Foruroligende tendenser !!!

I disse dage hvor et nyt akademisk år står for døren fristes man til et tilbageblik på det hidgangne. Værende stud.jur forekommer det mest naturligt, at se tilbage på årets gang på Juridisk Institut.

Den altoverskyggende ”begivenhed” har uden tvivl været implementeringen af den nye førsteårsstudieordning… Til alle ikke-jurastuderende vil jeg lige forklare de særlige omstændigheder omkring første år på jura ved Aarhus Universitet.

Jurastudiet i Århus har altid været berømt og berygtet for de skræmmende stopprøver – eller studieegnethedsprøver, som det officielle navn var. Prøvernes karakteristika var at halvdelen af de studerende dumpede og den anden halvdel fik lave karakterer. Disse prøver er nu en saga blot idet instituttet strikkede den nye studieordning sammen. Det erklærede mål var, at flere skulle bestå i første forsøg og at karaktererne skulle være højere. Dette ville som sådan være ganske ædle mål. Man valgte, at indføre mere holdundervisning og mere opgavetræning, eller sagt på en anden måde, man fører “hold-i-hånden-undervisning” og fokuserer på at bestå en eksamen og ikke på at lære et juridisk fagområde… Og som om dette ikke var nok, indførte men nemmere eksamensopgaver og skar er tredjedel af pensum væk! Fra et år til et andet faldt dumpeprocenten fra 50 % til cirka 10 % – Pludseligt var det hele ikke så ædelt alligevel.

Hvorfor er det ikke ædelt? Hvad er der så galt? Der er det galt er, at hele forløbet er et udtryk for den mangel på akademisk stolthed der tilsyneladende hersker på Aarhus Universitet. For at tale lige ud af posen lugter sagen af, at udsigten til flere penge vejer tungere en kvaliteten af studiet. Dette er sørgeligt og en tendens der må modarbejdes. Hvis skyld er dette? Hvorfor opfører Universitetet sig sådan? Er dette en given konsekvens af taksametersystemet? Det kan tænkes, at systemet indirekte kan motivere studierne til at slække på fagligheden, hvilket ville være beklageligt. Men omvendt kan man til støtte for systemet anføres, at der vel næppe er en mere praktisk ladesiggørlig og fair måde at fordele pengene på?

Uanset hvad burde studierne stadig stå vagt om deres faglighed og den akademiske stolthed burde veje langt tungere end ussel mammon! Der er tilsyneladende en stigende tendens, både på universiteterne og i samfundet generelt, til at måle succes alene på resultater – Flere igennem med højere karakterer = et godt studie! Måske skulle man se lidt mere på værdien af det arbejde der reelt lægges i at nå tættere på målet, frem for kun at fokusere på målet i sig selv.

Karakteren 12 er blot et tal – det der tæller er indsatsen der ligger bag tallet! Ligger der ikke nogen indsats bag, er det bare blæk på et stykke papir og Juridisk Institut er tilsyneladende et pragteksempel på den tendens, hvor man kalder en blækklat for en succes!

Jeg finder det ærgeligt og savner, at danske universiteter tager sig selv alvorligt og holder fanen højt. Lad os få noget akademisk stolthed og lad farcen på Juridisk Institut være en enlig svale.

4 comments to Foruroligende tendenser !!!

  • Ser man det hele lidt fra oven kan man tale om, at der to forskellige studieordninger på Jura: På den første følger man flere forskellige fagområder parallelt gennem hele bacheloruddannelsen, medens man på den anden følger en års-prøve model, hvor man færdiggører et fagområde pr. år.

    Jeg har selv været temmeligt glad for at være på den førstnævnte model, men på den anden side tror jeg nu ikke, at jeg ville være utilfreds med at være på den nyere; som iøvrigt er indført som en konsekvens af den stadigt stigende statslige regulering med universiteterne.

    De seneste ændringer i faget familie- og arveret på 1. år er en konsekvens af flere ting, men først og fremmest dét, at man fra underviser- og aftagersiden mente, at det var helt uforsvarligt at smide folk ud fra studiet, hvis de ikke var så gode til ét enkelt fagområde, som de måske aldrig ville komme i kontakt med, når de engang blev færdige. Desuden findes der kandidatfag, der har samme indhold.

    Derfor har man siden 2005 slækket på fagets omfang således, at det ikke længere er på kandidatniveau. Dertil har man ændret undervisningsformen i 2008, så den følger en model der er afprøvet i Norge og som har vist, at de studerende har en bedre indlæring på denne måde, som er fokuseret på holdundervisning og “feedback”…

    … Det kan man så mene om hvad man vil. Jeg har selv altid foretrukket forelæsningerne fremfor holdundervisning.

    At fagets i sit indhold er blevet forringet siden 2005 er ikke et spørgsmål om holdning, men en konstatering. Spørgsmålet er så bare, om netop denne ændring ikke er i orden? Det vil jeg mene.

    Noget helt andet er så, at man også har slækket på de formueretlige fag – hvilket er særdeles problematisk.

    / Nikolaj H. Stenberg
    Tidligere studienævnsmedlem, jura.

  • Mads Fløe Holm

    Jeg skal nok lige have præciseret indlægget. Som jeg læser det, ser jeg nemlig ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem indlægget og Nikolaj Stenbergs kommentar.

    I den nye studieordning i 2005 blev der ganske rigtigt skåret ikke eksamensrelevante dele af pensum ud. Der blev endvidere skåret en smule i formueret og Statsret på 1. årsprøve, mens formueret på 3. årsprøve blev styrket men dog splittet op i en obligatorisk del og valgfri del.

    Den primære ændring var, som Stenberg ganske rigtigt pointerer, at man gik fra en “søjlemodel” til en “lagkagemodel”.

    Mit spørgsmål går så på, om, man i 2008 lavede en ny studieordning, og indlægget kommenterer på resultatet af denne?

  • Emil Melchior Mikkelsen

    Ja, man lavede en ny studieordning i 2008. Den påvirker, mig bekendt, næsten kun fagene familie/arveret hvor en tredjedel af pensum er fjernet og dele af formueret hvor hele køberets delen er væk.

    Så svaret på spørgsmålet er: Ja det gjorde man og ja indlægget kommenterer på resultatet af denne.

    /Emil Melchior Mikkelsen,
    Formand for Konservative Studenter

  • Andreas Borring

    Den seneste devaluering af studieordningen på Aarhus Universitet som indlægget omtaler mener jeg blot er ét eksempel i en lang række tilfælde, hvor man fra statslig side – efter min opfattelse – sænker det faglige niveau i det danske uddannelsessystem. Det er ikke blot på universiteterne standarden bevidst bringes ned. I den seneste tid er mange mellemlange uddannelser blevet såkaldte professions-bachelorer, hvor man efter 4 års endt uddannelse afslutter med en såkaldt bacheloropgave, der næppe – i akademiske sammenhænge – kan betragtes som en sådan (bachelorprojektet på jura i Århus skal i denne sammenhæng forblive uomtalt).
    VUC voksenuddannelserne kalder sig nu for “University College”, hvilket selvsagt ikke giver mening på nogen tænkelig måde. HG’ere og 10. klasser er ligeledes begyndt, at påføre sig såkaldte studenterhuer.

    Der er åbenbart en tiltagende tendens til, at ophøje noget, der i akademiske sammenhænge ikke var noget videre, til noget der foregår på et højt fagligt niveau, når sandheden imidlertid er noget andet. Og staten bidrager til denne misforståelse ved at anerkende uddannelser på lige fod med akademi, som tidligere ellers ikke betragtedes som noget, der i højere grad gav den lærende kompetencer.

    12-trinsskalaen er én af de største syndere i denne devaluering af det ellers så høje niveau i det danske uddannelsessystem. Uanset argumentation forbliver det sandheden, at denne nye skala tvinger eksaminatorerne rundt om i landet til at give flere 10 – og 12-taller simpelthen fordi, der er så store spring i skalaen. Tilmed er der også blevet lovfæstet, at en hvis procentdel skal tildeles karakteren 10, karakteren 12 osv …
    Den akademiske stoltheden er – som anført af E. Mikkelsen – gået fløjten. Man har solgt ud – og givet plads til ren og skær plattenslageri.

    Det forekommer mig tragikomisk, når unge fra HG, 10. klasse etc. bryster sig af at være “studenter” og når eksempelvis folkeskolelærerstuderende samt sygeplejersker skriver “bachelor”.

    Jeg ser frem med sorg til den dag, hvor eleven i 9. klasse afgangseksamen afleverer sin “ph.d. afhandling”. For hvis devalueringen fortsætter kan det nemt blive virkelighed.

    Tilbage står spørgsmålet om hvorfor man forringer det danske akademiske miljø? Det kan måske have noget, at gøre med den misforståede pædagogik og logik der er kommet på mode i Undervisningsministeriet; alle skal være med, alle skal have en lang videregående uddannelse – så mange skal igennem som muligt.

    Hvad man ikke har formået at forstå er imidlertid, at det simpelthen ikke er alle beskåret at studere på et højt fagligt niveau – og hvis man skal bevare den akademiske standard kræver det selvsagt, at man må ofre tanken om, at lukke alle ind på landets højere læreranstalter.

    /Andreas Borring
    Stud.jur.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>