsen i år besluttet, at KS skal have en udlandstur. Arrangørerne har planlagt en tur til Berlin i uge 42, og vi håber, at rigtig mange medlemmer vil bakke op om dette nye initiativ.

Hvornår: Torsdag d. 20. oktober til søndag d. 23. oktober 2011

Pris: 1.800 kr. (inkl. tog, hotel og morgenmad). Desuden er KS vært ved en afskedsmiddag lørdag aften.

Bindende tilmelding: Pr. mail til aek@konservativestudenter.dk + 500 kr. idepositum til reg.nr. 5074 kontonr. 122192-8 senest d. 1. juli 2011

Ved tilmelding skal vi have følgende oplysninger: Navn og alder (på rejsetidspunktet). Derudover skal vi vide, om du er studerende eller ej, dvs. har gyldigt studiekort på rejsetidspunktet. Derudover skal vi vide, om du har (gyldigt) wildcard på rejsetidspunktet.

Program: Det endelige program vil følge senere – indholdet bliver af både faglig og social karakter.

Tilmeld dig også gerne på Facebook via eventet i vores gruppe ‘Konservative Studenter’, og se hvem der allerede har tilmeldt sig studieturen.

Med venlig hilsen

Arrangørerne (Andreas og Ann Christina)

Spørgsmål kan rettes til Andreas Krag på aek@konservativestudenter.dk eller 42 76 69 59