Udenrigskorrespondance fra Texas

I de kommende måneder vil man på denne side kunne læse en føljeton om at være på studieophold i udlandet.

Jeg ankom i går til Waco i Texas, hvor jeg skal læse jura på Baylor University. Uddannelsen er kendt som en af de mest krævende jurauddannelser. Af uddannelsens meritter kan f. eks. nævnes, at Baylor jurister har landets højeste bar exam passage rate, hvilket er et godt mål for uddannelsens kvalitet. Det bliver spændende at sammenligne universiteternes niveau og undervisningsform.  Waco ligger i det texanske bibelbælte, hvorfor universitetet er erklæret kristent og ledet af Southern Baptist forbundet. Også dette er et interessant aspekt.

En ting er sikkert, man er stolt over sit universitet i USA. Jeg har f.eks. lige spist morgenmad ved siden af en familie, sønnen iført en Baylor trøje, mor og far i iført trøjer med henholdsvis skriften “Baylor Mom” og “Baylor Dad”…

Følg derfor med når jeg går mere i dybden med de uddannelsesmæssige forhold og livet på et amerikansk campusuniversitet.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>