Den 28. marts afholder Danmarks Konservative Studerende Landsråd i Århus. Der skal vælges ny ledelse i Landsorganisationen og der skal vedtages politiske og organisatoriske ændringsforslag.
Efter Landsrådet er Århus KS vært ved landsrådsfesten. Festen plejer at være en af årets festligste begivenheder i KS og vi håber meget, at du er interesseret i at deltage.
Middagen vil foregå på Restaurant Olive beliggende centralt i Århus. Køkkenet er sydeuropæisk inspireret, og restauranten yder en stor fleksibilitet, i det hver landsrådsdeltager selv kan sammensætte sin egen menu ved at vælge ud fra henholdsvis fire forskellige forretter, hovedretter og desserter. Vin og øl kan medbringes. KS Århus tilbyder at stå for indkøb af vin, som deltagerne kan købe via deres tilmelding. Dette gør at rødvin og hvidvin kan købes for 40 kr. flasken.

Nyeste kommentarer