Nyt nettidsskrift

Konservative Studenter i Aarhus har siden 2008 udgivet Årsskriftet Critique, der nu udvides med et nyt nettidsskrift ved navn Replique. Replique vil udkomme med en artikel månedligt med interesse for den borgerlige kulturkamp. Tidsskriftet vil spænde vidt; der vil både være anmeldelser af ny debatlitteratur og film samtidig med essays og artikler om klassiske værker og kunstnere. Artiklerne vil omfatte både samfunds- og kulturdebatten. Tidsskriftet skal også give mulighed for en mere levende debat end de trykte tidsskrifter. Udpluk fra tidsskriftets forord:

“Siden systemskiftet, som den borgerlige valgsejr i 2001 er blevet betegnet, har Danmark været midt i en kulturkamp, i hvert fald hvis man skal tro begge sider af det politiske spektrum. Men det er symptomatisk for den såkaldte kulturkamp, at den ikke har været effektiv netop på kulturens område; om noget synes det, at billedet af en kulturel overklasse, der definerer sig i skarp modsætning til den brede befolkning står tydeligere end nogensinde.”

“Den kultur, vi lever i, kan ikke skabes eller genskabes i nuet af den ideologiske kulturforståelse, der altid lader det politiske gå forud for analysen og dermed tilsidesætter værket. Netop fordi kulturen er det fælles, historiske grundlag, vi altid-allerede står på, er skellet mellem det høje og det lave vigtigt, fordi det lader os forstå hvad der er modsat den ideologiske kritiks hvad der burde være.

I dag udkommer forordet, mens første artikel følger i morgen. Derefter vil der udkomme én artikel månedligt. Tidsskriftet kan findes på http://critique.ksaa.dk/replique/.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>