Critique-foredrag: Kampen om dannelse v. Thomas Aastrup Rømer

58902-jpg

D. 28/10 går Konservative Studenter igen i gang med Foredragsrækken Critique, der er et samarbejde med Årskriftet Critique.

Semestrets første foredrag indleder et fokus på uddannelses – og universitetspolitik. Således har vi inviteret lektor i pædagoisk filosofi, Thomas Aastrup Rømer, til at give et foredrag om sit syn på den nuværende uddannelsessituation på universiteterne med skelen til det øvrige uddannelsessystem. Hvordan forholder det sig med den undervisning, der gives, og hvad med dem, som modtager den? Kan undervisningen tilrettelægges anderledes og burde den det? Rømer vil endvidere kommentere på den sag, der fik hans navn i medierne i foråret, hvor han af en kollega blev indberettet for dekanen, efter at havde bedrevet kritik af dennes forskning. Således handler foredraget også om, hvorvidt der er tilstrækkelig med ytrings – og forskningsfrihed i det universitetsmiljø, vi har herhjemme.

Foredraget afholdes d. 28/10 i mødelokale 2, Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej 4, kl. 19. til 21. Den første time har Thomas ordet, hvorpå der følger en kort pause. Resten af tiden reserveres til spørgsmål.

Der er mulighed for at købe øl og sodavand for en flad tier!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>