Velfærdsforlig… men ingen reform

De danske politikere har i dag indgået en aftale om fremtidens velfærd – men ligefrem at sige, at der er tale om en “velfærdsreform” svarer nogenlunde til at sige, at der er skildpadde i forloren skildpadde.

Velfærdskommissionen fremlagde et objektivt og ganske realistisk bud på, hvordan fremtidens velfærdssamfund kunne opbygges, hvis der også skulle være blot et minimum af fremtidssikring og økonomisk ræson indbygget. Planerne var hverken “liberale” eller “socialistiske” – de var fornuftige; ikke mere, ikke mindre.

Men som med så mange andre spørgsmål nu om dage, har man som ansvarlig politiker endnu engang valgt den uansvarlige løsning: At udskyde løsningen på samfundets problemer til et senere tidspunkt.

Hele det forkromede velfærdsreformprojekt er blevet skåret ned til følgende:

  • En forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 (den burde være afskaffet)
     
  • En forhøjelse af pensionsalderen til 67 (den burde forhøjes til et sted i 70’erne med en trinvis regulering med 1 måned pr. år, som Velfærdskommissionen mente)
     
  • Dagpengesystemet bliver der ikke rørt ved (… hvilket er mærkeligt, eftersom det ikke p.t. animere mennesker til at få sig et job)
     
  • SU’systemet bliver ikke ændret (hvilket er OK, da regeringens forslag alene var motiveret af ideologi og ikke havde nogen “hjemmel” i Velfærdskommissionens betænkning.)

Men det var så åbenbart det…

Tak for ingen ting!

6 comments to Velfærdsforlig… men ingen reform

  • Jacob Fredensborg

    Jeg er ganske enig!

    Regeringen – som burde være garant for en ansvarlig økonomisk politik – har sammen med S, R og DF fremlagt et uambitiøst bud på fremtidens velfærd. Man står tilbage med en undren og frustration over, at de konservative vil lægge navn til dette.

    Der er da fornuftige elementer i forliget, jovist. Men man kommer ikke uden om, at fremtidens udfordringer ikke endeligt er løst med dette forlig. F.eks. har man totalt negligeret Velfærdskommissionens udspil, og behandlet efterlønsreformen og skattenedsættelser som det brutalt mishandlede stedbarn, som ingen vil kendes ved.

    Hele den nuværende velfærdsdebat og “reform” er kommet på sporet takket være de konservative, men dette parti har i dets nuværende position simpelthen ikke vist tilstrækkelig styrke under forhandlingerne. I stedet kan Helle Thorning og Pia Kjærsgaard nu tage tilbage til deres bagland med pæne sejre.

    Kære søde rare regering: Tag jer sammen! Vis os – jeres loyale støttere – at I vil mere end populistisk overbudspolitik.

  • Stefan Thorsteinsson

    …Og så kører man lige ovenstående igennem kontrollen for henholdsvis stavefjel og studentikost sludder.

    Tak for intet herr Stenberg

  • At noget er studentikost betyder jo ikke, at det er noget sludder – selvom Tøger Seidenfaden mener noget andet.

    Desuden er pointerne fuldstændig valide: Indholdsmæssigt er der ikke meget tilbage af Velfærdskommissionens betænkning. Det vælger jeg at ryste på hovedet over.

    Og lige med hensyn til SU-reformforslaget, som regeringen fik tryllet frem ud af den blå luft: Det kan måske godt være, at det ville havde fået flere unge til at søge til universiteterne et års tid tidligere end normalt. Men jeg vil nok stille mig spørgende overfor, om det ville have haft nogen positiv effekt på bekæmpelsen af den negative, sociale arv. Modsatte havde nok været tilfældet.

    Men i øvrigt tak for din kommentar!

    Venligst

    Nikolaj

  • Stefan Thorsteinsson

    Stenberg skrev: “At noget er studentikost betyder jo ikke, at det er noget sludder”

    Af samme grund fandt jeg begge ord lige nødvendige.

    Mvh

  • SJovt, jeg faldt over dette indlæg, lige tilfældigvis ved en søgning på velfærdsforlig.

    Meget relevant tien taget i betragtning. Tingene så omtrent lige så uigennemtænkte ud for 5 år siden, som de gør idag. Bliver virkelig en katastrofe hvis de røde vinner dette opkommende valg om to uger.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>