Konservative Studenter mener, at Aarhus Universitet skal lave en børnepasningsordning, som studerende med små børn kan gøre brug af, når de følger undervisningen eller sidder på læsesalen.
Det skal være så let som muligt at have en tilværelse som studerende og som mor eller far på samme tid. Når man netop er studerende har man – trods alt – gode muligheder for at få tiden til at hænge sammen, men det kan stadig være et problem at møde op til al undervisning.

Derfor mener vi, at det er meget nærliggende, at der oprettes en børnepasningsordning på Universitetet. Ser man helt rationelt på det kræver det blot et par lokaler og et par pædagoger – og så penge.
Og netop når det kommer til pengene: Finansieringen til ordningen skal komme (om ikke helt, så delvist) fra egenbetaling via en klippekortsløsning, således at man kun betaler for den tid man bruger.

Nye Kommentarer