I morgen indleder Det Konservative Folkeparti sit årlige Landsråd i Bella Center på Amager. På mødet i år, vil konservative fra nær og fra fjern tage stilling til så vigtige problemstillinger som…
- indførelse af vildsvin i Danmark
- en anerkendelse af vigtigheden af EU
- ældreområdet – som (selvfølgeligt…) skal forbedres (lefle, lefle, lefle)
- religion i det offetlige rum
Ja, ovennævnte emner er næppe de mest sexede vi her fra Konservative Studenter i Århus har set. Men nu er vi jo heller ikke underlagt Det Konservative Folkeparti. Vi kan godt tillade os, at lade hormoner løbe løbsk og fremføre en rabiat holdninger hist og her. Vi siger jo egentlig bare, hvad der ligger os på sinde – og debat er demokratiets største force.
Vi er da heller ikke i tvivl om, at der nok skal komme debat om et par andre (fornuftige!) forslag, som partiet skal tage stilling til:
- Skal vi afskaffe dødsskatten? (det vil sige den afgift man betaler til staten når man dør!) – det mener vi
- Skal vi indføre et offentligt udgiftsstop? Det mener vi ligger i fuld tråd med skattestoppet.
- Skal vi gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt? (det vil sige ophæve Østaftalen) – det mener vi.
- Skal vi sige, at ingen skal betale mere end 50% i skat? – det mener vi.
- Skal vi give universiteterne endnu flere penge? – det mener vi selvfølgelig!
Danmark står overfor en række udfordringer – og det har vi altid gjort og det vil vi altid gøre. Spørgsmålet er, hvordan vi vil tackle dem. Skal vi kridte banen op allerede nu, eller skal vi vente et par sæsoner? Vores holdning er vist rimelig klar.

Nyeste kommentarer