Arrangementer

Aarhus for enfoldighed

Det er næppe gået nogen fordi, at Århus i dag er skueplads for to mere eller mindre ekstreme fraktioners hærgen. Det er ikke noget nyt for Århus, der er vant til opgør mellem højreradikale hooligans og venstreekstremistiske voldsbøller fra Antifa – det nye er, at de venstreekstremistiske voldsbøller denne gang har fået lokket både medier og politikere med på deres demonstration “for tolerance og mangfoldighed”. Der er ingen tvivl om, at der er masser af grunde til at tage afstand fra English Defence League, der mest af alt forekommer at være en flok hooligans, der blev interesserede i politik frem for sport – men der er mindst lige så mange grunde til at tage afstand fra den såkaldte folkefest på Rådhuspladsen. En folkefest med bagmænd på den yderste venstrefløj, hvad der da også afspejlede sig på billederne fra dagens demonstration. Man kunne således i et enestående optog af historieløshed se symbolet for den kommunistiske masseudryddelse af millioner af fjender, hammer og segl, pryde en række blodrøde faner på Rådhuspladsen. Det er skammeligt, at der findes bred politisk opbakning til den slags i Århus, og man kan kun forestille sig, hvilket ramaskrig det ville have vakt, hvis en lignende “folkefest” fremviste nazistiske faner. Det kunne se ud som om, demonstrationen på Rådhuspladsen egentlig var dagens ekstremistiske demonstration – i hvert fald hvis man skal vurdere det på mængden af historieløs symbolik.

Demonstrationens principielle problem er det, at den aldrig kan være “for mangfoldighed og tolerance” uden at blive tom for indhold. Man er altid tolerant i forhold til noget – man er tolerant over for noget, man egentlig ikke ønsker, men som man netop, ja, tolererer. Hvis man synes, noget er godt, tolererer man det ikke – så hylder man det. Tolerancen er altid i forhold til noget – den kan ikke hyldes abstrakt, for man kan ikke tolerere alt. Dagens demonstration vil for eksempel helst ikke tolerere demonstrationen i Mølleparken. Det kan der være gode grunde til. Men det har intet med en abstrakt hyldest til tolerance at gøre. Derved viser demonstrationen netop, hvad den er: Den er ikke noget samlende fællesskab om et abstrakt begreb, for et sådant kan ikke findes. Den er en partipolitisk mobilisering, startet af den yderste venstrefløj, og med medierne og politikerne som nyttige idioter, der med bannere med flotte farver har fået almindelige århusianere til at hoppe på limpinden. Dagens to onder er lige gale, og hvis man allierer sig med venstreekstremismens voldsmænd for at stoppe en flok hooligans i Mølleparken, er man mere end del af problemet end af løsningen.

Men hvad har alt dette med studenterpolitik at gøre? Det spørgsmål stiller vi også os selv i Konservative Studenter, for vi har nemlig fundet ud af, at Studenterrådet officielt støtter dagens moddemonstration. De har endda en taler til demonstrationen. Sagen har ikke den mindste studenterpolitiske interesse, og alligevel hævder Studenterrådet gang på gang, at de er et politisk neutralt talerør for alle studerende. Konservative Studenter tror på, at det ikke er alle studerende, der kan forbinde sig med kommunismens røde rædselsfaner på Rådhuspladsen, og vi tror på, at en seriøs studenterpolitik skal handle om universiteternes vilkår – ikke om at markere sig ved demonstrationer af venstreekstremistiske bagmænd. Studenterrådet markerer sig med deres aktive deltagelse i demonstrationen som det de er: Nemlig et forlænget talerør for den yderligtgående venstrefløj, som påkalder sig neutralitet, men som egentlig er regeret af en stærkt venstreorienteret ledelse, og ikke på nogen måde kan siges at repræsentere den mangfoldige gruppe af studerende, der findes på Aarhus Universitet.

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>