Aarhus Universitets ledelse forfølger kritikere

kvadrat-4086-Mia-Egander-Skov-a

Diskussionen om ytringsfrihedens kår er ikke blot en diskussion om terror, kulturkløfter og profettegninger. Det er ikke kun på verdensplan eller landsplan, at man kan frygte for den frie tales fremtid. Censurens slange har lagt æg i det, der burde være ytringsfrihedens rede: universitetet.

 Faglig kritik er ikke velkommen på Aarhus Universitet. Det beviste man allerede i 2011, da den daværende musikprofessor Linda Maria Koldau formastede sig til at kritisere det lave niveau på humaniora. En sådan kritik burde bane vejen for en grundig, nuanceret og konstruktiv debat om faglighed, men det var desværre langtfra, hvad der skete.

Linda Maria Koldau oplevede efter sin kritik, at hun blev mobbet af sine kolleger. De pågældende kolleger afviste anklagen, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er op og ned i den henseende. Det er dog et faktum, at der opstod “samarbejdsvanskeligheder” mellem Koldau og universitetsledelsen. Det resulterede i, at Koldau fik præsenteret fire krav til sit virke på universitetet.

Koldau skulle ifølge de fremsatte krav undskylde til de kolleger, som hun havde anklaget for mobning. Et komplet urimeligt krav, hvis man antager, at mobningen rent faktisk fandt sted. Herudover skulle der føres opsyn med Koldau, og hun skulle have faste mødetider på universitetet. Det kan være svært at få øje på, hvad den slags kontrol har med sagen at gøre. Sluttelig skulle Koldau ikke “bryde fortroligheden”, men i stedet bidrage til den faglige dialog i en “urban tone”. Kan det virkelig passe, at en professor skal underlægges “fortrolighed”, når hun diskuterer faglighed? Det giver mindelser til regimer, man helst ikke nævner.

At Koldau ikke var en enlig svale, der svælgede i hul offer-retorik, står desværre lysende klart: Den 29. april 2015 var Thomas Aastrup Rømer indkaldt til samtale med ledelsen på Aarhus Universitet. Han er lektor i pædagogisk filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og har i et blogindlæg kritiseret den forskning, som præsenteres af kollegerne Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær i udgivelsen ”Klasseledelsens dilemmaer” (2014).

Staunæs og Juelskjær har efterfølgende klaget til universitetsledelsen over Thomas Aastrup Rømers indlæg, og derfor blev han indkaldt til samtale.  Man kunne tænke, at en samtale på baggrund af en klage var ganske uskadelig. Der ville ikke være noget mærkværdigt i at invitere til dialog, så de stridende parter kunne forsones igen. Det blev der dog ikke lagt op til: Samtalen var af en sådan karakter, at Thomas Aastrup Rømer skulle medbringe en juridisk bisidder. Det er nu op til dekanen at afgøre sagen.

 Det er foruroligende, at ledelsen ved Aarhus Universitet lægger låg på faglig kritik. Man vil åbenbart hellere skyde budbringeren end håndtere de faglige udfordringer, man står over for. Thomas Aastrup Rømers indlæg sætter spørgsmålstegn ved konkrete problemstillinger i Staunæs og Juelskjærs udgivelse, og det er der intet forgjort i. Universitetsledelsen burde holde sig for god til at engagere sig i sagen.

Det står Staunæs og Juelskjær frit for at tilbagebevise påstandene i Thomas Aastrup Rømers indlæg. En forsker forsvarer sædvanligvis sin forskning, når den angribes. I stedet har de klaget over hans kritik. Og det kunne se ud til, at universitetets ledelse lytter.

Ønsker ledelsen ved Aarhus Universitet virkelig et (u)fagligt miljø, hvor det ikke er tilladt at kritisere hinandens forskning? Selvom forskere ved Aarhus Universitet er kolleger, er de altså først og fremmest forskere. Man har pligt til at påpege sine kollegers fejlslutninger, og man har ret til at gøre det offentligt. Kritik giver anledning til faglig debat, og det er forudsætningen for succesfuld forskning.

 

2 comments to Aarhus Universitets ledelse forfølger kritikere

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>