Formandsord: Vi er rablende-gale! Ja AU, det er I nemlig

Et nyt foreningsår er begyndt og de umiddelbare udfordringer er stadig de samme. Aarhus Universitet er for alvor præget af omstruktureringen. Overalt ser man bygge arbejder, flyttekasser og herreløse møbler. Noget vi i Konservative Studenter har følt på egen krop. Da vi skulle holde generalforsamling var det reserverede lokale fyldt til randen med flyttekasser og vores nye-nye-nye kontor har gennem længere tid været brugt som pulterrum! Ikke at vi ikke er glade for vores nye gulvboner og tæpperensemaskine, men man kan undere sig over hvor meget man skal finde sig i… Først blev vores kontor revet ned med få dages varsel. Der efter blev vi midlertidig genhuset på kasernen og nu er vi endt på Handelshøjskolen. Da vi sidste søndag i øsende regnvejr stod udenfor selv samme Handelshøjskole, på vej til at skulle afholde bestyrelsesmøde i vores nye lokale, måtte vi desværre konstatere at det nyligt udleverede nøglekort var defekt. Utilfredsheden var stor!

Det er min opfattelse at mange oplever den storstilede omstrukturering som yderst byrdefuld. Naturligvis er mange af disse umiddelbare problemer relateret til de faktiske flyttebesværligheder. Men det provokerer stadig en til at tænker over om det hele er alt besværet værd. Problemet med den faglige udviklingsproces og den dertil hørende omstrukturering stikker langt dybere end til blot flytterod. Kernen er, at man har stirret sig blind på en idealistisk vision og kompromisløst forfølger denne. Aarhus Universitets historie, de faglige miljøers særlige kultur og de unikke studie- og forskningsmiljøer overses fuldstændigt. Fagmiljøerne HAR netop en tilknytning til deres bygninger og deres opbyggede strukturer og arbejdsgange, ja sågar deres navn! Universitets ledelse havde dog fra starten sat sig for at omstruktureringen ikke skulle tage hensyn til disse kulturelle aspekter og det har de holdt ved.

Senest har dekan for Humaniora (eller Arts som det så smart hedder) Mette Thunø, nærmest pralende, udtalt at ”De på Københavns Universitet syntes vi er rablende-gale”! Og dette med stolthed i stemmen. Hvorfor hun finder dette tilfredsstillende skal være uforsagt, men måske er sandheden, at det ER rablende galt at erstatte et tidsprøvet og fungerende system med en tilsyneladende tilfældig konsulentrapport.

Samme kvinde står bag den fuldstændig forkastelige behandling af Professor Koldau (hvilket I kan læse mere om på vores hjemmeside) og den dybt bekymrende kommentar om at universitetet ikke handler om viden med derimod handling. Mængden af totalitarisme-referencer nærmest falder over hinanden og jeg ved ikke hvor jeg skal starte.

Spørgsmålet er hvordan kan man så hjerteløst kan forfølge en tilfældig ide, og i processen trampe med på alt hvad der hedder kultur, tradition og inddragelse af de berørte?

Mit bedste bud er, at Mette Thunø der som bekendt er professor i Kina-studier har ladet sig inspirere lidt for meget af Kina, især når det kommer til ledelsesstil.

Nu venter vi blot på udgivelsen bogen ”AUs lille røde” så vi alle ved hvordan vi skal rette ind.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>