Arrangementer: Ytringsfriheden og udfordringen fra islam + Semesterstartsfest

Ytringsfriheden og udfordringen fra islamKonservative Studenter indleder efterårssemestret lørdag d. 13. september med hele to arrangementer. Om aftenen inviterer KS til borgerlig semesterstartsfest. Der vil følge en opdatering om festen senere.

Men inden vi kan feste afholder vi i samarbejde med Trykkefrihedsselskabet og KU et spændende arrangement med foredrag om ytringsfriheden og islamisme. Der vil være oplæg af Lars Hedegaard, Katrine Winkel Holm, Torben Mark Pedersen og Mehdi Mozaffari.

Ordstyreren er vor egen tidl. KS-næstformand Christian Egander Skov og deltagelse (og kaffe+kage!) er gratis. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig nedenfor.

Vi håber at se dig (til begge arrangementer).

Dato: 13. september 2014
Tid: 13:00 – 16:30 ca.
Sted: Bispesalen, FOF Aarhus, Fredensgade 36.
Entré: Fri entré (men tilmelding ønskes)

Tilmelding til foredrag

 

Program:

13:00 – 13:05:
Velkomst og indledning ved Christian E. Skov

13:05 – 13:35:
Ytringsfriheden under pres – oplæg ved Torben Mark Pedersen

13:35 – 13:45:
Spørgsmål fra salen

13:45 – 14:15:
Kristendom og islam. Forskelle og ligheder – oplæg ved Katrine Winkel Holm

14:15 – 14:25:
Spørgsmål fra salen

14:25 – 15:00:
Kaffepause

Selskabet byder alle fremmødte på kaffe og kage. Der vil være mulighed for køb af kolde øl og sodavand fra KUs bar

15:00 – 15:20:
Hvad er islamisme? Oplæg ved Mehdi Mozaffari

og

15:20 – 15:40:
Hvad er islamisme? Oplæg ved Lars Hedegaard

15:40 – 16:25:
Debat mellem Mehdi Mozaffari og Lars Hedegaard samt spørgsmål fra salen

16:25 – 16:30:
Afrunding af dagen

Om oplæggene:

  • Ytringsfriheden under presYtringsfriheden er under pres ikke kun fra islamisters side, men også fra EU’s side, fra venstrefløjens og fra den politiske korrektheds side. Og myndighederne svigter ved ikke at forsvare og beskytte ytrings- og forsamlingsfriheden, samtidig med at de retsforfølger enhver verbal krænkelse af visse minoriteter.Torben Mark Pedersen, liberal debattør og mangeårigt medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse giver eksempler på hvordan vestlige intellektuelle retsforfølges for ”hate speech” og fortæller bl.a. om sin egen sag.
  • Kristendom og islam. Forskelle og lighederDer er formelle ligheder mellem islam og kristendom, men der består samtidig afgørende indholdsmæssige forskelle, der forklarer, hvorfor den kristne og den islamiske verden er faldet så forskelligt ud, ikke mindst når det gælder synet på frihed..Med udgangspunkt i eksempler fra Koranen og Det gamle Testamente redegør teolog Katrine Winkel Holm for ligheder og forskelle mellem de to monoteistiske religioner
  • Hvad er islamisme?Der er stigende forståelse for, at islamismen udgør en aktuel, totalitær trussel. Men hvad er islamisme egentlig? Er islamisme væsensforskellig fra islam eller er det to ord for det samme? For at forstå, hvad vi er oppe imod, er det afgørende om det ene eller det andet er tilfældet: Hvis islamisme er misbrug af islam, så er det ikke islam som religion, der er problemet. Hvis islamisme derimod er den bogstavtro, konsekvente udlægning af islam, er det selve religionen islam, der er problemet.Hør islamismeeksperten, professor Mehdi Mozaffari drøfte sagen med forfatter og historiker Lars Hedegaard.

Om oplægsholderne:

  • Torben Mark Pedersen: Cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret økonomi ved Harvard University og ved University of Chicago. Redaktør af tidsskriftet Libertas samt medlem af Libertas’ præsidium.
  • Katrine Winkel Holm: Teolog, forfatter og kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Medlem af DRs bestyrelse og formand for Trykkefrihedsselskabet.
  • Mehdi Mozaffari: Professor emeritus dr.scient.pol. fra Aarhus Universitet i Islamiske studier. Aktuel med bogen Islamisme. En orientalsk totalitarisme (fra Informations Forlag).
  • Lars Hedegaard: Historiker, journalist og forfatter. medredaktør af avisen Dispatch International, medstifter af Trykkefrihedsselskabet og formand/bestyrelsesmedlem for samme i perioden 2004 – 2014.

Arrangør: Trykkefrihedsselskabet, Konservativ Ungdom (KU) og Konservative Studenter (KS)
Ordstyrer: Christian E. Skov, Ekstern Lektor på Aarhus Universitet og redaktør og udgiver af Årsskriftet Critique

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>