Fremdriftsreformen i gabestokken

Fremdriftsreformen i pressens gabestok

Dagbladet Information har den 23/9 2014 dedikeret en hel dobbeltside til forskellige debatindlæg, som alle kritiserer negative effekter af Studiefremdriftsreformen. Det er et emne, som i særdeleshed har Konservative Studenters interesse, så vi vil her give vort besyv med, idet vi anbefaler indlæggene til alles læsning.

Ralf Hemmingsen, der er formand for Rektorkollegiet på Københavns Universitet, fremhæver, ligeledes i en artikel af Maja Mackintosh Johansen, at Studiefremdriftsreformens detailregulering af studieforløbene er ude af trit med virkelighedens universitetsliv. Oven i købet er det med til hæmme udviklingen af uddannelserne. Eksempelvis vil det strammede krav om erhvervelsen af 30 ECTS per semester besværliggøre uddannelsessamarbejde med erhvervslivet, påpeger han.

Charlotte Rønhoff har titel af underdirektør i Dansk Industri. Hun påpeger, i en artikel af Maja Mackintosh Johansen, at fremdriftsreformens fokus på at alle skal bestå deres eksamener hurtigt, kan få universiteterne til at minde om gymnasier, gøre studerende til skoleelever. Det er ikke befordrende for fremtidens forskningsmiljøer – og absolut heller ikke for arbejdsmarkedet, siger hun.

Lars Ulriksen er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han skriver, at det tidsmæssige og økonomiske pres, som reformens forskellige elementer lægger over de studerende og universiteterne som helhed, befordrer en usund studiekultur: Kravet om at erhverve netop 60 ECTS om året sammenholdt med risikoen for at fortabe SU’en efter mere end seks måneders forsinkelse kan placere de studerende i en situation, hvor det bliver vigtigere umiddelbart at bestå eksamener end at erhverve en dyb viden og et højt abstraktionsniveau indenfor sit studieområde. Hvis man læser relevant litteratur udenfor det afgrænsede pensum eller på anden måde opsøger viden og fordybelse, som ikke direkte relaterer til den forestående eksamen, er det en decideret risiko, som den studerende løber for egen regning, skriver Lars Ulriksen. Man må med andre ord vælge mellem at bestå eller at forstå, og det er på ingen måde i overensstemmelse med en universitetsuddannelses formål og ideal.

Konservative Studenter mener ikke, at gavmilde statslige SU-ydelser i sig selv er befordrende for gode universitetsuddannelser med plads til fordybelse, dannelse og faglig dygtiggørelse. Det er ikke logisk, at en studerende skulle blive ringere stillet med hensyn til at varetage sin uddannelse af at have et større ansvar for sin egen økonomi.

Men vi deler til gengæld den øvrige og præcise kritik, som indlæggene i Information bringer for dagen. Det er alle sammen kritikpunkter, som peger hen på universitetets egentlige rolle som forskningsinstitution og et sted, hvor der ikke kun arbejdes i arbejdsmarkedets tjeneste, men også i åndens.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>