Klynk og italesættelse ved Delfinens jubilæum

Studenterrådets organ på AU, Delfinen, der som det måtte være nogle bekendt slår sig op på at være alle studerendes blad har udgivet et jubilæumsnummer, hvor de fejrer sig selv. Med ikke ringe stolthed gør bladet status over sin indsats, desværre for bladets altomfavnende ambition afslører det i jubilæumsnummeret sig selv som intet mindre end et endsidigt venstrefløjsorgan.

Lederen argumenterer for, at der skal oprettes flere studiepladser så folk slipper for at tage til provinsen for at studere. ( Her synes det, at skribenten ikke opfatter Århus som provinsen) Ja det ville da ikke være for meget for langt, hvis vi omlagde hele undervisningssystemet så det tilpassedes efter det atypiske søgningsmønster i år.

Delfinen skriver på s. 14 om studenterdemokrati og beklager den lave valgdeltagelse samt det forhold, at universiteterne har fået en professionel bestyrelse. Meget kan man være enig i i kritikken af unversitetsreformen, men når Delfinen kan skrive om studenterdemokrati uden endog at nævne det væsentligste problem, nemlig at deres udgivere Studenterrådet agerer som et altomsluttende enhedsparti for de studerende, som bestandigt søger at kvæle oppositionen i KS, Liberale studerende og Frit Forum, ja så kan man kun ryste på hovedet over hykleriet.

Bladet indeholder også en gennemgang af sin egen historie. Her dyrkes revolutionsromantikken med billeder af Mao og citater af Marx “bag stemmesedlerne ligger brostenene” Heldigvis beskrives også udviklingen over mod det trodsalt mere “liberale” islæt bladet har fået idag. I den historiske gennemgang er der ovenikøbet blevet plads til et personangreb på Bertel Haarder. Således skriver Delfinen

“Haarder har således anvendt et år under den normerede studietid på Statskundskab. Rygter vil vide, at denne- Haarders hurtighed- har en dybere forklaring. Denne forklaring bliver indenfor det psykologise område benævnt paranoia. Haarder kunne nemlig ikke li´ de´ rø´e”

Prisen for  ensidig venstreorienter pludderjournalistik blandet med en god portien prætentiøs diskursanalytisk bragesnak tager Laura Toftegaard Pedersen vanvittige ( og jeg mener i klinisk forstand) artikel om SU. Den “afslører” hvordan systemet undergraves, fordi SU´en af onde politikere (læs onde borgerlige, læs fascister) italesættes og miskendes.

“Dermed begyndte en ny måde at italesætte SU’en . Det startede med SU’en til de unge på ungdomsuddannelserne. Den var indført for at modvirke sociale skævheder, men fra midten af 90´erne blev den af politikerne konsekvent omtalt som “Cafepengene”

Det forståes at SU´en i en funktion som socialt udlignende naturligvis slet ikke er italesat, her er der bare tale om nøgtern realitet. Italesættelse er for skribenten her et synonom for manipulation og det er jo kun de onde, der gør den slags.

Ja, hvem der blot stod på den rigtige side. Herfra skal lyde et stort tillykke til Delfinen.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>