Formandsord: Om Aarhus Universitets strategi

Hvordan ser fremtiden ud for Aarhus Universitet? Det er det store spørgsmål, som Aarhus Universitets strategi for 2013-2020 skal besvare. Det er bestemt ikke alle tiltag i strategien, vi bakker op om. For eksempel fortsætter AU den jagt på overfladisk tværfaglighed som indtil nu har truet mange forskningsmiljøer. Men blind høne finder også korn. Vi har bidt mærke i, at der er lagt op til markant større fokus på talentudvikling. Det er en tanke, vi stiller os grundlæggende positive overfor. Det vil sige, at vi ser positivt på ethvert tiltag, der kan styrke universiteternes rolle som vidensinstitutioner.

Vi hører målsætninger om, at op mod 25 % af en årgang skal have en lang
videregående uddannelse. Skal sådan et mål realiseres, betyder det at universitetet bliver et forlænget gymnasieophold. Det vil forandre meget af det, vi kender som centralt ved universitetslivet: Først og fremmest vil det betyde at undervisningen bliver mere ”skolificeret”: Der vil være ”lektier” og en hverdag skemalagt ned i mindste detalje. Og der vil være mindre selvstændighed. Ellers vil det være umuligt at sikre sig, at den store gruppe af unge, der i dag vælger en anden vej end universitetsvejen, ikke vil falde fra.

Den udvikling er vi helt grundlæggende skeptiske overfor. Selvstændighed og
faglighed er helt centrale værdier ved universiteterne, som man her risikerer at
sætte over styr. Det er en udvikling, vi vil kæmpe imod. En af de måder, man kan gøre det på, er ved i højere grad at dele universitetets opgaver, så der for de bedste studerende – og de studerende, der gerne vil gå forskningsvejen – vil være flere muligheder for at tage del i det klassiske universitet. Det kan blandt andet ske ved fokus på talentudvikling. Det mener vi er nødvendigt med den udvikling, universiteterne i øjeblikket gennemgår. Det betyder ikke, at vi synes det er den bedste løsning på universiteternes problemer at oprette eliteuddannelser. Vi er bekymrede for, at det er en kortsigtet løsning, der ikke adresserer problemerne med faglighed på et fundamentalt niveau. Men til det sker, er det den bedste løsning.

Ikke overraskende var Studenterrådet uenige med os heri. De er bange for, at man skaber de frygtede ”A- og B-hold”, og at midlerne vil gå fra de mange til de få. Men kære Studenterråd: Universitetet er ikke først og fremmest en social institution. Der er simpelthen en indbygget ulighed i uddannelsessystemet: De mest komplekse problemstillinger giver bare en naturligt høj indgangsbarriere. Alle skal have mulighed for at deltage på universiteterne på lige fod; men barrieren skal ikke sænkes. Faglige krav må ikke svækkes af misforstået hensyntagen.

”Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære” er blevet mottoet for folkeskolen – skal det virkelig også blive mottoet for universiteterne?

Med venlig hilsen
Rasmus Pedersen
Formand, Konservative Studenter

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>