Der er åbenbart en tiltagende tendens til, at ophøje noget, der i akademiske sammenhænge ikke var noget videre, til noget der foregår på et højt fagligt niveau, når sandheden imidlertid er noget andet. Og staten bidrager til denne misforståelse ved at anerkende uddannelser på lige fod med akademi, som tidligere ellers ikke betragtedes som noget, der i højere grad gav den lærende kompetencer.

12-trinsskalaen er én af de største syndere i denne devaluering af det ellers så høje niveau i det danske uddannelsessystem. Uanset argumentation forbliver det sandheden, at denne nye skala tvinger eksaminatorerne rundt om i landet til at give flere 10 – og 12-taller simpelthen fordi, der er så store spring i skalaen. Tilmed er der også blevet lovfæstet, at en hvis procentdel skal tildeles karakteren 10, karakteren 12 osv …
Den akademiske stoltheden er – som anført af E. Mikkelsen – gået fløjten. Man har solgt ud – og givet plads til ren og skær plattenslageri.

Det forekommer mig tragikomisk, når unge fra HG, 10. klasse etc. bryster sig af at være “studenter” og når eksempelvis folkeskolelærerstuderende samt sygeplejersker skriver “bachelor”.

Jeg ser frem med sorg til den dag, hvor eleven i 9. klasse afgangseksamen afleverer sin “ph.d. afhandling”. For hvis devalueringen fortsætter kan det nemt blive virkelighed.

Tilbage står spørgsmålet om hvorfor man forringer det danske akademiske miljø? Det kan måske have noget, at gøre med den misforståede pædagogik og logik der er kommet på mode i Undervisningsministeriet; alle skal være med, alle skal have en lang videregående uddannelse – så mange skal igennem som muligt.

Hvad man ikke har formået at forstå er imidlertid, at det simpelthen ikke er alle beskåret at studere på et højt fagligt niveau – og hvis man skal bevare den akademiske standard kræver det selvsagt, at man må ofre tanken om, at lukke alle ind på landets højere læreranstalter.

/Andreas Borring
Stud.jur.

Så svaret på spørgsmålet er: Ja det gjorde man og ja indlægget kommenterer på resultatet af denne.

/Emil Melchior Mikkelsen,
Formand for Konservative Studenter

I den nye studieordning i 2005 blev der ganske rigtigt skåret ikke eksamensrelevante dele af pensum ud. Der blev endvidere skåret en smule i formueret og Statsret på 1. årsprøve, mens formueret på 3. årsprøve blev styrket men dog splittet op i en obligatorisk del og valgfri del.

Den primære ændring var, som Stenberg ganske rigtigt pointerer, at man gik fra en “søjlemodel” til en “lagkagemodel”.

Mit spørgsmål går så på, om, man i 2008 lavede en ny studieordning, og indlægget kommenterer på resultatet af denne?

Jeg har selv været temmeligt glad for at være på den førstnævnte model, men på den anden side tror jeg nu ikke, at jeg ville være utilfreds med at være på den nyere; som iøvrigt er indført som en konsekvens af den stadigt stigende statslige regulering med universiteterne.

De seneste ændringer i faget familie- og arveret på 1. år er en konsekvens af flere ting, men først og fremmest dét, at man fra underviser- og aftagersiden mente, at det var helt uforsvarligt at smide folk ud fra studiet, hvis de ikke var så gode til ét enkelt fagområde, som de måske aldrig ville komme i kontakt med, når de engang blev færdige. Desuden findes der kandidatfag, der har samme indhold.

Derfor har man siden 2005 slækket på fagets omfang således, at det ikke længere er på kandidatniveau. Dertil har man ændret undervisningsformen i 2008, så den følger en model der er afprøvet i Norge og som har vist, at de studerende har en bedre indlæring på denne måde, som er fokuseret på holdundervisning og “feedback”…

… Det kan man så mene om hvad man vil. Jeg har selv altid foretrukket forelæsningerne fremfor holdundervisning.

At fagets i sit indhold er blevet forringet siden 2005 er ikke et spørgsmål om holdning, men en konstatering. Spørgsmålet er så bare, om netop denne ændring ikke er i orden? Det vil jeg mene.

Noget helt andet er så, at man også har slækket på de formueretlige fag – hvilket er særdeles problematisk.

/ Nikolaj H. Stenberg
Tidligere studienævnsmedlem, jura.