Gavner velfærdsstaten samfundets svageste? Den liberale redaktør og debattør Ole Birk Olesen, som også er nyvalgt folketingsmand for Liberal Alliance, hævder, at velfærdsstaten i virkeligheden er en taberfabrik, der virker stik mod sin hensigt. Med sin bog Taberfabrikken har Ole Birk Olesen skrevet den grundigste analyse af velfærdsstatens bagside de seneste år, og vil i foredraget fortælle om, hvordan velfærdsstaten har medført en eksplosion i antallet af personer på offentlig forsørgelse, kriminalitetsrate, skilsmisseprocent samt alkohol- og narkotikamisbrug. Ole Birk Olesen lægger op til debat om velfærden og om den aktuelle frontlinje for en sand borgerlig politik.
Foredraget finder sted mandag den 14. november · 16:00 – 18:00 i Studenternes Hus, mødelokale 2, og er naturligvis gratis.

Det vil jeg glæde mig meget til. Jeg ser frem til et godt foredrag – og så vidt jeg kan se på Facebook, deltager en vis Joachim Olsen også?