Formandsord: 2020 plan og SU-reform

Forhandlingerne omkring regeringens 2020 plan er endelig i gang, og vi venter alle med spænding på, om det resulterer i udskrivelse af folketingsvalg i en af de kommende uger.
Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til den del af udspillet som vedrører Statens Uddannelsesstøtte. Jeg forholder mig til udspillet ud fra de præmisser, som vores SU-system er bygget på i dag, selvom det ikke nødvendigvis er den indretning, som jeg mener, er mest optimal.
For det første vil regeringen fjerne SU til hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne og i stedet tilføre ekstra midler til folkeskolerne. Jeg mener, at det er fint at fjerne de såkaldte cafe penge, men at tilføre endnu flere penge til folkeskolen, som i forvejen er et sort hul er vanvittigt! Den danske folkeskole, som er en af verdens dyreste folkeskoler, har problemer som stikker langt dybere end økonomiske udfordringer.

Fornuftig fleksibilitet

For det andet vil regeringen gøre SU-systemet mere fleksibelt. Det skal fx være muligt at samle første års SU-lån i et samlet studiestartslån som udbetales ved studiestart. Det synes jeg er meget fornuftigt. På den måde sikrer man, at unge mennesker uden opsparing kan etablere sig med boligindskud, bogindkøb osv. op til studiestart, uden at skulle arbejde inden for at få råd til dette, hvis de har lyst til at påbegynde studierne lige efter studentereksamen.
For det tredje vil regeringen øge incitamenterne til at flere gennemfører deres studie på nor-meret tid. Bl.a. vil regeringen ændre SUen, så man kun kan få stipendie til den normerede studietid. Det er selvfølgelig det eneste rigtige at gøre. Vi står i en situation hvor det offentlige forbrug i Danmark er katastrofalt højt, og i en sådan situation må studerende som en af de mest ressourcestærke grupper i samfundet holde for.

Uambitiøs øgning af fribeløb

Derudover vil regeringen belønne studerende, som bliver hurtigt færdige med deres studie eller gennemfører på normeret tid. Det giver jeg ikke meget for. Jeg mener ikke at staten skal bestikke studerende yderligere med overførselsindkomster. Hvis regeringen vil have nyuddannede kandidater hurtigere ud på arbejdsmarkedet, må dem gør det mere attraktivt at arbejde som akademiker i Danmark. Man kunne fx starte med at fjerne topskatten.
For det fjerde vil regeringen øge det laveste fribeløb ’markant’. Hold da fast – 2500 kr. mere om måneden – det er simpelthen for ringe. Ved at bibeholde så lave fribeløb går staten kun glip af skatteindtægter! Den private sektor skriger på studentermedhjælpere, som er en billig ressource for virksomhederne. Men pga. de incitamentsstrukturer, som overførsels-indkomster som SUen medfører, er det svært at gennemskue, om det kan betale sig at ar-bejde meget ved siden af studierne, når man i princippet arbejder gratis de ca. 60.000 kr. som man går glip af i SU, ved at tjenere mere end fribeløbet. Derfor går staten glip af skatteindtægter, erhvervslivet går glip af god arbejdskræft og de studerende går glip af erhvervserfaring.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>