Formandsord – Ny fremtid for universitetsavisen?

Så skal der gøres noget! Universitet har nedsat et sindrigt net af udvalg, arbejdsgrupper og høringsprocesser med et formål for øje. Dette formål er, at
styrke den interne information og kommunikation – konkret i forhold til den
nuværende avis for studerende og medarbejdere: UNIvers.

Idéen er, at en studenterrepræsentantgruppe og en medarbejderrepræsentantgruppe skal indgå i en proces hvor ”Avisen vurderes og justeres, så der sikres et tidssvarende og relevant informations- og kommunikationsforum på AU for henholdsvis medarbejdere og studerende.” Yderligere skal en følgegruppe – følge processen og løbende holde kontakten til b.la. studenterorganisationerne, i og med at studenterorganisationernes formænd udgør størstedelen af følgegruppen.

Yderligere er der målsætninger om at avisen skal være vedkommende, interessant og inddragende for brugerne. Det lyder alt sammen meget fint og man skal ikke meningsløst kritisere initiativet allerede inden det er iværksat.

Konservative Studenter har da også fået plads i studentergruppen, repræsenteret ved undertegnede. Da jeg som bekendt også er stolt formand for Konservative Studenter, har jeg ligeledes plads i følgegruppen og har derfor æren af at følge mit eget arbejde! Senere skal der udarbejdes et konkret udspil baseret på arbejdet i grupperne og høringssvar fra de akademiske råd og – de studenterpolitiske foreninger.

Jeg får altså lov til at side i en arbejdsgruppe, følge samme gruppes arbejde og indgive høring om hele molevitten!

Som sagt er initiativet sådan set fint, idet UNIvers er et dødt medie uden nogen relevans. Der skal gøres noget. Det værende sagt forekommer denne tunge og bureaukrati proces at være en skinproces der skal dræbe debatten om den overcensurerede universitetsavis. Jeg håber dog at jeg tager fejl, og vil gå aktivt ind i arbejdet. Men så længe universitetet ikke vil tillade eksterne personer at skrive i bladet og ikke vil tolerere kritik, bliver det nok svært at gøre mediet attraktivt.

Lad os se hvad det bliver til. Personligt ser jeg frem til at føre kontrol med mit eget arbejde og forhåbentlig bidrage til at gøre UNIvers til et relevant medie med – om ikke andet â€“ en smule journalistisk frihed.

2 comments to Formandsord – Ny fremtid for universitetsavisen?

  • Thea P. Frederiksen

    Kære Emil,

    Jeg er meget enig at processen virker unødigt bureaukratisk. Omvendt er det måske den mest inddragende proces de har præsteret so far, så lad os give den en chance.

    Os, Frit Forum, Studenterlauget og Studenterrådet, der har fremtvunget processen er i hvert fald glade for, at der endeligt sker et eller andet. Og målet er selvfølgelig (blandt andre) en redaktionel fri universitetsavis, der frit kan skrive journalistisk kritiske artikler om hvem dem de vurderer det relevant!

    Men derfor forholder jeg mig nu også skeptisk til det endelige resultat – det er trods alt en samlet universitetsledelse, der skal bestemme fremtiden for UNIvers og generel kommunikation på AU.

    Men det første møde i torsdag var faktisk udmærket. Det er et af de bedste jeg har haft med repræsentanter fra ledelsen.

    Vi savnede dog dig til mødet? – jeg håber du kommer til det næste!

    Vh. Thea, en af Studenterrådets repræsentanter i studenterprojektgruppen

  • Emil Melchior Mikkelsen

    Du har naturligvis helt ret i at det er et skridt i den rigtige retning, og klart bedre end ingenting.

    Jeg fastholder at jeg tror det bliver en skinproces, men det skal da bestemt have en chance – ingen tvivl om det.

    Jeg er også træt af at jeg ikke kunne deltage, men møder fra kl.8 til 11 fungerer ikke godt for folk med arbejde. Sådan er det nu engang. Jeg er dog spændt på næste møde og ser frem til deltage.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>