Konservative Studenter

311224_381124615297832_433781535_nSå er sommerferien over os og arbejdet er indstillet for dette semester i Konservative Studenter. Vi starter dog op igen efter ferien og har allerede første arrangement med port’n policy 22. august. Hvis du er én af de mange nye studerende, der står til at begynde på universitetet efter sommerferien, byder vi dig velkommen til foreningen. Medlemsskab koster kun 100 kr. om året og for dette får du adgang til vores arrangementer, der både tæller foredrag, fester og politiske aktiviteter; som medlem får du også vores anmelderroste årsskrift Critique og desuden et stærkt netværk af nuværende og tidligere studerende. Mulighederne er uanede og Konservative Studenter er foreningen for alle borgerlige studerende på Aarhus Universitet.

Vi håber du vil være med; og hvis du vil foregår tilmelding lige her.

Vi er en holdningsbåret forening og det betyder, at vi arbejder ud fra en grundholdning, som vi har vedtaget. Denne er:

Konservative Studenter bekender sig til et konservativt og borgerligt samfundssyn. Vi kæmper for det frie samfund i anerkendelsen af dette samfunds gæld til sine kulturelle og historiske forudsætninger: den vestlige frihedstradition, danskheden og den kristne arv. På denne grund bygger vi vores syn på samfundets, universitetets og studenterpolitikkens opgaver og forpligtelser.

Er du interesseret i at læse hele vores program, kan du se det her.

Vi ses i næste semester!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>