Generalforsamlingen i Konservative Studenter 2013

Fredag den 22. februar blev der afholdt generalforsamling i Konservative Studenter. Mødet begyndte lidt efter, at klokken havde slået 16:00, og til at dirigere mødets gang valgtes Nikolaj Bang.

Herefter fulgte formandens beretning for det forgangne foreningsår, hvor han blandt andet kom ind omkring universitetsvalget i efteråret, hvor KS oplev fremgang i antal stemmer både absolut og relativt, Critique-foredraget med Linda Maria Koldau, hvor der var et ganske stort fremmøde, og KS’s mediefremtrædener på det seneste i forbindelse med SU-debatten.

Efter det fremlagde kassereren årets regnskab, hvor der var et underskud, men som primært skyldtes, at der var henlagt et større beløb til KS’s støtteforening. Så fulgte der nogle mindre vedtægtsændringer. Der var desværre ikke nogen politisk drøftelse i år på grund af afbud fra oplægsholderen.

Rasmus Pedersen blev genvalgt til formandshvervet. Til bestyrelsen valgte generalforsamlingen Hans Henrik Juhl, Lars Bloch Jensen, Eva Elisabeth Houth Nielsen, Peter Hedegaard-Degn, Christian Skov og Mikkel Press-Hansen. Henrik Dahlin og Andreas Østerby-Jørgensen blev valgt som bestyrelsessuppleanter. Derudover var der også valg til landsledelsen og revisorposterne.

Så var generalforsamlingen ved sin ende, hvorefter der blev serveret pizza, inden KS’erne gik mod Eforen, mens Konservative Jurister afholdt sin generalforsamling, hvor Anders Staunsbjerg Brogner i øvrigt blev valgt til ny formand for KJ.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>