Borgerlige ord fra jura

Konservative Studenter stiller som noget nyt i år på en række lister: Konservative Studenter på kulturvidenskab, Konservative Studenter på samfundsvidenskab og ASB, Konservative Studenter på sundhedsvidensskab. Dertil kommer, at vores søsterforening Konservative Jurister vanen tro også stiller op med deres egen liste. KS og KJ er i listeforbund med hinanden så vi kan fint anbefale dig at stemme KJ, hvis du er jurist. Her et par ord fra juristernes spidskandidat Mikkel Press-Hansen, der også er foreningens formand.

Jeg går som kandidat til bestyrelsen til valg på ansvar til de studerende, mulighed og bedre vilkår til flittige og dygtige studenter samt en modenisering af eksamenssystemet og undervisningen .

Med ansvar mener jeg at vi som studenter har bevist vi nu er voksne og modne nok til at kunne tage ansvar for vores eget liv, derfor kan vi også tage ansvar for vores eget studium. Vi er ikke længere gymnasieelever der skal føres fravær med, men voksne mennesker der selv har, får og tager ansvar for vores uddannelse. Derfor skal vi som studenter ikke være underlagt mødepligt eller andre obligatoriske opgaver end den eksamen der afslutter et fag.
Jeg mener ikke det kan være rigtigt at vi skal underlægges en eller anden pædagogisk teori, blot for at få presset flere studerende igennem universitetssystemet. Hvis ikke man er voksen nok til selv at tage det ansvar en universitetsuddannelse er, bør man ikke starte.

Dette bringer mig videre til mulighederne for flittige studenter. Desværre er vi i dag blevet underlagt divs. internationale regler for at stadartesire uddannelser. Dette betyder vi har meget stramme rammer for hvordan en kandidat grad skal og kan se ud. Jeg mener der mangler en form for fleksibilitet i det nuværende system så gode flittige studenter ikke tvinges til at vælge imellem fag de brænder for eller et gavnligt udenlandsophold.

Jeg ønsker vi som studenter får adgang til redskaber der kan gøres os endnu bedre, særligt nu hvor teknologien har givet os muligheder derfor. Særligt ønsker jeg muligheden for at supplere undervisningen og eksamenslæsningen med podcasts. Dette skal ikke være i stedet for undervisning, da det er utrolig vigtigt vi stadig har undervisere til at vejlede og rådgive. Derfor skal podcasts ikke erstatte den traditionelle undervisning (for det kan den IKKE!) men give os som studenter bedre redskaber for at klare os godt.
Samtidig er det nødvendigt at universitet acceptere at vi nu er i det 21. århundrede. Det er nødvendigt vi får skabt rammerne og forudsætningerne for vi som studenter kan udnytte den teknologiske udvikling der er sket de sidste mange år. Særligt er det nødvendigt at se på mulighederne for at aflevere eksamen på USB eller andet tilsvarende flytbart medie.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>