Ungdomshuset er fremtiden

UngdomshusetDe unge voldsnarkomaner fra ind- og udland, der i den forgangne uges tid har hærget Ungdomshuset/Faderhuset, er et billede på fremtidens samfund. Og det er de fordi, de – som alt for mange andre – ikke har nogen forståelse for, hvordan et samfund bliver rigt og skaber mere værdi, så det kan blive rigere.

Kære læser: Hvis du stemmer på Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti er du med meget stor sandsynlighed, lige så stor en ignorant som de unge autonome. Du tror med andre ord, at statens penge er kommet ned som manna fra Himlen og at de udgør en statisk masse, som du kan fordle efter egen “retfærdighedssans”.

Her er Lars Seier Christensens blogindlæg/kronik fra business.dk kaldet “Oplev fremtiden på Jagtvej”. Læs den. Den. Er. God.


Det er interessant at se en bred skare af politikere tage afstand fra de voldelige elementer i Ungdomshuset på Jagtvej. Selvom det selvfølgelig er positivt, at der er grænser for politikernes tolerance overfor selvtægt, så bør ingen dog være i tvivl om, at de selv over de seneste 30-40 år har skabt fundamentet for Ungdomshusets beboere og deres opførsel.

Mange yngre mennesker – og en del ældre – har i dag simpelthen ingen forståelse for begreber som værdiskabelse og ejendomsret. Efter at være blevet vænnet til statens omsorg på stadig flere områder, og statens tilsyneladende ubegrænsede ressourcer, har mange mennesker ikke længere en grundlæggende forståelse af, hvordan et samfunds økonomi fungerer.

Der er ikke stor praktisk forskel på at have et arbejde eller ikke at have et, og der er masser af opportunistiske stemmer, der synger sirenesange om alt, hvad en borger i Danmark har krav på – uden nogen målbar modydelse eller forpligtigelse. Og hvad er mentalt nemmere for en utilpasset, doven eller umoralsk person end at kræve sin “ret” – og samtidig fordømme de kapitalistiske aktiviteter, der brandbeskattes for at betale for en endeløs række af statslige ydelser.

Denne moderne dansker (og han er et moderne fænomen, fordi der ikke var noget eksistensgrundlag for ham før politikere skabte det i 60erne og fremefter), der føler sig i sin gode ret til at blive forsørget af samfundet og fordele dets værdier mere “retfærdigt” – hvorfor skulle han ikke også selv vælge om han ønsker at bo på Jagtvej uden smålig skelen til privat ejendomsret?

I denne danskers optik bliver folk, der skaber værdi opfattet som umoralske udbyttere, mens den sande elite udgøres af ham og hans intellektuelle kammerater, der har ambitioner om at skabe et mere retfærdigt samfund – gerne ved brug af vold, hvis ikke folket kan forstå det af sig selv.

Forståelsen af, at velstand danner grundlaget for velfærd er ikke eksisterende hos store befolkningsgrupper – folk tror faktisk oprigtigt at samfundets værdier udgør en statisk kage, der kan skæres ud efter forgodtbefindende uden konsekvenser for størrelsen af samme kage. Og folk tror faktisk, at de har et moralsk krav på et meget stort stykke af denne kage, blot fordi de geografisk befinder sig i det område, den bliver bagt.

De bliver bestyrket i denne tro af politikere fra hele spektret, der står i kø for at overbyde hinanden i leflen for befolkningens krav om forsørgelse og hjælp af enhver art. Hvor modtagelse af offentlige ydelser tidligere hang sammen med behov for dem og ofte også et reelt ønske om at bidrage selv, er værdiskredet nået dertil, at selv vellønnede borgere slås om at sikre sig ydelser af enhver art – fordi de ser alle andre kræve ind på samme måde.

Og når alle mener at have rettigheder til alt, så skrider respekten for selv at klare sig og for de grupper i samfundet, der skaber velstanden. De er de eneste, der IKKE har rettigheder, men er forpligtet til at udøve slavearbejde for resten af befolkningen gennem tårnhøje skatter – hvis de protesterer, er det jo barneleg at drage deres egoistiske motiver i tvivl. De unge, der slås på Jagtvej, har levet hele deres liv i et samfund, der kun har fortalt dem om deres rettigheder til andres ejendom. Mange af dem har aldrig haft behov for at arbejde, men er blevet forsørget af staten siden de var børn. Så hvorfra skulle de have lært respekt for værdiskabelse eller hvem, der ejer hvad?

Der er en klar tendens til, at kravene til velfærdsstaten bliver stadig større, og lydhørheden for at lade en rimelig del af værdierne forblive hos dem, der rent faktisk skaber dem, bliver mindre og mindre. Og lad os ikke være naive – der er også en tendens til at voldsanvendelse for at opnå endnu mere, ses som acceptabelt af mange unge.

Så det vi ser på Jagtvej, det er fremtiden.

Beklageligvis ser det fortsat ikke ud til at politikerne har modet til at forklare basale samfundsøkonomiske sammenhænge til befolkningen og derfor må man forvente at værdiskredet fortsætter i de kommende år. Det breder sig desværre også fra bøllerne på Jagtvejen til middelklassedanskerne, der i stigende grad føjer sig til velfærdshylekoret.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvornår desillusionen sætter ind hos den minoritet, der skaber værdierne til at opfylde alle andres mange krav. Når det sker, og værdiskabelsen enten bliver mindre, eller simpelthen flyttes væk til andre, mere venligtsindede lande, så vil den fulde økonomiske konsekvens af værdiskredet blive åbenbaret. Og den vil ikke blive behagelig for hverken bøllerne eller velfærdsdanskerne – og heller ikke for eventuelle tilbageblevne kapitalister. Det er nok ikke særligt klogt at blive tilbage for at slukke lyset i et velfærdsamfund på afgrundens rand…

Jeg vil gerne slutte med et citat af min yndlingsfilosof, Ayn Rand, hvis hovedværk Atlas Shrugged giver et glimrende og uhyggeligt indblik i hvad der sker når et omfordelingssamfund kollapser på grund af dets usunde dynamik:

“When you have made evil the means of survival, do not expect men to remain good. Do not expect them to stay moral and lose their lives for the purpose of becoming the fodder of the immoral. Do not expect them to produce, when production is punished and looting rewarded. Do not ask, `Who is destroying the world?’ You are.”

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>