Koldau-sagen I

I sommers bragte vi her på siden en række indlæg om tilstanden på Aarhus Universitet, i særdeleshed humaniora; mange oplever faldende faglighed, uforståelige administrative beslutninger, topstyring og det, der på det seneste er blevet omtalt som en ”spytslikkerkultur”, hvor ansatte af frygt for deres karriere ikke vil omtale ledelsen kritisk. Kritikken udspringer af en række artikler i Politiken og Information om sagen med den tyske professor Linda Koldau, der efter at have kritiseret både fagligheden på musikvidenskab og ledelsen i skarpe vendinger, blev mødt med en række urimelige krav og endda en advarsel. Ledelsen har kaldt det en personalesag, og forsøgt at male et billede af en umulig tysk professor, der ikke passede ind i det hyggelige danske universitetsmiljø. Men Koldau-sagen er alt andet end en personsag; den viser netop den ensretningen af fagligheden, der foregår på humaniora. Koldaus store brøde er jo netop denne, at hun har holdt fast på vigtigheden af den klassiske musik i musikvidenskab – sådan skal de mange slagord om innovation og fremtidens universitet altså forstås: Hvis man forsker i noget anderledes end ens kolleger, skal man med bål og brand tvinges til stilhed.

Koldau-sagen har vakt så stor genklang blandt en bred skare af humanister, fordi den ikke bare er en personsag. Den er udtryk for et forfald på mindst to centrale områder: Dannelse og kernefaglighed. Hvad angår kernefagligheden, har vi efterhånden hørt meget fra universitetsledelsens side om tværfaglighed. Og tværfaglighed er vigtigt, det er centralt for humaniora. Men tværfaglighed er alt andet, end at alle humanister skal lære det samme. Tværfaglighed er noget, der sker i mødet mellem fagligheder, ikke i, at alle har den samme overfladiske og alt for brede hurlumhej-faglighed – og desuden, fristes man til at tilføje, noget der sker på baggrund af lang tids seriøs forskning, ikke i tilfælde vink mellem hængekøjer, som ledelsen ellers synes at mene. Som skrækeksempel på, hvilken tilstand, humaniora på Aarhus Universitet befinder sig i, kan man læse dekan (!) Mette Thunøs ord: ”Vi skaber det frække universitet, for det store mål med uddannelse er ikke viden, men handling”.
(http://stiften.dk/aarhus/rablende-gale-uni-ledere-budt-velkommen).

Udover det faglige forfald, der kan udlæses af Koldau-sagen, er også ytringsfriheden et relevant spørgsmål. På et universitet er faglig debat og udveksling det allervigtigste – men på Aarhus Universitet betragtes faglig debat nu som illoyalitet! Dette kan ikke forstås som andet end et direkte resultat af det såkaldte ”managementuniversitet”, et universitet, der mere og mere drives som en virksomhed, en kandidatfabrik, end en institution for den højeste viden. En ansat kan måske være illoyal over for sin virksomhed, men en forskers – og en studerendes – loyalitet kan ikke ligge hos universitetet som institution, men hos sin faglighed. Presset på ytringsfriheden er ganske enkelt et pres på den faglige integritet.

Alt sammen peger det i retning af et universitet, der frem for at være styret af forskere og studerendes faglige interesser, styres oppefra og ned af en ledelse, der tilsyneladende har begrænsede faglige interesser. Det er i længden ødelæggende for universitetets ånd. Koldau-sagen er derfor alt andet end en personsag; det er en sag, der er symptomatisk for den ensretning og topstyring, der foregår på Aarhus Universitet, og som derfor må tages meget seriøst af både ansatte og studerende – at ledelsen fortsat som en struds stikker i hovedet i jorden, får ikke problemerne til at forsvinde.

KS mener, at en seriøs og vedvarende debat om fagligheden på humaniora og ytringsfriheden blandt studerende og ansatte er helt nødvendig for at universitetet kan bibeholde sin integritet som uddannelsesinstitution.

Artiklerne i Information, der startede sagen:

Kritisk professor får advarsel
En fare for faget

Kritik af situationen fra Studenterrådet:
Det er så skidt, at det ikke er godt for noget
Studerende støtter udskældt musikprofessor

Omtale af den såkaldte spytslikker-/tavshedskultur:
Kronik af dr. theol. Viggo Mortensen i JP
Spytslikkerkultur præger universiteterne – i Politiken
Tavshedskultur trækker dynamitten ud af foretagendet – i Information
Alle klager, men ingen tør sige noget – i Information
Spytslikkerkultur præger universiteterne – i JP
Spytslikkerkultur på universiteterne, blogindlæg af Henrik Gade Jensen

Kritik af faglighedens forfald:
Kronik af Hans Hauge i JP
Åbent brev til universitetsledelsen fra en række kendte professorer

Overordnet tegner der sig altså et billede af en meget bred og voldsom kritik af Aarhus Universitet. I den kommende tid vil vi følge op med flere indlæg om detaljerne i denne vigtige sag.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>