Bent Jensen trak fulde huse

Forleden da foredragsrækken Critique for dette år løb af stablen blev det indledningsvist gjort med foredrag af historiker, professor emeritus Bent Jensen, der gennem sit arbejde som leder af Center for Koldkrigsforskning har udgivet et mammutværk på ca. 1500 sider “Ulve, får og vogtere”.

Det var dette værk Bent Jensen var kommet for at tale om. Da forløbet omkring bogens skabelse langt fra havde været en stille én, tog aftens foredragsholder det på sig først at redegøre for de mange besværligheder, der havde været i vejen. Kilder var klassificerede, man havde ingen direkte adgang lig den PET-kommissionen havde, og netop PET viste sig en særdeles modvillig størrelse.

Bent Jensen, Foredragsrækken Critique.

Bent Jensen, Foredragsrækken Critique.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man lod forstå, at projektet med bogen endog var blevet forsøgt sniløbet gennem embedsværket i PET og Justitsministeriet.

På trods af omstændighederne, kunne Bent Jensen alligevel på dagen berette om de konklussioner, der var kommet for dagen i arbejdet med bogen og de mange helt nye kilder. Blandt andet var det kommet bag på Bent Jensen, i hvor høj grad man i Sovjetunionen havde anset sig selv som værende et militær kompleks, hvis første prioritet i en evt. krig var den totale atomkrig – ikke indsættelsen af konventionelle styrker som nogle i Vesten havde tænkt sig.

Bent Jensen, Foredragsrækken Critique.

Bent Jensen, Foredragsrækken Critique.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligeledes berettedes der om Socialdemokratiets forhold til Sovjet under fodnotepolitikken, hvor daværende forsvarsordfører Lasse Budtz skulle have siddet i Moskva og talt om, hvordan man holdte den danske regering på plads.

Enkelte ville efterfølgende vide, hvorvidt det nu var banebrydende forskning, man havde begået i forbindelse med bogen, hvilket Bent Jensen bestemt insisterede på. Desuden var de spørgelystne generelt optagede af de forhold, som man havde arbejdet under i forbindelse med bogens udarbejdelse.

Bent Jensen havde to gennemtrængende råd til de mange fremmødte, hvoraf det første var, at man helt bestemt burde læse bogen, og det næste, at man, såfremt man vil skrive historien, vælger ikke at beskæftige sig med de dele af den, som stadig har stemmer at give igen med. Der er middelalderen alligevel at foretrække.

Aftenen var velbesøgt og på Konservative Studenters og på Foredragsrækken Critiques vegne takker vi for en god aften!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>