Hvad kan vi lære af de amerikanske universiteter?

I Danmark har vi en værdifuld universitetstradition. Landets størrelse taget i betragtning kan vi være stolte af den standard, som er på de danske universiteter. Denne høje standard skulle vi gerne kunne fastholde fremover, således at Danmark fortsat vil være et land, som er kendetegnet med en sund og velfungerende universitetskultur. Derfor er det også vigtigt, at man er opmærksom på at beskytte og bevare den nuværende danske struktur og institutionelle opbygning, da den har vist sig at være succesfuld.
Omvendt skal man heller ikke falde i den anden grøft, hvor man er totalt afvisende overfor inspiration udefra. Det handler derfor om at finde en balancegang, hvor man lader sig inspirere udefra, men fastholder en naturlig skepsis og eftertænksomhed overfor nye ideer.

Af den årsag bør man forholde sig kritisk til argumentet om, at da USA har de bedste universiteter i verden bør man inkorpore store dele af dette system i Danmark. I dette regnestykke glemmer man at USA også har en række universiteter af en væsentlig lavere standard end de danske, og at hele sektoren derovre er anderledes, da man har private og markedsbaserede elementer i deres system. Omvendt er der fortsat elementer fra USA, man kan lade sig inspirere af i Danmark. Da det amerikanske universitetssystem netop er mere baseret på markedet, har dette en række positive effekter. Særligt bør man bemærke at man i USA har fokus på ikke at over-uddanne studerende, da dette er både dyrt og tidskrævende. Markedskræfterne i det amerikanske uddannelsessystem betyder ganske enkelt, at de studerende og universitetere er meget eftertænksomme i forhold til såvel det økonomiske som det udannelsesmæssige afkast ved at studere ekstra år.

Det tydeligste eksempel herpå er, at det i USA i udpræget grad er accepteret, at man efter sin bachelorgrad tager ud på arbejdsmarkedet og får sig et ”rigtigt” arbejde, hvor man benytter sine kompetencer. I Danmark virker det nærmest utænkeligt, at man skulle kunne får sig et arbejde med en akademisk profil på baggrund af en bachelorgrad. Dette er ærgerligt da mange studerende ville have glæde af at stoppe studietiden efter bachelorgraden og komme ud på arbejdsmarkedet. Det er velkendt at kandidatdelen og særligt specialet er en proces som i visse tilfælde trækker ud i unødvendig land tid. Dette er både en omkostning for den studerende og for samfundet i helhed. Selvfølgelig skal der fortsat være tid og plads til kandidatdelen og specialet, således at man tilskyndes at uddanne sig ekstra. Omvendt kunne det dog være forfriskende, hvis man begyndte at overveje om det er nødvendigt at alle universitetsstuderende nødvendigvis skal have en kandidatgrad for at de kan få et akademisk arbejde efter studiet.

Det er klart at en sådan skift tager tid og ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Men det ville være positivt, hvis man fra samfundets side begyndte at fokuserer på en større respekt og anerkendelse af en bachelorgrad fra et dansk universitet. Dette kunne give mulighed for at flere bachelorer kunne blive en del af det danske arbejdsmarked. Det er netop elementer som disse, hvor vi bør lade os inspirere af det velfungerende amerikanske universitetssystem. Der er nemlig mange fornuftige tanker fra USA, vi kan lade os inspirere af, blot vi husker at fastholde kernen i den danske universitetstradition.

Af. C. Ovesen, medl. Århus KS, Forretningsudvalgsmedlem Danmarks Konservative Studerende

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>