Ikke alt der glitrer, er guld

voodoo-guldKS’ egen Jacob Aarslev har igen begået et skriv ang. vores politik. Denne gang behandler han det forhold, at universitetet i stigende grad skal måles på sin evne til at få dimittender i job efter endt uddannelse. Skiftende regeringer stirrer sig blinde på kvantificerbare forhold uden tanke for den egen dannelse, der er formålet med universitetet.

Perspektivering af punkt IV: Faglighed eller masseuniversitet

 

Ikke alt der glitrer, er guld

Regeringen har i den seneste tid søsat en række initiativer, der skal undersøge og givet forbedre kvaliteten af de lange videregående uddannelser. Konservative Studenter følger alle bestræbelser i den retning med lige dele interesse og sund skepsis. På nuværende tidspunkt har vi oplevet en såkaldt Fredriftsreform[1], som radikalt og ukonstruktivt griber ind i de studerendes muligheder for selv at tilrettelægge det studium, der i sidst ende er deres eget ansvar.

Er der mere i vente fra den kant, kan det være værd igen at kigge på de store ord og overordnede målsætninger, der ledsagede lanceringen af initiativerne. Til eksempel uddannelsesministeriets pressemeddelelse fra efteråret 2013. Nedenstående citater dækker ikke alle emner, som pressemeddelelsen berører, men de er ikke desto mindre repræsentative for en tendens til at fokusere på det rent kvantificerbare og sideløbende gøre beskæftigelsespolitikken til et universitetsanliggende.

Målet er, at Danmark ikke mister ét job, fordi vi ikke har de rette kvalifikationer.” [2]

Og videre:

Uddannelsesminister Morten Østergaard fastslår, at eftersynet af de videregående uddannelser skal danne et solidt fagligt grundlag for regeringens fortsatte indsats for at sikre den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien.”[3]

For det første virker det som en naiv forudsætning at tro, at man kan lægge fremtidens arbejdsmarked til rette med nutidens uddannelsespolitik. Uanset hvor bredt og langsigtet perspektivet er. For det andet er det ofte udtrykte ønske om ’Danmarkshistoriens bedst uddannede generation’ også endimensionelt og perspektivløst, når hovedpræmissen synes at være, at god uddannelse er uddannelse, der bekæmper arbejdsløshed.

Det er særlig meningsløst at tale om forbedring af uddannelsesniveauet i netop Danmarkshistorisk perspektiv så længe den kulturelle dannelse, som i høj grad er nationalt og historisk betonet, ikke har en selvskrevet plads. Dannelsen er ikke kun et universitetsanliggende; den hører også folkeskolen og gymnasierne til. Men omvendt ophører uddannelsessystemets forpligtelse på den kulturelle arv heller ikke pludselig fordi de studerende står for at skulle søge job.

Arbejdet for et udvalg, der nedsattes samme efterår, beskrives blandt andet således:

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser har til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til forbedringer af kvalitet og relevans inden for en række overordnede temaer, herunder:

Sikring af høj faglig kvalitet i undervisningen og intensive uddannelsesforløb, der kan udfordre den enkelte til at indfri sit højeste potentiale.

Forslag til frigørelse af mere tid til undervisning bl.a. i lyset af Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne.

Sikring af uddannelsesforløb, der gør de studerende klar til arbejdsmarkedet.

Understøttelse af kvalitet og relevans i taxameter- og bevillingssystemet på tværs af de videregående uddannelser.

Større og mere systematisk åbenhed om uddannelsernes resultater, herunder deres ’evner’ til at få dimittenderne i relevant beskæftigelse efterfølgende.

Øget ressourceeffektivitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem.

Forbedring af det samfundsøkonomiske afkast af videregående uddannelser.”[4]

Tre af syv punkter handler om de studerendes fremtidige jobsituation. Fra forskning til faktura med beskæftigelsespolitisk fortegn. Ordlyden af et fjerde punkt lægger direkte op til at taxametersystemet bevares. Disse er de i banal forstand de mest kvantificerbare målsætninger. Konservative Studenter kan ikke støtte disse bestræbelser. Men tiltag, der forbedrer selve undervisningen og giver de studerende frihed og ansvar tilbage hilses velkommen og betragtes med stor interesse.

Overordnet skal det siges, at der må være grund til skepsis eller ligefrem frygt, når skiftende regeringer fortsat synes at stirre sig blinde på det kvantificerbare narreguld og mister sansen for at universitetet er andet og mere en institution, der skal skubbe kandidater ud på videnssamfundets arbejdsmarked.

 

Jacob Aarslev, Århus 2014.

 

 



[1] Se KS’ kommentarer til Fremdriftsreformen og dens konsekvenser her: http://www.konservativestudenter.dk/2013/ks-mener-nej-til-skolificering-og-fremdriftsreform/.

[2] Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers pressemeddelelse af 30. okt. 2013. URL.:  http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/kvaliteten-af-de-videregaende-uddannelser-skal-loftes.

[3] Ibid.

[4] Kommissorium for Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser af oktober 2013. URL:   http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/kvaliteten-af-de-videregaende-uddannelser-skal-loftes/kommissorium_udvalg-for-kvalitet-og-relevans-i-de-videregaende-uddannelser_regeringen-oktober-2013.pdf. Undertegnedes fremhævninger.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>