Ynkelige lærebøger

Ja – selvom nyheden er nogle dage gammel, skal vi da lige have et par citater fra “skolebogskrisen”, der rullede efter at Bertel Haarder udtalte sig om bias i visse skolebøger.

Mit eget yndlingscitat er:

Glistrups arvtagere i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fik i 1998 knap 10 pct. af stemmerne. Den nyfascistiske højrefløjs succes synes altså at være et fælles europæisk fænomen.

Med et smil på læben kunne man jo sige “priceless“. For som det satire det nu engang med al tydelighed er, er det sjovt – omend set før.
Som lærebog er det imidlertid pinligt. Gregers Friisberg, der har skrevet det, burde selvfølgelig have haft blot en lille smule respekt for de unge mennesker, der skal bruge hans bog og lære af den. At der er tale om et politisk indlæg kan der ikke være tvivl om – at indlæget har fundet sin vej ind i klasselokalerne er bare ynkeligt.

Og siden hvornår har man kunne sætte lighedstegn mellem facisme og xenofobi? For jeg går da ud fra, at det er xenofobien der henvises til. Facisme handler om anti-liberalisme, anti-kommunisme og militarisme.
Hvor svært kan det være, at holde sig til fakta? Men går i skole for at lære – ikke for at blive indoktrineret med en debatbog, der er forklædt som lærebog.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>