Når tilliden brydes – Hjemmeeksamener og eksamenssnyd

EksamenssnydI gårsdagens JP Aarhus var der et tema om de forkætrede hjemmeeksamener. Artiklen lod vide, at eksamensformen, hvor de studerende sidder hjemme og skal besvare et sæt bundne opgaver, gør det for nemt at snyde til eksamenen. Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen. Eksamensformen begrundes med at den er mere virkelighedsnær er et eksempel på, hvor langt man er gået for at gøre eksamensafholdelsen billigere for Universitetet og nemmere for de studerende i jagten på taksameterpenge.

I avisen møder man også den studerende ”Michael”, som sammen med en anden er blevet opdaget i eksamenssnyd og derfor er blevet sanktioneret med et halvt års udelukkelse fra universitetet. Michael mener ikke, det er rimeligt at han skal have så hård en straf, når nu ”han ikke har snydt mere end alle andre”. Sikke noget sludder. Han vidste at han snød, da han satte sig og lavede opgaven med en medstuderende. Det var eksplicit forbudt i opgaveformuleringen og så er det sådan set ligegyldigt om det ”kun” var 27 % af de to studerendes opgaver, der var ens. Han har snydt. Han har erkendt at have snydt. Han vidste at det var snyd inden han gjorde det. Det er kun retfærdigt at han bliver straffet.  Det lader blot spørgsmålet tilbage om han er blevet straffet for hårdt. Det er han ikke.

Konservative Studenter så helst at man afskaffede denne eksamensform, da den tydeligvis har spillet fallit og rigtigt nok inviterer til snyd, men så længe det ikke kan være anderledes, må man holde fast i hårde sanktioner for snyd.

Når man vælger at bruge en eksamensform, som i så høj grad fordrer tillid til de studerende, er det også vigtigt, at man tager det alvorligt når tilliden brydes. Der er tale om en eksamensform, som risikerer at undergrave selve Universitetets autoritet som gradstildelende institution og derfor må der gøres tydelige eksempler ud af de som afsløres, om end det desværre er et fåtal.

Konservative Studenter bakker op bag Universitetets håndtering af sagen og vi håber at rygtes vil spredes, at det bestemt ikke er uden omkostninger, hvis man vælger at hoppe over hvor gærdet er lavest.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>