Køb historien om Konservative Studenter

Konservative Studenter på Aarhus Universitet blev stiftet i 1934. Fra begyndelsen var man inspireret af den købehavnske studenterkonservatisme, hvor folk som Aage Kidde, John Christmas Møller og Aksel Møller havde været udslagsgivende for skabelsens af en ny konservatisme. Foreningen blev stiftet på et tidspunkt, da samfundet stod ved et vendepunkt. Ungdommen vendte den ældre generations forsigtighed ryggen, brød med de traditionelle rammer og satte ud for på egen hånd at finde den faste grund, hvorpå der kunne bygges.

I tidens Strøm er historien om en traditionsrig forening med en lang og begivenhedsrig historie. Det er historien om en lille flig af det kludetæppe, som udgør forenings-Danmark, og det er historien om livet i ungdoms- og studenterpolitik under tidernes vekslen. Det er historien om kammeratskab, magtkampe, intriger og sammenbrud, men også historien om et Danmark og et universitet i forandring. Ikke mindst er det historien om en politisk tænkning, konservatismen, der har gjort en dyd ud af at placere sig selv i tidens strøm og som derfor gennem sin nyere historie til stadighed har måttet gribe efter nye svar på tidens udfordringer.

Bogen koster 250 kr. (50 for medlemmer) og kan købes på munch-lorenzen.dk (medlemmer skal skrive til formanden).