Som det fremgår af overskriften, har KS fået medhold i, at det ikke er lovligt når Universitetet lader Studenterrådet sende materiale til alle nye studerende. Datatilsynet tager, i deres afgørelse, alle de af KS fremførte påstande til følge. Dette betyder, at [...]]]> Trekvart års brevveksling og sagsbehandling mellem Datatilsynet, Universitetet og KS er endelig ovre!

Som det fremgår af overskriften, har KS fået medhold i, at det ikke er lovligt når Universitetet lader Studenterrådet sende materiale til alle nye studerende. Datatilsynet tager, i deres afgørelse, alle de af KS fremførte påstande til følge. Dette betyder, at der i år ikke vil falde en Studenterrådskonvolut ind af brevsprækken hos alle nye studerende. Derimod vil alle nye studerende modtage en udsending fra Universitetet (noget Datatilsynet lagde særlig vægt på) med materiale både fra Studenterrådet, Liberale Studerende, Frit Forum og naturligvis Konservative Studenter.

Dette er en stor sejr. Universitet brød loven og KS satte en stopper for det! Endnu et lille skridt imod et studenterdemokrati hvor der konkurreres på lige vilkår og inden for rammerne af dansk lov og ret…

Grundtanken er i som udgangspunkt yderst fornuftig. Der bliver tale om en [...]]]> Den 17. juni vedtager universitetet, med overvejende sandsynlighed, køreplanen for den storstilede strukturreform. Dette vil medføre, at universitetet fremover vil være organiseret som fire fakulteter og cirka 40 institutter. Dette er selvsagt noget af en omvæltning der for betydning på mange områder.

Grundtanken er i som udgangspunkt yderst fornuftig. Der bliver tale om en markant strømlining af administrationsgangene og en øget fokus på samarbejde på tværs af ”faglige enheder”.

Efter den store universitetssammenlægning er det i høj grad tiltrængt, at få muget ud i institutter, centre, sekretariater og sågar fakulteter. Dette er en nødvendighed for at universitetet kan styres effektivt og økonomisk ansvarligt. Den øgede fokus på samarbejde og friere udveksling af studerende er også kærkommen. Flere gange er undertegnede blevet konfronteret med studerende der bliver sendt fra Herodes til Pilatus nå de forsøger. F. eks. at blive optaget på fag ved andre institutter. Dette kan en mere centraliseret struktur muligvis afhjælpe.

Konservative Studenter mener altså, at der rigtig gode og fornuftige ideer bag reformen, hvorfor denne grundlæggende er en god ide.

Dette værende sagt, er der naturligvis også problemer:

Studenterindflydelsen kan risikere at blive mindsket i og med at der bliver tale om større enheder. Der er allerede tale om, at de større enheder skal have fælles studienævn, hvilket næsten uundgåeligt vil betyder mindre studenterindflydelse. Yderligere kan det betyde, at studienævnene ikke får den stedlige og faglige tilknytning til fagene, der er central for at et sådant organ fungerer optimalt. Der kan dog også være positive administrative konsekvenser ved en sådan sammenlægning, men de studerendes indflydelse og retssikkerhed kan måske være i fare. Det samme kan siges om fagenes selvbestemmelse og autonomi.

Konservative Studenter går ind for, at alle fag som udgangspunkt skal have sit eget studienævn. Dog er Konservative Studenter indstillede på at få det bedste ud af den nye struktur. Studerende skal minimum have indflydelse på de beslutninger der vedrører de studerende, f.eks. dispensationer og klager. Fagene skal bevare selvbestemmelsen over det rent faglige, som studieordninger og eksamensformer. Dette kunne evt. sikres ved at disse beslutninger blev behandlet af nogle underudvalg til det reelle studienævn.

Handelshøjskolen bliver lagt ind under det samfundsvidenskabelige fakultet, for så vidt angår det administrative. Handelshøjskolen hører ikke, og har aldrig gjort, til på universitetet. Universitetets fokus skal være akademisk mens handelshøjskolens fokus er erhvervsrettet. Handelshøjskolens egenart er således essentiel at beskytte, idet institutionen ellers mister meget af dennes værdi. Sammenlægningen er ganske vist kun af administrativ karakter men det ville være bedst om man lod Handelshøjskolen være handelshøjskole og Universitetet være universitet.

Konservative Studenter så derfor helst, at Handelshøjskolen ikke blev lagt ind under nogen fælles administration, men forblev en autonom enhed.

Teologi bliver sagt ind under det humanistiske fakultet, hvilket grænser til det blasfemiske. Det teologiske studium har en helt særegen karakter og har gennem historien altid været sit eget. Studiet udfylder en ganske særlig rolle i dansk kultur og det danske samfund. Teologien i Århus risikerer at lide endnu enorm skade ved, at skulle styres som var det en humanistisk uddannelse, idet man i så fald gør op med studiets særlige karakter, og marginaliseres til et ”religionsvidenskab med speciale i protestantisme”.

Konservative Studenter vender sig derfor kraftigt imod at Teologisk Fakultet nedlægges.

Det danske sprog risikerer også, at komme under pres. Det frygtes, at de nye enheder, i globalismens navn, forsynes med nye ”catchy” navne alla Faculty of business and social science som et af fakulteterne er benævnt i den til grund liggende konsulent rapport. Det danske sprog er i forvejen under pres både generelt, men særligt på universiteterne. Dette bevirker alene det, at ”de lærde” distancerer sig fra den almindelige befolkning, og bliver et fremmedlegeme i dansk kultur og åndsliv – Et universitet der eksisterer for sig selv frem for folket.

Konservative Studenter går ind for, at alle universitetsorganers officielle navn er på dansk.

Artiklen proklamerer højtravende, at en Thea der læser idehistorie, er den nye formand for 35.000 studerende!

Dette er naturligvis det rene nonsens idet Studenterrådet jo ingen medlemmer har – Jeg har i hvert fald aldrig givet tilsagn om at blive meldt ind. Studenterrådet er jo alene  et organisatorisk [...]]]> JP har bragt denne artikel http://jp.dk/indland/aar/studie/article2017584.ece.

Artiklen proklamerer højtravende, at en Thea der læser idehistorie, er den nye formand for 35.000 studerende!

Dette er naturligvis det rene nonsens idet Studenterrådet jo ingen medlemmer har – Jeg har i hvert fald aldrig givet tilsagn om at blive meldt ind. Studenterrådet er jo alene  et organisatorisk skalkeskjul for socialister og kulturradikale, et propaganda apparat i uhellig alliance med universitetet.

At de kalder sig selv for et “elevråd” gør dem ikke til et elevråd og at de siger at de er er alle studerendes stemme betyder ikke at de faktisk er det.

Det er stødende, gang på gang, at læse om at man angiveligt skulle have fået en ny formand, på trods af at man betaler kontingent til en anden politisk forening og indædt har ført valgkamp b.la. imod Studenterrådet.
Den udbredte misforståelse som artiklen også giver udtryk for er et enormt problem, idet det skævvrider konkurrence og undergraver studenterdemokratiet.

Disse fejlslutninger har jeg pointeret overfor jp-journalisten og på det kraftigste bedt ham rette misforståelserne.Det er ubegribeligt at vragforestillingen skal gødes, også fra JPs side -  Det må stoppe…

Denne Thea er IKKE formand for 35.000 studerende og slet ikke formand for Konservative Studenter!

Efter den indgivne klage blev universitetet bedt om, at redegøre for en række forhold b. la. Hvorfor Studenterrådet som eneste forening må få udleveret adresser og hvorfor der [...]]]> Kampen imod universitetets uhellige alliance med Studenterrådet er i fuld gang. Datatilsynet behandler fortiden sagen, hvorfor der her følger en kort opdatering af hvor fronterne står.

Efter den indgivne klage blev universitetet bedt om, at redegøre for en række forhold b. la. Hvorfor Studenterrådet som eneste forening må få udleveret adresser og hvorfor der skulle være ok, at disse blev brugt til reklame?

Universitetet har i deres svar ikke taget stilling til ret meget. Det primære indhold var, at de som universitet havde en forpligtigelse til at oplyse bredt om studielivet. Dertil at de havde valgt den “bredest funderede” forening til at udføre denne pligt. Det er naturligvis det rene udenom snak i og med at Studenterrådet ikke er bredt funderet… De har ret beset ingen medlemmer men kun en smal kreds af venstrefløjsaktivister.

Universitetet vender også det blinde øje til, at Studenterrådets udsending ikke bare er “bred oplysning om studielivet”, men også i høj grad propaganda og reklame for Studenterrådet. Udsendingen sker under Studenterrådets logo, Studenterrådet sælger reklameplads for egen vinding og bidrager til den udbredte misforståelse; at Studenterrådet er universitetets “officielle elevråd”. Alt sammen dybt uacceptable forhold!

Universitetet har meget at forklare, hvilket de hverken kan eller vil – Derfor må de jo have det på den hårde måde.  Nu venter vi bare på Datatilsynets afgørelse…

Sagen er den, at Universitetet udlever kontaktoplysninger, på alle nye studerende, til Studenterrådet bruger disse oplysninger til at promovere sig selv, sælge reklamer og opretholde den illusion, at [...]]]> Konservative Studenter slår et slag for de studerendes rettigheder. Som det står at læste i Jyllandsposten, http://jp.dk/indland/aar/studie/article1914522.ece, har Konservative Studenter meldt Universitetet til politi og datatilsyn.

Sagen er den, at Universitetet udlever kontaktoplysninger, på alle nye studerende, til Studenterrådet bruger disse oplysninger til at promovere sig selv, sælge reklamer og opretholde den illusion, at de er et officielt universitetsorgan. Dette kan simpelthen ikke accepteres, hvorfor noget måtte gøres.

Det lader dog ikke til, at Universitetet tager sagen særlig tungt. I hvert fald hvis man skal dømme udfra den mindre velfunderede pressechefs brand-argument: “De er jo klart den største forening”. Man får nærmest hovedpine af at høre så elendige argumenter for at bryde loven og undergrave studenterdemokratiet.

Hvad succesen skyldes ved vi endnu ikke, men et bud kunne være at KS for for alvor er begyndt [...]]]> Endnu et valg på Aarhus Universitet er afholdt og endnu engang kan Konservative Studenter registrere en fremgang. Dette til trods for, at valgkampen, som en følge af kommunalvalget, var væsentlig mere afdæmpet en sidste år.

Hvad succesen skyldes ved vi endnu ikke, men et bud kunne være at KS for for alvor er begyndt at trække fronterne op og markere sig i kulturkampen – Både til valget hvor vi har lanceret en mere “provokerende” profil, men også gennem det forløbne år hvor særligt årsskiftet Critique og dettes redaktør Christian H. Skov har vist farverne. Dertil kommer at KS løbende gennem året har agiteret for vores mærkesagerne. Desuden har KS ikke, som Studenterrådet, ført en valgkamp baseret på flere, bedre og mere-princippet, men en valgkamp på reelt indhold. Måske er det netop dette der endelig begynder at slå igennem…

Alt andet lige skal der lyde en stor tak til alle vælgere, frivillige og kandidater.

Vi ser nu frem til endnu et år i kampen for mere frihed, mere selvstændigt ansvar og mere fokus på kultur og tradition.

Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har [...]]]> Konservative Studenter mener, at Aarhus Universitet skal lave en børnepasningsordning, som studerende med små børn kan gøre brug af, når de følger undervisningen eller sidder på læsesalen.

Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har man – trods alt – gode muligheder for at få tiden til at hænge sammen, men det kan stadig være et problem at møde op til al undervisning.

Derfor mener vi, at det er meget nærliggende, at der oprettes en børnepasningsordning på Universitetet. Ser man helt rationelt på det kræver det blot et par lokaler og et par pædagoger – og så penge.

Og netop når det kommer til pengene: Finansieringen til ordningen skal komme (om ikke helt, så delvist) fra egenbetaling via en klippekortsløsning, således at man kun betaler for den tid man bruger.

Valget til universitets bestyrelse nærmer sig i ly af folketingsvalget. Men på trods af travlheden med folketingsvalget, er konservative Studenter ved at være klar til at sikre et solidt borgerligt resultat til universitetsvalget. I år er valget elektronisk, og Konservative Studenter er mere end klar på at udnytte de muligheder, det giver. Følg [...]]]>

Valget til universitets bestyrelse nærmer sig i ly af folketingsvalget. Men på trods af travlheden med folketingsvalget, er konservative Studenter ved at være klar til at sikre et solidt borgerligt resultat til universitetsvalget. I år er valget elektronisk, og Konservative Studenter er mere end klar på at udnytte de muligheder, det giver. Følg med her på hjemmesiden som valget nærmer sig, og følg vores vej til sejr.

• Postkort A6 – Konservative Studenter 2007
• Plakat A3 – Nicolaj Bang
• Plakat A3 – Hans Henrik Juhl
• Plakat A3 – Anne Hansen
• Plakat A3 – Anne Monrad Madsen
• Plakat A3 – Anna Margrethe Engbæk

Opdatering 5. november:
Tilføjet plakat med Hans Henrik Juhl

Opdatering 6. november
Tilføjet plakat med Anne Monrad Madsen

Man har nemlig valgt at bemyndige ministeren (det vil sige ministeriet) til at træffe beslutninger i alt for mange spørgsmål; man har indført reguleringsmekanismer og ikke [...]]]> Omfanget af detailregulering af universiteterne er rystende. For selvom universitetsloven gjorde universiteterne til selvejende institutioner, kan man med al tydelig se, at selvejerskabet er et skalkeskjul for formynderi.

Man har nemlig valgt at bemyndige ministeren (det vil sige ministeriet) til at træffe beslutninger i alt for mange spørgsmål; man har indført reguleringsmekanismer og ikke mindst forstærket omfanget af ministergodkendelse.

Se blot på diskussionen om gruppeeksamener og studieordninger: Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan universiteterne eksaminerer? Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan sidefagsordningen på HUM skal tilrettelægges? Nej vel? Det er jo helt forrykt.

Vi vil slippe universiteterne fri.

Ministeriet må aldrig blande sig i:

• Uddannelsernes udbud, antal og studieordning
• Optagelse
• Eksamensformer
• Løn og ansættelse
• Ledelse
• Økonomi

Og med denne frihed følger selvfølgelig også et ansvar. Med udgangspunkt i udviklingskontrakterne – der indgås imellem f.eks. Aarhus Universitet og Videnskabsministeriet – skal universiteterne forpligte sig indenfor nogle overordnede mål, der er målbare.

Alt afhængig af hvor mange mål man opfylder, belønnes man med flere penge til fri afbenyttelse.

Derfor er det også vigtigt, at udviklingskontrakterne ikke blot er endnu et udtryk for detailregulering. Hvis man vil give universiteterne frihed og ansvar til selv at finde ud af, hvordan man vil realisere sine mål, må man også sætte sig få og overordnede mål. Alt andet er formynderisk.

De har naturligvis [...]]]>
Landet rundt, men primært på universiteterne, hører vi fra tid til anden en sagte røst fra forskerstaben der siger, at forskningsfriheden sættes over styr. Røsten siger, at man fra regeringens side går ind og definerer hvilke forskningsområder, der skal lægges mest vægt på og dermed også postes flest penge i.

De har naturligvis ret. Det er utroligt bekymrende.

Dog er det imidlertid ikke ualmindeligt, at staten blander sig i forskernes hverdag. Det finder vi højst uheldigt. Det vil nemlig være således, at Aarhus Universitet vil komme til at få over 10 % af sine samlede forskningsmidler fra såkaldte ”myndighedsopgaver” – altså opgaver på bestilling fra staten i form af sektorforskning, der kan hemmeligholdes af saten, hvis den ikke kan lide resultaterne.
Fra statens side er man bange for, at forskningsfriheden medvirker til at der forskes i emner, der enten ikke kan bruges i verden omkring os eller i værste fald ikke engang kan bruges af andre forskere.

Jeg kan godt forstå synspunktet, men jeg vil stadig mene, at man vender skuden på farlig kurs, når både regering og opposition vil have stadig større indflydelse på forskningsmidlernes fordeling. Alene risikoen for, at politikerne favoriserer enkelte områder er en belastning for den danske forskningsverden. For siden hvornår har politikerne været de bedste til at vurdere, hvor der er størst potentiale for forskningsmæssige gennembrud i fremtiden?

Af frygt for, at forskningsfrihed fører til forskning af ringe kvalitet m.v., har man derfor udbygget det planøkonomiske system, gennem hvilket universiteternes midler fordeles. Det er et system, hvor alle forskere får samme grundbeløb for den forskning de udfører og hvor særlige puljeordninger skal henlede forskernes opmærksomhed på (for politikerne) særligt spændende områder.

Set med systemets briller er det måske ikke så bekymrende endda: Man bliver styret og det kan man lide –for det sker jo hele tiden. Men når resultatet bliver, at man omfordeler midler til forskningsområder, der alligevel ville være blevet forsket i fordi de er relevante samt at dårlige forskere tilpasser deres forskningsområde til tidens politisk-økonomiske luner, ender vi med at anspore til ukreativitet og pengepugeri.

Men vi kunne også vælge at gå en anden vej! Man kunne erstatte den (politiske) styring med markedet:
Lod man samtlige forskningsmidler gå ud i fri konkurrence og tilmed belønnede den enkelte forsker og dennes institut efter kvaliteten*, ville vi stå med et system, hvor kreative mennesker ville forske i det, de er bedst til – til fordel for både dem og samfundet.

Med de rette incitamenter vil folk forske i områder, hvor de kan bidrage med noget nyt, indenfor et område der interesserer dem selv og deres omverden. Og er det ikke også det, god forskning handler om?

* En indikator blandt mange andre for dette er antallet af citationer eller artiker i anerkendte magasiner, der med al tydelighed viser, at forskningsresultaterne får liv i anden forskningsmæssig sammenhæng. Der er i sig selv meget forskning indenfor dette felt.

Universitetet ønsker åbenhed og dialog i strategiarbejdet. Det er medarbejdere og studerende, [...]]]>
Ovenpå fusionen med bl.a. Handelshøjskolen skal Aarhus Universitet have en ny stratige, så ressourcerne kan udnyttes mere optimalt og der kan sikres sammenhæng i prioriteringer, tilvalg og fravalg. Det er ihvertfald hvad Universitetet selv siger i forbindelse med sin ny strategi-kampagne:

Universitetet ønsker åbenhed og dialog i strategiarbejdet. Det er medarbejdere og studerende, der skal skabe resultaterne, og det er dem, der kender mulighederne bedst. Derfor skal de inddrages i strategiarbejdet.

Universitetets håb er, at dialogen med medarbejdere og studernede vil inspirere og kvalificere strategien.

I Konservative Studenter synes vi, at dette er et genialt tiltag. Der er helt sikkert nogen af os, der vil indsende et oplæg.

Læs mere her.

Med hensyn til studenterindflydelsen i Universitetsbestyrelsen bliver denne for en et årig periode halveret for AU’s vedkommende. Således vil [...]]]> Handelshøjskolen i Århus, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser fusionerer 1. januar 2007 med Aarhus Universitet – det har har Helge Sander før sagt (læs: dikteret!) og nu mener AU og de andre institutioner det også.

Med hensyn til studenterindflydelsen i Universitetsbestyrelsen bliver denne for en et årig periode halveret for AU’s vedkommende. Således vil vi kun skulle vælge et studentermedlem i modsætning til normalt to. Handelshøjskolen får den anden studenterplads. For at kompensere har man valgt at sige, at vi også har mulighed for at vælge en observatør…

Vi stiller selvfølgelig op til både den fuldgyldige plads såvel som observatørposten.

Af andre nyheder er selvfølgelig, at Handelshøjskolen bliver et selvstændigt fakultet og den nuværende rektor på det sted degraderes til dekan. Jordbrugsforskningen får også sit helt eget ny fakultet og den nuværende direktør forfremmes (?) til dekan.

Så fra og med 1. januar 07 har vi følgende fakulteter:

1. Samfundsvidenskabeligt fakultet
2. Humanistisk fakultet
3. Sundhedsvidenskabeligt fakultet
4. Handelshøjskolen
5. Naturvidenskabeligt fakultet
6. Landbrugsvidenskabeligt fakultet
7. Teologisk fakultet

Man kan spørge sig selv, om det mon ikke er på sin plads, at fusionere nogle af disse enheder – i hvertfald på sigt. Det synes vi vil være smart.

OPDATERING: Vi var nok for hurtigt ude da vi sagde, at Handelshøjskolen blev et fakultet… Handelshøjskolen kommer ganskevist til at blive styret af en Dekan (der jo normalt er boss på et fakultet) men skolen får rang af “specialskole”… Så kan man så tænke lidt over, om det er den fedeste betegnelse der findes

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden [...]]]> De 12 universiteter fusioneres d. 1. januar 2007 (det er snart!) ned til 9 enheder. Det har de fleste nok hørt – ligesom de fleste nok også mener, at målet isoleret set er fornuftigt.

Alligevel bringer Mandag Morgen en spalte der fortæller, at Helge Sanders spin–folk med stor sandsynlighed har forsøgt at begrave nyheden ved at udsende en pressemeddelelse på et ”skævt tidspunkt”.

Men er nyheden om, at 12 danske universiteter fra 1. januar 2007 bliver fusioneret til 9 enheder, en trist begivenhed, der skal gemmes væk? Er ændringen af en af vores vigtigste konkurrenceparametre – vores vidensinfrastruktur – noget, der skal placeres bagest i aviserne og sidst i nyhedsudsendelserne?

Det er åbenbart videnskabsminister Helge Sanders vurdering. Der er ikke mange andre naturlige forklaringer på, at den største beslutning i hans embedsperiode skulle offentliggøres onsdag klokken 17.30, dagen efter statsministerens åbningstale og dagen inden Folketingets åbningsdebat.

Konklusionen fra Mandag Morgen kan Konservative Studenter – som vi også tidligere har blogget om – kun tilslutte sig:

Der har været forbavsende tavshed omkring fusionerne. Den debat, et tiltag som dette naturligt vil medføre, har ikke været stum – den har slet ikke været det.

Tænk over det: Over 100.000 studerende og 30.000 ansatte har ikke haft tid eller lejlighed til at overveje og debattere deres hverdags fremtid.

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har [...]]]> Eliteuniversiteter – eliteuddannelser – elite, elite elite. Det synes at være mantraet i øjeblikket – også i den landsforening, som vi er medlem af. Men er det, at være Oxford et mål i sig selv?

Landsformanden i DKS, Anne Marie Lei, har udsendt et lille skriv om emnet, som vi her i “Århus-afdelingen” har en eller to kommentarer til:

Eliteuniversitet i Danmark har været en del af Helge Sanders dagsorden og han har flere gange udtalt sig positivt om ét eliteuniversitet. Nu virker det heldigvis som om, det fysiske eliteuniversitet er taget af bordet.

Personligt mener jeg ikke, der er plads til et eliteuniversitet i Danmark, der skal udbyde de samme uddannelser, der findes på universiteterne i dag. Men derfor kan man godt være mere ambitiøs omkring uddannelse og forskning, samt satse mere på de dygtige studerende og forskere, da Danmarks fremtidige velfærd bygger på deres hjerneceller.

Det er nok en korrekt antagelse, at Danmark skal overgå til at være et “videnssamfund” – og vi er allerede godt på vej. Men det er syndt, at ingen politikere har turde for alvor at definere, hvilken rolle universiteterne skal have. Er det meningen, at universiteterne skal fungerer som en art avancerede gymnasier? Skal de fortsætte som nu? Skal man være mere elitære?

Ja, mellemvejen er nok også i dette tilfælde den mest “gyldne”: Vi bør fortsætte som nu, men fokuserer på at skabe flere jobmuligheder for bachelorer, ligesom i udlandet. På den måde, kan kandidatuddannelserne få den betydning, de oprindeligt havde.

Eliteuddannelser kan skabes ved at udnytte de nuværende rammer bedre og opgradere kvaliteten bredt på de videregående uddannelser. En forbedret kvalitet vil eksempelvis indebære ordentlige laboratoriefaciliteter til studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Den her er lidt svær. Hvis man vil “opgradere kvaliteten bredt”, skal man først og fremmest have defineret “kvalitet”. Dette er efter min bedste overbevisning svært. Derfor modtages ideer meget gerne!

Bedre adgang til nyere laboratoriefaciliteter er en super ide. Mange af vores naturvidenskablige medlemmer efterspørger et mere optimeret bookingsystem.

Studiemiljøer, der indbyder til at blive på uddannelsesstedet og skaber en sammenhæng mellem de nye studerende, ældre studerende, forskere og undervisere. Endvidere skal der være adgang til den nyeste forskning og underviserne skal uddannes til at formidle deres unikke viden, så der kommer størst nytte ud af de undervisningsressourcer, der er på universiteterne.

Selvom dette afsnit kvalificerer sig selv til en god omgang “bullshit-bingo”, er meningen ikke til at tage fejl af: Dette, mine damer og herrer, er hvad det hele handler om. Dette er vores mål.

Øget kvalitet er ikke ensidigt og derfor skal den enkelte studerende også motiveres til at blive en bedre, bevidst og aktiv studerende. Dette kan gøres på mange måder, men jeg mener, at flere gulerødder er vejen frem, så de bedste studerende bliver belønnet. Denne belønning kan være alt fra faste studiepladser, tilbud om at blive forskningsassistenter, tilbud om sommerkurser, udlandsophold etc.

Det er smart at belønne folk for en ekstra god indsats. Derfor vil det også være fornuftigt, hvis Aarhus Universitet turde indføre en incitamentsstruktur, som gav “de bedste” studerende noget ekstra. Spørgsmålet der trænger sig på er så, hvordan man definerer “de bedste”; men det må være noget studienævnene må tage sig af. De har jo ekspertisen.

Dette er nogle af de spørgsmål vi beskæftiger os med i Konservative Studenter. Noget endegyldigt svar finder vi og andre aldrig. Men endegyldige svar er heller ikke så vigtige. Vejen til svarene er derimod ikke alene interessant men også udfordrende.

Svend Hylleberg, der er dekan på Samfundsvidenskab, siger da også i dag til Berlingske Tidende, at rangordningen af verdens universiteter kun kan bruges som [...]]]> Det er ingen hemmelighed at verdens universiteter fra tid til anden bliver rangordnet, så man kan se hvilke der er “bedst”. Og ja: Hvad pokker skal man bruge det til.

Svend Hylleberg, der er dekan på Samfundsvidenskab, siger da også i dag til Berlingske Tidende, at rangordningen af verdens universiteter kun kan bruges som ren underholdning.

Det er Konservative Studenter selvfølgelig enig i! Det er vi især fordi Aarhus Universitet befinder sig i gruppen “nr. 101-150″, imens Københavns Universitet (vores ærkerival?) er verdens 56. bedste. Syddansk Universitet befinder sig imidlertid på en langt dårligere plads en AU… så hvis man gik op i en ranordning ville man sikker være glad på dette punkt

Universiteternes plads udarbejdes på baggrund af et – efter vores mening – lidt besynderligt grundlag: Man tæller antallet af artikler et universitets forskere har fået trykt i et (anerkendt!) peer-review-tidsskrift. Det er der som sådan intet galt i. Meen… alt andet lige må det være nemmere for de amerikanske universiteter – med det hav af Nobel Pris-modtagere de har i staldene – at få deres artikler i disse tidsskrifter…

Men der er selvfølgelig ingen grund til at være tudemarie over en placering på et sted imellem nr. 101 og 150. Vi er jo trods alt placeret bedre end Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og alle de andre kommunistreder. Og som sagt, så er det jo heller ikke noget vi går op i…

Hvis man lige ser bort fra, at der er besynderligt, at man indleder en rapport med en konklusion, er der faktisk tale om [...]]]> ”Universiteterne står overfor en række udfordringer, der indebærer, at der er behov for at opprioritere fokus på kvaliteten i universiteternes undervisning” står der som det første i en rapport fra Videnskabsministeriet.

Hvis man lige ser bort fra, at der er besynderligt, at man indleder en rapport med en konklusion, er der faktisk tale om et interessant stykke læsestof.

Men før man kommer alt for godt i gang: Hvad pokker er så ”kvalitet i undervisningen”…?

For ministeriet er begrebet i hvert fald en spand, som man kan putte en masse forskellige begreber, holdninger og politikker ned i, hvorefter man stamper indholdet, vende spanden om og lave et flot sandslot.

At der grundlæggende er tale om noget ”flaf”, siger forfatterne da også selv:

Denne rapport har til formål at inspirere universiteterne i arbejdet med at kvalitetsudvikle undervisningen. Grundlaget for rapporten er arbejdsgruppens viden om og erfaring med universitetspædagogisk og fagdidaktisk arbejde samt aftager- og studentererfaringer. På den baggrund giver arbejdsgruppen en række konkrete anbefalinger til universiteterne og det ansvarlige ministerium, som de bør forholde sig til i det videre arbejde.

Okay, så vi har at gøre med en inspirationsrapport… Fair nok.

Men hvad skal den så inspirere til? Jo, der skal f.eks. være ”bedre sammenhæng i universitetsuddannelserne”; der skal være ”fokus på studiernes indsats”; evalueringer skal tages seriøst og så skal der – selvfølgelig! – oprettes et særligt forskningsprojekt, hvor man skal forske i, hvordan man underviser… altså en pixi-udgave af Danmarks Pædagogisk Universitet.

Jeg kan især godt lide ”bedre sammenhæng i universitetsuddannelserne”. Overskriften er så intetsigende som overhoved muligt. Under overskriften står der bl.a.:

”Der skal være sammenhæng mellem uddannelses- og undervisningsmål, undervisning og eksamensformer. Institutledere, studieledere og studienævn skal tilbydes kompetenceudvikling med henblik på at sikre denne sammenhæng.”

Her spørger jeg så: Har vi i dagens Danmark blot ét studium, hvor der ikke er sammenhæng imellem uddannelsens mål og formål, undervisningen og eksamensformen?

Findes der virkelig studiesteder, hvor man bevidst ønsker, at der ikke skal være et sammenhæng? Det tror jeg simpelthen ikke på… men nu ved jeg jo selvfølgelig ikke så meget om uddannelserne i Odense, Ålborg og Roskilde.

At institutledere skal inddrages i en sådan proces er i øvrigt under al kritik. Det er kun studienævne, der skal tage stilling til undervisningens indhold. Basta! Det er nemlig kun hér, hvor de studerende er repræsenteret – og jeg kan godt forestille mig hvor mange forandringer der vil komme, hvis underviserne alene skulle bedømme undervisningskvaliteten.

Sådan som jeg ser det, er ”kvalitet i uddannelsen” et udtryk for, at undervisningen bliver taget seriøst. Ikke mere og ikke mindre.

Vi mener, at undervisningen skal være kvalitetssikret. Den skal med andre ord være ”på højeste internationale niveau” (som der står i Universitetsloven).

Hvordan et sådant niveau opnås, skal Videnskabsministeriet ikke blande sig i – det er noget Universiteterne og de enkelte studienævn selv har til opgave at forvalte.