Sablen draget i kamp for det danske sprog

Den 30-08-09 bragte Politikken – “Danmarks kulturradikale avis”, dette af undertegnede forfattede debatindlæg. Set i bakspejlet ville jeg gerne i højere grad have skrevet om hvilket indholdt en dansk sproglov skulle have. Det blev det dog ikke til i denne omgang…

FORSVAR FOR DANSK: Lad os få en sproglov der forsvarer det danske sprog

8. SEPTEMBER modtager professor Jørn Lund Modersmåls-selskabets pris. Denne begivenhed leder tankerne tilbage på, da prismodtageren var formand for Kulturministeriets Sprogudvalg… til en tid, hvor sprogdebatten næsten blussede op.

Kommissionens udspil til en dansk sprogpolitik var hverken chokerende eller visionær og indeholdt nok mere skidt end kanel.

EN TING ER DOG sikkert, der kom ingenting ud af anstrengelserne, idet Danmark stadig ingen sproglov har. Dette til trods for, at vi behøver den mere end nogensinde.

En tur ned ad en hvilken som helst gågade bombarderer sagesløse danskere med udtryk som sale, quick food og personal shopper.

En kanalrundfart på fjernsynsapparatet vil byde på danske kanaler med navne som News og Update.

Tanken er tilsyneladende den, at engelsk er smart og caffelatteagtigt, imens dansk er bondsk, klodset og brun sovset! Hvor ofte hører man ikke smarte typer udgyde verbale stinkbomber som »dansk er fattigt« og »engelsk lyder li’som bedre«? Min påstand er, at disse karl-smartske typer ikke just er velbevandrede udi det danske sprog, og at opstødene mest er et udtryk for uvidenhed og rodløshed.

Størst er problemet dog, når det danske sprog mister domæne til engelsk inden for videnskaben.

Flere fagområder har som erklæret mål et aflive bondesproget, mens andre allerede har sænket øksen – her tænkes særlig på de tidligere handelshøjskoler, der nu, i globaliseringens uhellige navn, har omdøbt sig selv til noget mere ‘ fancy’.

Domænetabet på de danske videregående uddannelser, eksemplificeret ved danske undervisere, der på gebrokkent engelsk underviser danske elever, er ikke kun en skændsel for øret og stoltheden.

Tendensen skaber nogle langt mere dybtstikkende problemer, både for samfundet, dets borgere og videnskaben selv.

Det, der sker, når man lader al videnudvikling foregå på et fremmedsprog, er, at man afskærer viden fra folket og folket fra viden. Man murer sig inde i sit elfenbenstårn.

Denne distancering fra den faktiske verden er ingenlunde i tråd med dansk universitetstradition og ingenlunde ønskværdigt.

Man kan spørge til, hvad værdien af samfundsstudier er, hvis resultaterne kun når til de akademiske miljøer og ikke ud i selve samfundet? Hvad er alverdens visdom værd, hvis den er muret inde i elfenbenstårnet, stående som et distancerende symbol på den himmelvide forskel mellem elite og folk? Faktum er, at engelsk sniger sig ind i medierne, i tilbudsaviserne, i hverdagssludderen og så sandelig også i skolebøgerne.

Det er på tide, at vi tager vores sprog alvorligt og får en sproglov, der forsvarer det danske sprog!.

3 comments to Sablen draget i kamp for det danske sprog

  • Mads og Mikkel

    Sker dér optøede Emil,
    Din artikels trang til syrede formuleringer for at blive i det out-datede danske sprog er latterfremkaldende. Dine udtryk som ‘fjernsynsapperater’ er fuck’d up, og kun folk over de firs ville være screwed nok i hjernen til at kunne forstå det. Ingen tager på kanalrundfart på Tv’et – man zapper! Hvad laver du på nettet, hvis du ikke surfer? Kigger du?
    Vi unge har lov til at straffe det danske sprog, som vi vil – og jeg trænger op i lige de ordklasser jeg føler for. Så kan du pakke dit bibelsprog rigtig godt ind, og holde det for dig selv og dit crew. Peace out, Mads og Mikkel.

  • Christian N.E.

    Dette gennemført pinlige indlæg af ‘Mads og Mikkel’ får væsentligheden af Emil Melchior Mikkelsens indsigelser til at træde i skarpt relief.

    Herudover understreger det tydeligt, hvor aggressiv og primitiv rap- og hiphopjargonen ofte er (det er bevidst, jeg ikke skriver ‘rap- og hiphopkulturen’. Jeg opfatter nemlig denne ‘musikbevægelse’ som det stik modsatte af kultur). Som om, dette nu ikke var nok, afspejler M&M’s sure opstød ydermere, hvor forkælede mange unge er i dag: Man MÅ simpelthen ikke kritisere dem. De tåler det ikke. Jf. med deres udtryk: ‘Vi unge har lov…’ osv.

    Bemærk i øvrigt det ironiske i, at de fremstiller det, som om deres sprog er deres egen personlige opfindelse, som de vil ha’ lov at bruge. Tragisk nok er der imidlertid tale om direkte kopieringer af amerikanske fraser fra pladestudierne og musikvideoerne (således f.eks. udtrykkene ‘crew’ og ‘peace out’). Så altså en ungdomskultur i lommen på en amerikansk hængerøvshiphopbevægelse, der er med til at fostre aggressivt reagerende unge. Unge, som i forvejen er børn af et forkælet velfærdssamfund, og som dermed stiller krav om respekt uden at ville vise den til andre. Dét lover sandelig ikke godt for fremtiden herhjemme.

    Og nej for resten, Mads og Mikkel, man behøver ikke være ‘over de firs’, for at betragte jeres holdning som totalt underlødig. Jeg er f.eks. 38.

  • Nicolai Hansen

    Jeg undrer mig lidt over hvorfor der ikke er nogen konservative studenter, der er bekymrede over de danske dialekters ve og vel. Det er jo oplagt!! Men det er jo nok ikke populistisk nok. Disse er jo under et gevaldigt pres fra rigsdansk (se højkøbenhavnsk).

    I øvrigt så skriver Mikkelsen, at man afskriver folket fra viden, når man bruger engelsk. Nu er det jo ikke latin og det danske folk er ikke en flok bønder.
    Først og fremmest, så har de fleste danskere engelsk som andet sprog og kan læse og snakke et fremragende engelsk. Vups, problem solved, som man siger på godt dansk.
    For det andet, så ved jeg ikke hvor mange danskere, der er interesseret i at vide noget om morfologi på Dani og hvad ved jeg. Det er ikke al viden der er lige relevant for offentligheden. Forskerer skriver til forskerer i ind og udland. Den viden der er relevant for befolkningen i Danmark skal nok komme ud til dem. Der findes jo noget der hedder videnskabsjournalistik.

    Se denne side for sproghistorie: http://dialekt.dk/sproghistorie/

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>