Gamle mænd i gamle biler

Ideologi er ikke noget bras og blandt de klassiske ideologier er liberalismen den mest aktuelle. Det mener Henrik Gade Jensen, der er tilknyttet Center for Politiske Studier, som havde skrevet en kronik om emnet i lørdagens udgave af Politiken.

Kronikken er, som den er, fin nok og rummer også en række gode påstande – påstande der, som jeg ser det, ikke alle skal tages for gode varer. Her er et par af de gode:

Rigdommens kilder er ikke materielle, men intellektuelle. Det er uddannelse og kreativitet, man bliver rig af i dag. Og fordi rigdom i dag skabes af kreativitet, som er en uendelig ressource, er der i dag mindre bekymring for, om dem, der skaber værdier, har taget dem fra nogen. Eller om der ikke efterlades nok til de øvrige.

Liberalismens aktualitet viser sig ved, at privat ejendomsret i dag i større grad end før ikke kan associeres med udbytning eller frarøvelse. De, der skaber rigdom og dermed velstand, hugger ikke fra nogen. Informationsteknologien har overflødiggjort Lockes klausul. Vi behøver ikke som tidligere at ængstes for, om der er nok til andre, når vi har at gøre med nutidens rigdomskilder.

Det eneste plausible svar herpå giver liberalismen. Opskriften består i at udvikle markedsøkonomier med privat ejendomsret og en begrænset og tøjlet statsmagt. Retsstat og frit marked skal institutionaliseres. Skal et samfund udvikles, må det sikres, at det kan betale sig for indbyggerne at arbejde, og at det kan betale sig for det globale marked at handle med og investere i landet.

Intet kan skabe fattigdom som despoter, der beslaglægger frugterne af en befolknings arbejde. Politisk kleptomani og korruption er den tredje verdens største problem. Fidel Castro har en formue på 550.000.000 dollar ifølge Forbes. Beløbet er ikke så interessant som det system, der forhindrer andre i at generere lignende rigdom.

Hvad der imidlertid irriterer mig ved kronikken…
…er det samme der irriterer mig ved så meget ideologisk snak: Udgangspunktet for synspunkterne synes ikke at have rykket sig siden John Locke og Adam Smith i hhv. 1600- og 1700-tallet fattede pennen og skrev deres politologiske og økonomiske påstande og argumenter ned.

Er det ikke et problem, at man evigt og altid skal høre hvad mennesker, der har været døde i mere end 300 år, mente om f.eks. ejendomsret? Det synes jeg. Jeg er ikke nødvendigvis uenig i Locke eller Smith, men nogle af deres ideer er ikke opdateret til vores samfund.

Der har været et utal af liberale, konservative og kapitalistiske tænkere i bare sidste halvdel af 1900-tallet. Hvorfor hører vi aldrig om dem?

Capitalism and FreedomNår man snakker om økonomi, finans- og pengepolitik kan man f.eks. henvise til nobelprismodtageren Milton Friedman, der igennem et gloværdigt stykke akademisk arbejde, har fornyet den økonomisk-liberalisme/kapitalisme. Friedman har, mere end nogen anden, været med til at lave fodarbejdet til keynesianismens fald.

Road to SerfdomNår man snakker om ejendomsret (og dermed også lejeregulering, planlove, miljøhensyn osv.) skal man ikke henvise til John Locke, men i stedet til (nobelprismodtageren… selvfølgelig!) Friedrich Hayek, der har stet for et solidt og praktisk opgør med statslig regulering. F.eks. så Hayek ganske tidligt, at Adolf Hitlers styringssystem – der var baseret på planer, ligesom i Sovjet – uundgåeligt ville føre fører til totalitarismen – og advarede britiske politikere om ikke at begå samme fejl. Dette skete i bogen ”Vejen til Trældom”, der i øvrigt også findes som tegneserie. Det er faktisk betænkeligt, at vi i Danmark stadig har en planlov der giver andre mennesker ret til at bestemme, hvad man må bygge på den grund man ejer. Adolf Hitler har åbenbart ikke levet forgæves!

Anarchy, State & UtopiaKommer diskussionen ind på retfærdighed er den største fejl man som borgerlig ofte laver, at henvise til John Stuart Mill. Der er som sådan intet galt i at snakke om utilitarismens – men tanken og ikke mindst argumentationen er dybt forældet. Fornuftig, som man jo er, henviser man i stedet til f.eks. John Rawls (hvis man søger argumenter for distribueret retfærdighed), eller til f.eks. Robert Nozick (hvis man vil have argumenter imod). Begge er ”liberale” – i venstrefløjens forstand – , men Nozick er den mest borgerlige/liberale/kapitalistiske, set med dansk optik.

Atlas ShruggedSkal man snakke om liv og død ud fra en ideologisk synsvinkel, kan man altid starte med at kigge på objektivismen og den russisk-jødiske kvinde Ayn Rands mesterværk Atlas Shrugged.

Hvis folk nu bare ville hive andre ideologiske kaniner op af hatten end netop Locke og Smith – eller måske endda selv prøve at trylle noget frem. Debatten ville blive meget mere spændende og ikke mindst relevant. Desuden ville vi slippe for referater a lá:

Locke begrunder den private ejendomsret ud fra menneskets ret til sig selv. For når vi ejer vores krop og tanker, ejer vi også de produkter, vi kan skabe i vores ansigts sved. Locke forestillede sig det ret bogstaveligt. Hvert menneske har ret til at tage det ud af den fælles naturtilstand, som det selv forarbejder. Den jord, jeg opdyrker og pløjer og hegner ind, er min, fordi jeg har givet den værdi gennem mit arbejde. Og derfor har jeg også ret til frugterne af mit arbejde.

1 comment to Gamle mænd i gamle biler