Darwin @ Aarhus Universitet

Aarhus Universitet og Cambridge University er gået sammen om et projekt, der, som en slags OBS, skal oplyse os alle sammen om evolutionsteori og Charles Darwin i særdeleshed. For vores eget universitets vedkommende munder projektet bl.a. ud i, at førsteudgaver af Darwins bøger gøres tilgængeligt på nettet.

Hvorfor?
Fordi: “Charles Darwins evolutionsteori har været altafgørende for den måde, hvorpå vi forstår menneskets, dyrenes og jordens udvikling. Her kan alle nu læse Darwins tekster og breve på dansk, som de fremstod første gang de blev udgivet i slutningen af 1800-tallet.”

Projektet har også været omtalt i Politiken, hvor P.C. Kjærsgaard fra Idehistorie siger:

“Håbet er jo – foruden at sprede det generelle kendskab til Darwin her op til 200-året for hans fødsel i 2009 – at viden om evolutionslæren kan få større gennemslagskraft i debatten”.

Og det kan man vel kun være enig i – med mindre selvfølgelig, at man er en af de personer, der tror på såkaldt “intelligent design” og en “fair og balanceret” tilgang til viden.

Men det gør vi ikke. For det er jo grundlæggende patetisk, at en amerikansk bevægelse helt og holdent mener, at man kan “demokratisere” forskning. For når alle holdninger skal repræsenteres er der jo ikke tale om forskning men om formidling. Og det er jo to forskellige ting.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>