Dannelsen og sagkundskaben er det, der stiller os lige

AscensoresI den kommende tid vil vi søge at udbrede kendskabet til KS’ politik på flere områder. Vi vil gøre dette ved at sætte politikken i forhold til nogle konkrete situationer, som vi finder oplagte til demonstration af vores holdninger. Første indlæg i rækken er skrevet af medlem af KS’ bestyrelse,  Jacob Aarslev. Øvrige dele af KS’ holdnings – og politikprogram kan læse her: http://www.konservativestudenter.dk/om-foreningen/vores-holdninger/

Perspektivering af punkt IX: Ligestilling –

Det er god tone for institutioner og virksomheder – og i samfundsforhold generelt at bekende sig til ligestillingen som princip og ideologi. Men den ideologisk fremmede ligestilling rækker langt videre end det almindelige lovmæssige forbud mod diskrimination på baggrund af køn, etnicitet, alder, religion og seksuel observans mv., som blandt andet er udtrykt i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.[1].

Loven skal beskytte borgere mod forskelsbehandling på deres arbejde eller i deres møde med offentlige institutioner. I denne konkrete og forholdsvis afgrænsede forstand er det forskelsbehandling, som er den uønskede modsætning til ligestillingen. Forskelsbehandlingen er uønsket, fordi den stiller borgeren i en dårligere stilling på baggrund af vilkår, som er arbitrære i forhold til personens status som arbejdstager eller samfundsborger.

Den ideologiske ligestilling, som typisk har udgangspunkt i den kønslige ligestilling, kan derimod ikke blot ses som et værn mod forskelsbehandling. Faktisk benytter den sig selv af forskelsbehandling for at rette op på, hvad den ser som en strukturel ulighed, der per definition anses for at være urimelig. Den ideologiske ligestilling stipulerer altså et mere eller mindre klart mål af lighed, hvis opnåelse kræver at der tages andre midler i brug, som rækker videre end den almindelige juridiske beskyttelse mod forskelsbehandling.

I universitetsverdenen har vi også set den ideologiske ligestilling i funktion. Et eksempel: I efteråret 2013 kunne Det Frie Forskningsråd meddele sin ligestillingspolitik på forskningsområdet[2], som støttes af regeringen. Der er færre kvinder end mænd i de såkaldt tungere forskerstillinger, hvilket anses for at være et problem i sig selv, uden at det i øvrigt oplyses hvad den rette fordeling burde være.

Der er ikke tale om forskelsbehandling, men om en kvantitativ forskel, som problematiseres ud fra et ideologisk perspektiv. Ellers havde det jo også været et juridisk problem, og ikke et forhold som italesættes med henblik på politisk handling. Og den politiske handling skal bestå i at øremærke forskningsmidler til kvinder. Forskningsrådet henviser i stedet til ”eventuelle mindre synlige barrierer[3] som årsag til den talmæssige skævhed.

Forskningsrådet mener endvidere, at de kvinder som ikke opnår forskerstillinger, udgør et spildt potentiale for forskningen og samfundet. Om dét er sandt eller ej, er ikke sagen her. Tilbage står at den ideologiske ligestilling, som udtrykt i regeringens og Forskningsrådets tiltag, griber til forskelsbehandling idet et arbitrært vilkår som køn, fremhæves som afgørende for hvordan forskningen skal dirigeres. Ønsket om at ville fjerne de mindre synlige barrierer for både mænd og kvinder, kan ikke være oprigtigt så længe det ene køn forfordeles åbenlyst.

Konservative Studenter støtter ikke denne form for ligestilling. I stedet skal det hævdes, at når de postulerede barrierer vedbliver at være usynlige, og når der nu ikke findes rigtige eksempler på forskelsbehandling (udover den såkaldt positive af slagsen, som skal virke i ligestillingens tjeneste) – så er det fordi universitetet, trods alle dets skavanker og fejl og mangler, nye som gamle, stadig er en meritokratisk institution, som belønner viden, flid og dannelse i videnskabernes tjeneste.

Ydermere skal det hævdes, at det netop er respekten for åndens arbejde og sagkundskaben, som stiller alle på universitetet lige. Studerende såvel som forskere og undervisere. Undervisere, som deler ud af den viden de har erhvervet sig gennem forskning, indtager nok andre positioner end studerende. Men netop også kun derfor. Fordi det under frie forhold trods alt kan lade sig gøre at samle helt unge og nye såvel som meget erfarne af begge køn om de samme bestræbelser. I videnskabernes tjeneste.

 

Jacob Aarslev, Århus 2013.

 


[1] Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som publiceret på retsinformation.dk. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522

[2] Det frie Forskningsråds egen pressemeddelelse om ligestillingspolitikken: http://fivu.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-frie-forskningsrad/nyt-fra-radet/nyt-fra-det-frie-forskningsrad/ligestillingspolitik-skal-forbedre-talentudnyttelsen-i-dansk-forskning4578b69163af456d8c7cdbf1001f3e6d

[3] Ibid.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>