Universiteterne har altid været underlagt en statskontrol – se blot pÃ¥ Gallileo, der blev dræbt pÃ¥ grund af sine forskningsresultater. Derfor betyder det ikke sÃ¥ meget for universiteternes fremtid som vidensfrembringere, at man i tide og utide strammer grebet omkring forskningsmidlerne. Men betyder det indirekte, at “industriens tunge drenge” har det sidste ord, nÃ¥r pengene skal uddeles? Hvad bliver konsekvensen af, at forskning – økonomisk set – skal bedrives pÃ¥ markedsvilkÃ¥r?
Jeg snublede over et program fra P1 med Henrik Dahl fra august, hvor han netop går i dybten med disse spørgsmål. Hans modpart er Dorte Olesen fra RUC og diskussionen tager udgangspunkt i disse tre påstande:
1. Forskere bliver opportunistiske af, at der oprettes puljer
2. Forskere bliver kortsigtede af, at der skal dokumenteres nytte
3. Forskere mister risikovilje af, at de evalueres for hyppigt
Link: http://www.dr.dk/P1/Dahlsduel/udsendelser/Arkiv/2005/11/23/000015.htm
Selvom det er en lidt gammel debat, er den stadig god at (gen)høre.
Nu blev Galileo ikke dræbt.. Han døde af naturlige årsager som 77-årig.
Kontrol med universiteterne…
Universiteterne har altid været underlagt en statskontrol – se blot pÃ¥ Gallileo, der blev dræbt pÃ¥ grund af sine forskningsresultater. Derfor betyder det ikke sÃ¥ meget for universiteternes fremtid som vidensfrembringere, at man i tide og utide str…