Konservative Studenter » AU

Universitetsstalinisme: Deportationerne på AU

Andreas Engel Krag — Tue, 22 Nov 2011 10:50:35 +0000

Den gamle russiske diktator Stalin hygger sig sikkert gevaldigt i den mørke afkrog af helvede, hvor han har fundet bolig i det hinsides. Hvem skulle have troet, at hans ånd og tanker ville få så stor indflydelse på Aarhus Universitet som tilfældet blev. Ikke alene kunne han fra in grav hverve adskillige disciple blandt 70’ernes munkemarxister, i dag er det hans ånd, der hviler over Universitetets ledelse.

Det er måske en tand for groft, ville en sige. Er det ikke snarere formand Mao, som rektorat, bestyrelse og dekanat har lært af? Det var jo trods alt Maoismen, der prædikede doktrinen om den evige revolution, som i dag har fundet udtryk i den såkaldte Faglige Udviklings proces, der i sit inderste væsen er et udslag af en sådan forblindet tro på revolutionære administrative foranstaltninger udøvet i et sådant tempo, at intet kan slå rod. Jo det kan være meget rigtig, at det i virkeligheden er formand Mao, der har inspireret universitetets øverste ledelse. Maoismen var jo også væsentlig mere populær blandt studentermarxisterne end den noget mere støvede stalinisme nogensinde blev det!

Når jeg nu alligevel vil pege på, at også Stalin må have inspireret til visse sider af administrationens revolutionære drejebog, skyldes det de mange forflytninger, som i den kommende tid skal foretages. Alle humanister rives op med rode og samles i Nobelparken, juristerne flytter fra Jura, økonomerne fra økonomi, Handelshøjskolen fra handelshøjskolen. Naturvidenskab får vist lov til at blive, hvor de er, men det skyldes sikkert, at deres maskiner er for tunge og for dyre til at flytte. Revolutionen har jo dog sine pragmatiske sider.
Det er denne riven alting op med rode, som synes influeret af Stalin, der i sin tid som østlig despot rykkede rundt på adskillige folkeslag i sit sovjetiske rige. Her tænkes ikke kun på politiske fanger og dissidenter, som i stort tal sendtes til Sibirien, også hele folkeslag deporteredes. Hvorfor? Fordi Stalin forstod, at han ved at rive en kultur op med rode og omplante den, ville nedbryde de magtstrukturer, der knyttede sig dertil og som kunne tænkes at stå i opposition til hans autokratiske regime. Han orkestrerede på baggrund af sin politiske paranoia adskillige folkevandringer, som de deporteredes efterkommere stadig betaler prisen for.

Dette er jo helt lig situationen på Aarhus Universitet. Lad os for et øjeblik glemme de helt overfladiske ligheder mellem sovjetdiktaturet og AU, såsom at begge foregøglede et demokrati, men i virkeligheden var/er despotier, eller at det for begge regimer synes en dyd at centralisere så meget af administrationen som muligt, planlægge alting ned til mindste detalje og belemre studerende og forskere med bunkevis af administration og bøvl. Alt dette ser vi bort fra. Når alt kommer til alt, har AU jo intet Gulag. (Selvom man da kan frygte, hvordan ledelsen vil udnytte sine nyligt erhvervede grønlandske forskningstationer!)

Men selve deportationsstrategien synes at være skrevet af efter den store folkeforflytter. For det er præcis de samme tanker, som ligger bag. Alle skal flytte, fordi man fra de centrale ledelsers side (universitets og fakultetsniveau) frygter eksistensen af konkurrerende decentrale magtstrukturer, men frygter eksistensen af stærke, autonome fagmiljøer, fordi man ved, at der dertil knytter sig identitet, og som enhver konservativ ved, er identitet en sten i skoene for de magthavere, der bedst udøver deres magt, når de kan få folk til at makke ret i et og alt. Derfor skulle institutterne fusioneres, derfor skal de nu flyttes. Enhver rest af rødder og tradition skal væk, fordi de står i vejen for revolutionen.

Ingen latterlighed er her for stor. Se nu blot på teologerne, der har brugt enorme summer på for nylig at modernisere deres bygning på Tåsingegade, hvor der er kommet helt ny kantine, helt nyombygget bibliotek og et helt nyt studieområde. Alt det sløjfes og inddrages af administrationen, mens teologi gøres til et ansigts og identitetsløst anneks til resten af kulturvidenskab (undskyld Arts). og således rykkees alt op med rode og dyrebare erfaringer, længe plejet samfølelse smides på historiens køkkenmødding alt sammen i effektivitetens navn.

I Konservative Studenter tror vi ikke på denne kurs, men kæmper for faglig selvstændighed, øget frihed til de studerende, en kamp for det sprog, som ledelsen også vil skrotte og et levende campusmiljø uden deportationer og stadig ødelæggelse af de studerendes studiemiljø.

Kæmpe valgdebat med Barfoed og Søvndal

Web-redaktionen — Thu, 01 Sep 2011 14:49:18 +0000

Ikke mindre end 700 var i går mødt op til valgkampens største debatarrangement i Østjylland, en debat mellem Lars Barfoed og Villy Søvndal. En stopfyldt staklade på Aarhus Universitet lagde rammen for debatten, der blev dækket af et celebert pressekorps og transmitteret live på TV2 News. I udgangspunktet handlede debatten om økonomi og uddannelse – men salen havde mulighed for at stille spørgsmål, og der blev debatteret alt fra politiske ideologier til licens. SF’s formand Søvndal forsøgte at male et billede af De Konservative som et parti for de velstillede og samfundets rigeste, mens Barfoed dementerede dette, og netop slog til lyd for, at velfærdsydelser målrettes samfundets allesvageste, frem for at forgylde de, der i forvejen har nok. I det hele taget var Lars Barfoed eksponent for en meget moderat konservatisme, og mente i den økonomiske debat, at konservatisme bedst kunne forstås som en mellemting mellem socialisme og liberalisme; i det hele taget var debatten præget af en saglighed noget over det niveau, man ellers kan opleve i valgkampen, men også en indimellem stor enighed mellem de to – måske for stor, ifølge nogle. Ikke desto mindre viste debatten alligevel væsentlige forskelle på spørgsmål om SU-reformer og omlægninger af brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen. Universiteterne betragtes ofte som højborge for venstrefløjen, men Lars Barfoed syntes uanfægtet, og begge de to partiformænd trak indimellem one-liners op af hatten – ellers ikke en disciplin, konservative partiledere traditionelt har bemestret.

Lars Barfoed fik med succes manet en række fordomme om konservativ politik til jorden – og mon ikke nogle studerende fik lidt ekstra perspektiv på nogle af de problemstillinger, valget drejer sig om. Om ikke andet kan vi nu i Konservative Studenter se tilbage på et af vores mest velbesøgte og succesfulde arrangementer meget længe.

Senere bragte TV2 et kort indslag om debatten, der kan ses i sin helhed på følgende link: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/43209222/ Et par skærmbilleder fra indslaget:

Fast-food-universitetet?

Web-redaktionen — Mon, 22 Aug 2011 10:00:58 +0000

Tidligere på sommeren bragte vi her på siden et par indlæg om tilstanden på humaniora på de danske universiteter. Nu melder den karismatiske lektor dr. phil. Hans Hauge fra Nordisk ved Aarhus Universitet sig i debatten. Han minder os om en tid, hvor universitetet var et sted med plads til fordybelse og dannelse; i dag, siger Hauge, minder det om en efterskole. Hauge påpeger en række områder, hvor universitetet i stigende grad minder om en skole:

“De studerende har afsløret virkeligheden. De kalder universitetet ’skolen’, og de går i en klasse, og de har lektier for. De vil helst ikke have bøger, for de er dyre, og derfor får de alt, hvad de skal have som pdf-filer eller i form af det skandaløse kompendium.”

Også forskningsfriheden er ifølge Hauge et overstået kapitel; bøgerne er blevet kastet bort til fordel for artikelproduktion – selvom ingen gider læse artiklerne. Overordnet er der ved at ske en homogenisering af forskningen: Humaniora bliver som naturvidenskab, og peer-review funktionen betyder forskningsmæssig konsensus.

“Vi frarådes at skrive bøger. Artikler foretrækkes og helst på engelsk. Igen skal det være som i den naturvidenskabelige forskning. Vi skal skrive i flok eller team. Hvorfor? Det ved ingen, men sådan gør lægerne.

Humanioras kendemærke var dissens, men nu tvinges vi til konsensus – igen ligesom i naturvidenskaberne. Den klassiske modsætning mellem de to kulturer, mellem åndsvidenskaber og naturvidenskaber, forsøges med andre ord ophævet.”

Hele Hauges indlæg er at finde på Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1365734/der-er-gaaet-mcdonalds-i-universitetet/

Faglighed på humaniora? II

Web-redaktionen — Mon, 13 Jun 2011 15:24:51 +0000

I forrige uges Weekendavis kunne man på forsiden læse en skræmmende artikel. Den omhandlede den tyske professor dr.phil. i musikvidenskab, Linda Koldau, der for to år siden blev headhuntet til Aarhus Universitet som nu ville gøre alvor af de mange løfter om at være et universitet i verdensklasse. Men for prof. Koldau blev mødet med den danske universitetsverden i almindelighed og musikvidenskab ved AU i særdeleshed et trist bekendtskab. Og det står også grelt til, finder man snart ud af. Der er mange sørgelige beretninger om, hvordan den mest basale faglighed forsvinder ud af vinduet, dels for at være “moderne” og erhvervslivsrettede, dels for at tiltrække så mange studerende, og dermed penge, som muligt. Således er det gået til, at det ikke længere er et krav til kandidatstuderende på musikvidenskab at de skal kunne læse noder! Man vil jo nødigt skræmme studerende bort med den slags hårde krav. Det betyder også, at studier som musikvidenskab ændrer sig; fra at beskæftige sig med værket som udgangspunkt, er man nu gået over til pseudo-musikvidenskabelige studier; hvordan forskellige grupper ‘bruger’ musikken, hvordan musikken “opleves”. Det er meget praktisk, for så slipper man jo for at forholde sig til det æstetiske arbejdes egentlige omdrejningspunkt, værket. En anden amerikansk professor, Jeffrey Kurtzman, påpeger rammende, at musikvidenskab i Aarhus intet har med det, man internationalt betragter som musikvidenskab at gøre, og snarere burde hedde “Sociologi samt skabelsen og markedsføringen af moderne populærmusik”. Med andre ord: Mere af det samme, mere overflade, mere af den forkerte tværfaglighed – mindre tid til fordybelse, mindre plads til det historiske. Det er den sørgelige udvikling på Æstetiske Fag; jo snarere man får vendt skuden væk fra kulturteori og tilbage mod det historiske, jo snarere kan man ophøre med at være intet andet end en produktionshøjskole for den del af den kreative klasse, der ikke blev optaget på kunstskolerne, og i stedet tilbyde et seriøst og dybdegående universitetsstudium.

Men Koldau-sagen peger også udover musikvidenskab. Den peger på generelle tendenser i dansk humaniora i det hele taget; for Koldau er det paradoksalt, at det netop er i forsøgene på at erhvervsrette de humanistiske studier, at fagligheden er styrtdykket. Men spørger man lederne i erhvervslivet, efterspørger de faktisk det, man er ved at afskaffe på humaniora, siger Koldau: Evnen til at afgrænse problemstillinger samt analysere dem grundigt. I stedet får man nu kandidater, der er “fleksible”, har en række af “kompetencer” og har haft lange kurser i, hvordan de skal finde arbejde efter endt uddannelse – til gengæld mangler de ethvert fagligt fundament, de mangler den dybdegående viden og metodiske evner. Desværre ser det ikke ud til at gå den rigtige vej; flere og flere nye slagordsuddannelser som oplevelsesøkonomi, musikkultur og globalisering og kulturel identitet dukker op, de “nye undervisningsformer” med gruppearbejde og afbrydelser hvert 20. minut vinder indpas. Man kan kun håbe, at Aarhus Universitet tager kritikken fra den internationalt anerkendte professor til sig.

Yderligere læsning:

http://politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/

http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/40905969/Kurtzman-Truth_Education_and_the.doc

(Tvær)Faglighed på humaniora?

Web-redaktionen — Mon, 06 Jun 2011 17:24:37 +0000

Vi lever i en tid, hvor der bliver talt meget om være i verdensklasse. Forleden afholdt universitetet endog et arrangement, hvor de stillede spørgsmålet ”Vinder vi kapløbet?”. Derom vil formanden senere berette. Her skal kun to pointer fremhæves. Den ene rigtig og god, den anden fejlagtig og ødelæggende. Den ene pointe var, at snak ikke gør det alene. Det anden pointe var, at al ny viden skabes gennem tværfaglighed. Kombinationen af disse pointer, den sande og den falske, kan forklare meget af den misere, som universitetet befinder sig i.

For reformen er et resultat af en tyrkertro på tværfaglighedens velsignelser og omstruktureringen gennemføres med det mål for øje at nedbryde faggrænser og skabe møder mellem forskellige former for viden. Dermed afslører reformen dog, at dens arkitekters viden om, hvordan der skabes ny viden inden for forskningen, er yderst begrænset. Mens drømmene om tværfagligheden blomstrer, er der meget, der tyder på, at den egentlige faglighed er under pres. For et universitet er det en alvorligt sag, for dermed er netop dets internationale position som videnskabelig forsknings og formidlingsinstitution ved at blive undergravet.

Forleden bragte Politiken et opråb fra en respekteret middelalderhistoriker på universitetet. Lektor, dr. Phil. Anders Bøgh. Han er en af dem, der har studset over tankerne i den nye reform, såvel som den egenrådige måde, som disse tanker er blevet gennemført på.:

”Tværfaglighed eller det nysproglige udtryk interdisciplinaritet skal nu i højsædet. Det er angiveligt i grænseområdet mellem fag, at det nye opstår. Derfor skal vi være 165 forskere i ét institut. Og derfor skal der bruges masser af gode skattekroner på at flytte rundt på folk og fæ, så vi alle sammen kan komme til at gå op og ned ad hinanden. Det bliver noget af en mammutopgave at samarbejde med alle disse mennesker om forskningsprojekter. Eller at finde frem til dem, som den alvidende ledelse helst ser, at jeg samarbejder med.”

Det er ikke det tværfaglige arbejde som sådan, Dr. Bøgh angriber, men dette at tværfagligheden med den nye reform bliver noget, der skubber fagligheden ud i kulden, underkuer den og ser skævt til den, der i tidens storm vælger at opretholde sin faglighed. Den der vil stå ved sit fags videnskabelige standard, bliver nemt at opfatte som den kværulerende idiot i en tid, hvor parolen byder en at nedbryde disse skranker.

Der synes at være noget næsten romantisk over ledelsens forsøg på at skabe samtale mellem forskellige vidensformer i dag. For i de sidste 200 år har videnskabens vækst været ledsaget af en øget differentiering. Engang var vi alle teologer og filosoffer, i dag er alle forskere nærsynede fagnørder, specialister, der ikke ved, hvad der sker uden for deres eget felt. Dette skal man naturligvis begræde, men kommer man i sidste ende ude om, at denne nærsynethed er en naturlig følge af forskningens specialisering? Kan universitetets ledelse vende en så fundamental historisk udvikling? Eller er det netop bare farlige drømme, som den har ladet sig besnære af.

Det tværfaglige arbejde foregår allerede i dag på landets universiteter. Samme Dr. Bøgh skriver som eksempel:

”Hidtil har jeg fint kunnet lave forskning sammen med geologer, arkæologer, etnologer, kunsthistorikere og (naturligvis) folk fra mit eget fagområde, historie, uden at de var ansat ved samme institut som jeg; de fleste er endda ansat ved andre institutioner end Aarhus Universitet .”

En forsker er typisk tilknyttet en række vidt forgrenede netværk. Netop fordi man søger en særlig indsigt, så må man også løfte sit blik fra den lokale sammenhæng og indgå i internationale netværk. Vi er her langt fra ledelsens tågede idé om viden, som noget der opstår ved mødet ved kaffeautomaten. Den form for naivitet afslører, at ledelsens tiltag ikke bygger på viden og ansvarlighed, men at vi her har at gøre med tro. En idealistisk tro på tværfagligheden, hvis bagside er en kynisk ringeagt over for fagligheden og som både på forsknings- og undervisningsplan, nu gør klar til at give den dødsstødet.

At tro at denne tro kun giver sig udslag i universitetsreformen er imidlertid fejlagtig. I næste artikel i denne serie, skal vi se på, hvorledes studierne undergraver deres egen faglighed uden hjælp fra universitetets ledelse.

Formandsord: Strukturreformen kommer!

Andreas Engel Krag — Mon, 14 Mar 2011 12:35:07 +0000

Så er den endelige rapport om fremtidens Aarhus Universitet landet!

Universitetets studerende og personale har ventet længe på dommen, og mange har været frustrerede over, at de ikke har følt sig nok involveret i processen.

I Konservative Studenter blev vi inviteret til at afgive høringssvar vedrørende studienævnsstrukturen, og vi har derfor på seriøs vis involveret os i processen.

Overordnet set er vi i Konservative Studenter positivt indstillet over for de administrative sammenlægninger som forhåbentlig vil sikre en mere effektiv administration på Aarhus Universitet.

Men i forhold til studienævnsstrukturen, kan vi glæde os over at universitetet har valgt at følge den model, som vi anbefalede i vores høringssvar. Vi anbefalede den såkaldte model 1, som består i at studienævnskompetencen forbliver så tæt på fagniveau som muligt, og at de enkelte hovedområder selv skal have indflydelse på organiseringen.

Vi ser dog med bekymring på, at der for eksempel på ”Arts” kun oprettes tre studienævn – et for hvert af de tre nye institutter. Det bliver interessant at se, hvordan den præcise organisering af disse studienævn bliver med underliggende uddannelsesfagudvalg. Dog glæder vi os over, at man har valgt at tildele teologi sig eget studienævn, eftersom det er en særlig kompetencegivende uddannelse, og da Konservative Studenter mener, at det var helt forkert at nedlægge teologi som et selvstændigt fakultet eller ”hovedområde”.

I Konservative Studenter vender vi os også i mod den hovedløse anglificering af universitetet. Universitetet skal nu bestå af ”schools”, ”faculties”, ”institutes” og ”departments” og der virker ikke til at være nogen dybere sammenhæng mellem hvornår noget hedder hvad og på hvilket sprog.

Undertegnede kommer til at høre under Institut for Biomedicin ved Faculty of Health Sciences, mens alle vores jurastuderende kommer til at høre under Department of Law and Administration ved School of Business and Social Sciences. Hovedområderne får konsekvent engelske navne, mens institutterne nogle steder både har danske og engelske navne, men andre steder kun har engelske navne.

I diverse rapporter kaldes det organisationsniveau, som svarer til de gamle fakulteter disse forskellige ting: hovedområder, faculties, administrative centre eller schools. Mens hvad der svarer til de gamle institutter kaldes institutes, institutter eller departments. Der bliver alt sammen yderst forvirrende, og det virker ærlig talt som internationalisering kun for internationaliseringens skyld.

Men nu hvor mange studerende og ansatte er skeptiske over for, hvad der kommet til at ske, så er det jo godt at universitetet holder en stor fest i uniparken d. 17. juni. Hvilke bands der kommer og spiller er endnu ikke afklaret, men fest det bliver der i hvert fald, og så bliver alle nok glade …

Børnepasning på campus – En historie om hvordan man fører studenterpolitik…

Emil Melchior Mikkelsen — Mon, 22 Nov 2010 12:40:58 +0000

I den seneste tid har jeg navnlig behandlet de problemer, vi har oplevet med studenterdemokratiet på universitetet. Det har jeg gjort fordi det er alvorligt og fordi det har været nødvendig for mig som tilhænger af studenterdemokratiet at gøre opmærksom på det. Jeg har ikke gjort det for at hænge Studenterrådet ud. Mange af deres aktive gør især lokalt ude i fagrådene et godt stykke arbejde og vi har endda selv medlemmer, der har engageret sig lokalt. Men det ændrer alt sammen ikke ved, at systemet er råddent og det vil vi have lave om. Ja det er faktisk hele grunden til at vi er gået sammen med Frit Forum og de liberale. Fordi vi kun sammen er stærke nok til at stille os bag de nødvendige reformer som Studenterrådet, desværre har modarbejdet.

Det hele er dog også meget ærgerligt. For selvom studenterparlamentet er en mærkesag, så har vi jo andre mærkesager. Og i de følgende dage vil jeg koncentrere mig om dem.

En mærkesag, som jeg længe har interesseret sig for, og som måske er foreningens ældste mærkesag, er forbedringen af forholdene for studerende med børn på AU. Det er jo åbenlyst et misforhold mellem det, at man på den ene side gerne ser, at studerende allerede i studietiden stifter familie og så det, at dette på mange måder er vanskeligt. Særligt børnepasningen har vist sig at vær et problem. Pasningsordningerne i Århus er på mange måder ufleksible, de egner sig bedst til folk, der har et stort behov for børnepasning dvs. familier, hvor begge forældre har fuldtidsarbejde. Selv med den modulordning som blev gennemført med borgerlige stemmer og som skulle give større fleksibilitet, må man som studerende erkende, at denne fleksibilitet ikke er opnået. Derfor har vi igennem flere år arbejdet på at skabe en ordning, der tager hånd om de studerendes problemer.

Her skal der lige nævnes et par ord om hvordan vi mener, man bedst driver studenterpolitik, ja politik i det hele taget.

Vi hører ofte fra Studenterrådet, at de politiske lister er usynlige mellem valgene og at kun Studenterrådet taler de studerendes sag. Jeg vil godt her igen rose det arbejde, som gøres ude i fagrådene, men også bemærke, at det jo netop er dem, der er synlige og ikke Studenterrådet som sådan. Jeg tror at alle listerne på AU, fra os til Studenterrådet har et problem med synlighed. Ja jeg tror studenterpolitik i det hele taget er en overset affære. Nogle mener, at man skal skabe resultater gennem aktivisme. Dette var f.eks. det venstreorienterede studenterpolitiske Humboldt-initiativs holdning, da de i 2005 besatte Institut for filosofi og idehistorie, og i dag er det vist også Studenterrådets holdning, idet man har forsøgt at få indflydelse på den faglige udviklingsproces ved demonstrationer. Resultaterne er få. I KS arbejder vi på en lidt mere ”kedelig” måde. Vi bedriver politik. Vi netværker, vi laver lobbyarbejde, vi arbejder gennem vores kontakter, som strækker sig over forskere og meningsdannere, til politikere i byrådet, regionen, folketinget ja sågar den nuværende konservative forskningsminister. Vi råber ikke, vi taler. Vi besætter ikke, vi besøger de rette folk. Det er uheroisk. Det stjæler ikke overskrifter. Prisen er usynlighed. Men resultaterne er nogle gange, når det lykkes for os til at tage at føle på.

Børnepasningssagen er en af disse tilfælde. Først lykkedes det os at gøre vores politik til den konservative byrådsgruppes i Århus Byråd. På den måde blev der foreslået et særligt studenter-modul i modulpasningsordningen. Siden har vi gennem vores kontakter til forskningsministeren også fået det gjort til ministeriel politik. Det er nu faktisk muligt at lave en børnepasning på universitetet, fordi ministeren har givet mulighed for nebengeschæfter. Det er et stort skridt på vejen. Nej vi er ikke ved vejs ende endnu. Problemet er ikke løst, men med din stemme kæmper vi videre for en socialt ansvarlig, familieorienteret politik, der giver plads til at forene det familieliv og det studieliv, der må være fremtidens byggesten. Du kan læse mere om vores konkrete forslag her: http://www.konservativestudenter.dk/2010/bornepasning/

Børnepasning imens du har undervisning

Konservative Studenter — Sat, 30 Oct 2010 14:07:35 +0000

Konservative Studenter mener, at Aarhus Universitet skal lave en børnepasningsordning, som studerende med små børn kan gøre brug af, når de følger undervisningen eller sidder på læsesalen.

Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har man – trods alt – gode muligheder for at få tiden til at hænge sammen, men det kan stadig være et problem at møde op til al undervisning.

Derfor mener vi, at det er meget nærliggende, at der oprettes en børnepasningsordning på Universitetet. Ser man helt rationelt på det kræver det blot et par lokaler og et par pædagoger – og så penge.

Og netop når det kommer til pengene: Finansieringen til ordningen skal komme (om ikke helt, så delvist) fra egenbetaling via en klippekortsløsning, således at man kun betaler for den tid man bruger.

KS sejrer i Datatilsyns-sagen!!!

Emil Melchior Mikkelsen — Wed, 04 Aug 2010 17:49:50 +0000

Trekvart års brevveksling og sagsbehandling mellem Datatilsynet, Universitetet og KS er endelig ovre!

Som det fremgår af overskriften, har KS fået medhold i, at det ikke er lovligt når Universitetet lader Studenterrådet sende materiale til alle nye studerende. Datatilsynet tager, i deres afgørelse, alle de af KS fremførte påstande til følge. Dette betyder, at der i år ikke vil falde en Studenterrådskonvolut ind af brevsprækken hos alle nye studerende. Derimod vil alle nye studerende modtage en udsending fra Universitetet (noget Datatilsynet lagde særlig vægt på) med materiale både fra Studenterrådet, Liberale Studerende, Frit Forum og naturligvis Konservative Studenter.

Dette er en stor sejr. Universitet brød loven og KS satte en stopper for det! Endnu et lille skridt imod et studenterdemokrati hvor der konkurreres på lige vilkår og inden for rammerne af dansk lov og ret…

Tanker om universitetets strukturreform

Emil Melchior Mikkelsen — Mon, 07 Jun 2010 13:28:58 +0000

Den 17. juni vedtager universitetet, med overvejende sandsynlighed, køreplanen for den storstilede strukturreform. Dette vil medføre, at universitetet fremover vil være organiseret som fire fakulteter og cirka 40 institutter. Dette er selvsagt noget af en omvæltning der for betydning på mange områder.

Grundtanken er i som udgangspunkt yderst fornuftig. Der bliver tale om en markant strømlining af administrationsgangene og en øget fokus på samarbejde på tværs af ”faglige enheder”.

Efter den store universitetssammenlægning er det i høj grad tiltrængt, at få muget ud i institutter, centre, sekretariater og sågar fakulteter. Dette er en nødvendighed for at universitetet kan styres effektivt og økonomisk ansvarligt. Den øgede fokus på samarbejde og friere udveksling af studerende er også kærkommen. Flere gange er undertegnede blevet konfronteret med studerende der bliver sendt fra Herodes til Pilatus nå de forsøger. F. eks. at blive optaget på fag ved andre institutter. Dette kan en mere centraliseret struktur muligvis afhjælpe.

Konservative Studenter mener altså, at der rigtig gode og fornuftige ideer bag reformen, hvorfor denne grundlæggende er en god ide.

Dette værende sagt, er der naturligvis også problemer:

Studenterindflydelsen kan risikere at blive mindsket i og med at der bliver tale om større enheder. Der er allerede tale om, at de større enheder skal have fælles studienævn, hvilket næsten uundgåeligt vil betyder mindre studenterindflydelse. Yderligere kan det betyde, at studienævnene ikke får den stedlige og faglige tilknytning til fagene, der er central for at et sådant organ fungerer optimalt. Der kan dog også være positive administrative konsekvenser ved en sådan sammenlægning, men de studerendes indflydelse og retssikkerhed kan måske være i fare. Det samme kan siges om fagenes selvbestemmelse og autonomi.

Konservative Studenter går ind for, at alle fag som udgangspunkt skal have sit eget studienævn. Dog er Konservative Studenter indstillede på at få det bedste ud af den nye struktur. Studerende skal minimum have indflydelse på de beslutninger der vedrører de studerende, f.eks. dispensationer og klager. Fagene skal bevare selvbestemmelsen over det rent faglige, som studieordninger og eksamensformer. Dette kunne evt. sikres ved at disse beslutninger blev behandlet af nogle underudvalg til det reelle studienævn.

Handelshøjskolen bliver lagt ind under det samfundsvidenskabelige fakultet, for så vidt angår det administrative. Handelshøjskolen hører ikke, og har aldrig gjort, til på universitetet. Universitetets fokus skal være akademisk mens handelshøjskolens fokus er erhvervsrettet. Handelshøjskolens egenart er således essentiel at beskytte, idet institutionen ellers mister meget af dennes værdi. Sammenlægningen er ganske vist kun af administrativ karakter men det ville være bedst om man lod Handelshøjskolen være handelshøjskole og Universitetet være universitet.

Konservative Studenter så derfor helst, at Handelshøjskolen ikke blev lagt ind under nogen fælles administration, men forblev en autonom enhed.

Teologi bliver sagt ind under det humanistiske fakultet, hvilket grænser til det blasfemiske. Det teologiske studium har en helt særegen karakter og har gennem historien altid været sit eget. Studiet udfylder en ganske særlig rolle i dansk kultur og det danske samfund. Teologien i Århus risikerer at lide endnu enorm skade ved, at skulle styres som var det en humanistisk uddannelse, idet man i så fald gør op med studiets særlige karakter, og marginaliseres til et ”religionsvidenskab med speciale i protestantisme”.

Konservative Studenter vender sig derfor kraftigt imod at Teologisk Fakultet nedlægges.

Det danske sprog risikerer også, at komme under pres. Det frygtes, at de nye enheder, i globalismens navn, forsynes med nye ”catchy” navne alla Faculty of business and social science som et af fakulteterne er benævnt i den til grund liggende konsulent rapport. Det danske sprog er i forvejen under pres både generelt, men særligt på universiteterne. Dette bevirker alene det, at ”de lærde” distancerer sig fra den almindelige befolkning, og bliver et fremmedlegeme i dansk kultur og åndsliv – Et universitet der eksisterer for sig selv frem for folket.

Konservative Studenter går ind for, at alle universitetsorganers officielle navn er på dansk.

Jeg husker ikke at have meldt mig ind i Studenterrådet…

Emil Melchior Mikkelsen — Thu, 25 Mar 2010 10:32:30 +0000

JP har bragt denne artikel http://jp.dk/indland/aar/studie/article2017584.ece.

Artiklen proklamerer højtravende, at en Thea der læser idehistorie, er den nye formand for 35.000 studerende!

Dette er naturligvis det rene nonsens idet Studenterrådet jo ingen medlemmer har – Jeg har i hvert fald aldrig givet tilsagn om at blive meldt ind. Studenterrådet er jo alene et organisatorisk skalkeskjul for socialister og kulturradikale, et propaganda apparat i uhellig alliance med universitetet.

At de kalder sig selv for et “elevråd” gør dem ikke til et elevråd og at de siger at de er er alle studerendes stemme betyder ikke at de faktisk er det.

Det er stødende, gang på gang, at læse om at man angiveligt skulle have fået en ny formand, på trods af at man betaler kontingent til en anden politisk forening og indædt har ført valgkamp b.la. imod Studenterrådet.
Den udbredte misforståelse som artiklen også giver udtryk for er et enormt problem, idet det skævvrider konkurrence og undergraver studenterdemokratiet.

Disse fejlslutninger har jeg pointeret overfor jp-journalisten og på det kraftigste bedt ham rette misforståelserne.Det er ubegribeligt at vragforestillingen skal gødes, også fra JPs side - Det må stoppe…

Denne Thea er IKKE formand for 35.000 studerende og slet ikke formand for Konservative Studenter!

Nyt fra fronten…

Emil Melchior Mikkelsen — Tue, 02 Feb 2010 14:23:17 +0000

Kampen imod universitetets uhellige alliance med Studenterrådet er i fuld gang. Datatilsynet behandler fortiden sagen, hvorfor der her følger en kort opdatering af hvor fronterne står.

Efter den indgivne klage blev universitetet bedt om, at redegøre for en række forhold b. la. Hvorfor Studenterrådet som eneste forening må få udleveret adresser og hvorfor der skulle være ok, at disse blev brugt til reklame?

Universitetet har i deres svar ikke taget stilling til ret meget. Det primære indhold var, at de som universitet havde en forpligtigelse til at oplyse bredt om studielivet. Dertil at de havde valgt den “bredest funderede” forening til at udføre denne pligt. Det er naturligvis det rene udenom snak i og med at Studenterrådet ikke er bredt funderet… De har ret beset ingen medlemmer men kun en smal kreds af venstrefløjsaktivister.

Universitetet vender også det blinde øje til, at Studenterrådets udsending ikke bare er “bred oplysning om studielivet”, men også i høj grad propaganda og reklame for Studenterrådet. Udsendingen sker under Studenterrådets logo, Studenterrådet sælger reklameplads for egen vinding og bidrager til den udbredte misforståelse; at Studenterrådet er universitetets “officielle elevråd”. Alt sammen dybt uacceptable forhold!

Universitetet har meget at forklare, hvilket de hverken kan eller vil – Derfor må de jo have det på den hårde måde. Nu venter vi bare på Datatilsynets afgørelse…

Universitetets og Studenterrådets propagandavirksomhed meldt til politi og datatilsyn

Emil Melchior Mikkelsen — Sat, 12 Dec 2009 14:02:55 +0000

Konservative Studenter slår et slag for de studerendes rettigheder. Som det står at læste i Jyllandsposten, http://jp.dk/indland/aar/studie/article1914522.ece, har Konservative Studenter meldt Universitetet til politi og datatilsyn.

Sagen er den, at Universitetet udlever kontaktoplysninger, på alle nye studerende, til Studenterrådet bruger disse oplysninger til at promovere sig selv, sælge reklamer og opretholde den illusion, at de er et officielt universitetsorgan. Dette kan simpelthen ikke accepteres, hvorfor noget måtte gøres.

Det lader dog ikke til, at Universitetet tager sagen særlig tungt. I hvert fald hvis man skal dømme udfra den mindre velfunderede pressechefs brand-argument: “De er jo klart den største forening”. Man får nærmest hovedpine af at høre så elendige argumenter for at bryde loven og undergrave studenterdemokratiet.

Veloverstået universitetsvalg…

Emil Melchior Mikkelsen — Tue, 01 Dec 2009 14:23:48 +0000

Endnu et valg på Aarhus Universitet er afholdt og endnu engang kan Konservative Studenter registrere en fremgang. Dette til trods for, at valgkampen, som en følge af kommunalvalget, var væsentlig mere afdæmpet en sidste år.

Hvad succesen skyldes ved vi endnu ikke, men et bud kunne være at KS for for alvor er begyndt at trække fronterne op og markere sig i kulturkampen – Både til valget hvor vi har lanceret en mere “provokerende” profil, men også gennem det forløbne år hvor særligt årsskiftet Critique og dettes redaktør Christian H. Skov har vist farverne. Dertil kommer at KS løbende gennem året har agiteret for vores mærkesagerne. Desuden har KS ikke, som Studenterrådet, ført en valgkamp baseret på flere, bedre og mere-princippet, men en valgkamp på reelt indhold. Måske er det netop dette der endelig begynder at slå igennem…

Alt andet lige skal der lyde en stor tak til alle vælgere, frivillige og kandidater.

Vi ser nu frem til endnu et år i kampen for mere frihed, mere selvstændigt ansvar og mere fokus på kultur og tradition.

Klynk og italesættelse ved Delfinens jubilæum

Konservative Studenter — Wed, 26 Aug 2009 15:41:21 +0000

Studenterrådets organ på AU, Delfinen, der som det måtte være nogle bekendt slår sig op på at være alle studerendes blad har udgivet et jubilæumsnummer, hvor de fejrer sig selv. Med ikke ringe stolthed gør bladet status over sin indsats, desværre for bladets altomfavnende ambition afslører det i jubilæumsnummeret sig selv som intet mindre end et endsidigt venstrefløjsorgan.

Lederen argumenterer for, at der skal oprettes flere studiepladser så folk slipper for at tage til provinsen for at studere. ( Her synes det, at skribenten ikke opfatter Århus som provinsen) Ja det ville da ikke være for meget for langt, hvis vi omlagde hele undervisningssystemet så det tilpassedes efter det atypiske søgningsmønster i år.

Delfinen skriver på s. 14 om studenterdemokrati og beklager den lave valgdeltagelse samt det forhold, at universiteterne har fået en professionel bestyrelse. Meget kan man være enig i i kritikken af unversitetsreformen, men når Delfinen kan skrive om studenterdemokrati uden endog at nævne det væsentligste problem, nemlig at deres udgivere Studenterrådet agerer som et altomsluttende enhedsparti for de studerende, som bestandigt søger at kvæle oppositionen i KS, Liberale studerende og Frit Forum, ja så kan man kun ryste på hovedet over hykleriet.

Bladet indeholder også en gennemgang af sin egen historie. Her dyrkes revolutionsromantikken med billeder af Mao og citater af Marx “bag stemmesedlerne ligger brostenene” Heldigvis beskrives også udviklingen over mod det trodsalt mere “liberale” islæt bladet har fået idag. I den historiske gennemgang er der ovenikøbet blevet plads til et personangreb på Bertel Haarder. Således skriver Delfinen

“Haarder har således anvendt et år under den normerede studietid på Statskundskab. Rygter vil vide, at denne- Haarders hurtighed- har en dybere forklaring. Denne forklaring bliver indenfor det psykologise område benævnt paranoia. Haarder kunne nemlig ikke li´ de´ rø´e”

Prisen for ensidig venstreorienter pludderjournalistik blandet med en god portien prætentiøs diskursanalytisk bragesnak tager Laura Toftegaard Pedersen vanvittige ( og jeg mener i klinisk forstand) artikel om SU. Den “afslører” hvordan systemet undergraves, fordi SU´en af onde politikere (læs onde borgerlige, læs fascister) italesættes og miskendes.

“Dermed begyndte en ny måde at italesætte SU’en . Det startede med SU’en til de unge på ungdomsuddannelserne. Den var indført for at modvirke sociale skævheder, men fra midten af 90´erne blev den af politikerne konsekvent omtalt som “Cafepengene”

Det forståes at SU´en i en funktion som socialt udlignende naturligvis slet ikke er italesat, her er der bare tale om nøgtern realitet. Italesættelse er for skribenten her et synonom for manipulation og det er jo kun de onde, der gør den slags.

Ja, hvem der blot stod på den rigtige side. Herfra skal lyde et stort tillykke til Delfinen.

Fremgang til Konservative Studenter i Universitetsvalget

Konservative Studenter — Fri, 23 Nov 2007 17:42:56 +0000

Så er resultaterne af årets valg til Universitetsbestyrelsen inde og det ser ganske pænt ud for Konservative Studenter. Vi stillede op i valgforbund med vores underforening KJ, Konservative Jurister, og det er gået godt over hele linien. Konservative Studenter er gået fra 72 til 86 stemmer, mens Konservative Jurister er gået fra 59 til 79 stemmer. Det betyder at vi sammenlagt er gået fra 131 til 165 stemmer – og netop at vi har fået 165 stemmer er MEGET vigtigt, for det betyder, at vi har slået Liberale Studerende med én stemme! Hurra!

Og aprospos KJ, har de fået et fantastisk valg på Jura, hvor de er gået fra ét til to mandater i det Juridiske Studienævn, har vundet et mandat i Akademisk Råd og fået tre mandater i Jurrådet. Et stort tillykke til lillebror!

Valget har dog ikke været lutter fremgang. Vores kasserer Hans Henrik Juhl mistede sin plads som Lingvistikstudenternes repræsentant i Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, da han blev smadret af sin socialistiske modkandidat med 7 stemmer mod 24 (+5 listestemmer).

Vi vil gerne sige tak til alle jer, som har vist os tillid ved at sætte deres stemme ved vores kandidater, og vi lover, at vi fortsat vil være en værdig og aktiv opposition til “den store røde forening”. Til sidst en tak til alle jer, som har lagt et stort stykke arbejde i denne valgkamp og dermed sikret fremgang til KS og KJ

Nu er vi ved at være klar til Univalget!!

Hans Henrik Juhl — Sat, 03 Nov 2007 20:33:32 +0000

Valget til universitets bestyrelse nærmer sig i ly af folketingsvalget. Men på trods af travlheden med folketingsvalget, er konservative Studenter ved at være klar til at sikre et solidt borgerligt resultat til universitetsvalget. I år er valget elektronisk, og Konservative Studenter er mere end klar på at udnytte de muligheder, det giver. Følg med her på hjemmesiden som valget nærmer sig, og følg vores vej til sejr.

Opdatering 5. november:
Tilføjet plakat med Hans Henrik Juhl

Opdatering 6. november
Tilføjet plakat med Anne Monrad Madsen

Mere frihed til Universiteterne

Konservative Studenter — Tue, 09 Oct 2007 12:03:30 +0000

Omfanget af detailregulering af universiteterne er rystende. For selvom universitetsloven gjorde universiteterne til selvejende institutioner, kan man med al tydelig se, at selvejerskabet er et skalkeskjul for formynderi.

Man har nemlig valgt at bemyndige ministeren (det vil sige ministeriet) til at træffe beslutninger i alt for mange spørgsmål; man har indført reguleringsmekanismer og ikke mindst forstærket omfanget af ministergodkendelse.

Se blot på diskussionen om gruppeeksamener og studieordninger: Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan universiteterne eksaminerer? Kan det virkelig passe, at ministeren skal bestemme, hvordan sidefagsordningen på HUM skal tilrettelægges? Nej vel? Det er jo helt forrykt.

Vi vil slippe universiteterne fri.

Ministeriet må aldrig blande sig i:

Uddannelsernes udbud, antal og studieordning
Optagelse
Eksamensformer
Løn og ansættelse
Ledelse
Økonomi

Og med denne frihed følger selvfølgelig også et ansvar. Med udgangspunkt i udviklingskontrakterne – der indgås imellem f.eks. Aarhus Universitet og Videnskabsministeriet – skal universiteterne forpligte sig indenfor nogle overordnede mål, der er målbare.

Alt afhængig af hvor mange mål man opfylder, belønnes man med flere penge til fri afbenyttelse.

Derfor er det også vigtigt, at udviklingskontrakterne ikke blot er endnu et udtryk for detailregulering. Hvis man vil give universiteterne frihed og ansvar til selv at finde ud af, hvordan man vil realisere sine mål, må man også sætte sig få og overordnede mål. Alt andet er formynderisk.

Fri konkurrence om forskningsmidlerne, tak

Konservative Studenter — Thu, 08 Mar 2007 17:49:26 +0000

Landet rundt, men primært på universiteterne, hører vi fra tid til anden en sagte røst fra forskerstaben der siger, at forskningsfriheden sættes over styr. Røsten siger, at man fra regeringens side går ind og definerer hvilke forskningsområder, der skal lægges mest vægt på og dermed også postes flest penge i.

De har naturligvis ret. Det er utroligt bekymrende.

Dog er det imidlertid ikke ualmindeligt, at staten blander sig i forskernes hverdag. Det finder vi højst uheldigt. Det vil nemlig være således, at Aarhus Universitet vil komme til at få over 10 % af sine samlede forskningsmidler fra såkaldte ”myndighedsopgaver” – altså opgaver på bestilling fra staten i form af sektorforskning, der kan hemmeligholdes af saten, hvis den ikke kan lide resultaterne.
Fra statens side er man bange for, at forskningsfriheden medvirker til at der forskes i emner, der enten ikke kan bruges i verden omkring os eller i værste fald ikke engang kan bruges af andre forskere.

Jeg kan godt forstå synspunktet, men jeg vil stadig mene, at man vender skuden på farlig kurs, når både regering og opposition vil have stadig større indflydelse på forskningsmidlernes fordeling. Alene risikoen for, at politikerne favoriserer enkelte områder er en belastning for den danske forskningsverden. For siden hvornår har politikerne været de bedste til at vurdere, hvor der er størst potentiale for forskningsmæssige gennembrud i fremtiden?

Af frygt for, at forskningsfrihed fører til forskning af ringe kvalitet m.v., har man derfor udbygget det planøkonomiske system, gennem hvilket universiteternes midler fordeles. Det er et system, hvor alle forskere får samme grundbeløb for den forskning de udfører og hvor særlige puljeordninger skal henlede forskernes opmærksomhed på (for politikerne) særligt spændende områder.

Set med systemets briller er det måske ikke så bekymrende endda: Man bliver styret og det kan man lide –for det sker jo hele tiden. Men når resultatet bliver, at man omfordeler midler til forskningsområder, der alligevel ville være blevet forsket i fordi de er relevante samt at dårlige forskere tilpasser deres forskningsområde til tidens politisk-økonomiske luner, ender vi med at anspore til ukreativitet og pengepugeri.

Men vi kunne også vælge at gå en anden vej! Man kunne erstatte den (politiske) styring med markedet:
Lod man samtlige forskningsmidler gå ud i fri konkurrence og tilmed belønnede den enkelte forsker og dennes institut efter kvaliteten*, ville vi stå med et system, hvor kreative mennesker ville forske i det, de er bedst til – til fordel for både dem og samfundet.

Med de rette incitamenter vil folk forske i områder, hvor de kan bidrage med noget nyt, indenfor et område der interesserer dem selv og deres omverden. Og er det ikke også det, god forskning handler om?

* En indikator blandt mange andre for dette er antallet af citationer eller artiker i anerkendte magasiner, der med al tydelighed viser, at forskningsresultaterne får liv i anden forskningsmæssig sammenhæng. Der er i sig selv meget forskning indenfor dette felt.

Strategikonkurrence på AU

Konservative Studenter — Wed, 21 Feb 2007 14:10:53 +0000

Ovenpå fusionen med bl.a. Handelshøjskolen skal Aarhus Universitet have en ny stratige, så ressourcerne kan udnyttes mere optimalt og der kan sikres sammenhæng i prioriteringer, tilvalg og fravalg. Det er ihvertfald hvad Universitetet selv siger i forbindelse med sin ny strategi-kampagne:

Universitetet ønsker åbenhed og dialog i strategiarbejdet. Det er medarbejdere og studerende, der skal skabe resultaterne, og det er dem, der kender mulighederne bedst. Derfor skal de inddrages i strategiarbejdet.

Universitetets håb er, at dialogen med medarbejdere og studernede vil inspirere og kvalificere strategien.

I Konservative Studenter synes vi, at dette er et genialt tiltag. Der er helt sikkert nogen af os, der vil indsende et oplæg.

Læs mere her.