Tanker om universitetets strukturreform

Den 17. juni vedtager universitetet, med overvejende sandsynlighed, køreplanen for den storstilede strukturreform. Dette vil medføre, at universitetet fremover vil være organiseret som fire fakulteter og cirka 40 institutter. Dette er selvsagt noget af en omvæltning der for betydning på mange områder.

Grundtanken er i som udgangspunkt yderst fornuftig. Der bliver tale om en markant strømlining af administrationsgangene og en øget fokus på samarbejde på tværs af ”faglige enheder”.

Efter den store universitetssammenlægning er det i høj grad tiltrængt, at få muget ud i institutter, centre, sekretariater og sågar fakulteter. Dette er en nødvendighed for at universitetet kan styres effektivt og økonomisk ansvarligt. Den øgede fokus på samarbejde og friere udveksling af studerende er også kærkommen. Flere gange er undertegnede blevet konfronteret med studerende der bliver sendt fra Herodes til Pilatus nå de forsøger. F. eks. at blive optaget på fag ved andre institutter. Dette kan en mere centraliseret struktur muligvis afhjælpe.

Konservative Studenter mener altså, at der rigtig gode og fornuftige ideer bag reformen, hvorfor denne grundlæggende er en god ide.

Dette værende sagt, er der naturligvis også problemer:

Studenterindflydelsen kan risikere at blive mindsket i og med at der bliver tale om større enheder. Der er allerede tale om, at de større enheder skal have fælles studienævn, hvilket næsten uundgåeligt vil betyder mindre studenterindflydelse. Yderligere kan det betyde, at studienævnene ikke får den stedlige og faglige tilknytning til fagene, der er central for at et sådant organ fungerer optimalt. Der kan dog også være positive administrative konsekvenser ved en sådan sammenlægning, men de studerendes indflydelse og retssikkerhed kan måske være i fare. Det samme kan siges om fagenes selvbestemmelse og autonomi.

Konservative Studenter går ind for, at alle fag som udgangspunkt skal have sit eget studienævn. Dog er Konservative Studenter indstillede på at få det bedste ud af den nye struktur. Studerende skal minimum have indflydelse på de beslutninger der vedrører de studerende, f.eks. dispensationer og klager. Fagene skal bevare selvbestemmelsen over det rent faglige, som studieordninger og eksamensformer. Dette kunne evt. sikres ved at disse beslutninger blev behandlet af nogle underudvalg til det reelle studienævn.

Handelshøjskolen bliver lagt ind under det samfundsvidenskabelige fakultet, for så vidt angår det administrative. Handelshøjskolen hører ikke, og har aldrig gjort, til på universitetet. Universitetets fokus skal være akademisk mens handelshøjskolens fokus er erhvervsrettet. Handelshøjskolens egenart er således essentiel at beskytte, idet institutionen ellers mister meget af dennes værdi. Sammenlægningen er ganske vist kun af administrativ karakter men det ville være bedst om man lod Handelshøjskolen være handelshøjskole og Universitetet være universitet.

Konservative Studenter så derfor helst, at Handelshøjskolen ikke blev lagt ind under nogen fælles administration, men forblev en autonom enhed.

Teologi bliver sagt ind under det humanistiske fakultet, hvilket grænser til det blasfemiske. Det teologiske studium har en helt særegen karakter og har gennem historien altid været sit eget. Studiet udfylder en ganske særlig rolle i dansk kultur og det danske samfund. Teologien i Århus risikerer at lide endnu enorm skade ved, at skulle styres som var det en humanistisk uddannelse, idet man i så fald gør op med studiets særlige karakter, og marginaliseres til et ”religionsvidenskab med speciale i protestantisme”.

Konservative Studenter vender sig derfor kraftigt imod at Teologisk Fakultet nedlægges.

Det danske sprog risikerer også, at komme under pres. Det frygtes, at de nye enheder, i globalismens navn, forsynes med nye ”catchy” navne alla Faculty of business and social science som et af fakulteterne er benævnt i den til grund liggende konsulent rapport. Det danske sprog er i forvejen under pres både generelt, men særligt på universiteterne. Dette bevirker alene det, at ”de lærde” distancerer sig fra den almindelige befolkning, og bliver et fremmedlegeme i dansk kultur og åndsliv – Et universitet der eksisterer for sig selv frem for folket.

Konservative Studenter går ind for, at alle universitetsorganers officielle navn er på dansk.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>