Arrangementer

torsdag, 17. september
Port and Policy
Tid: torsdag, 17. september, 19:00-21:00
lørdag, 26. september
Semesterstartsfest
Tid: lørdag, 26. september, 18:00-23:00
Sted: Kollegiebaren Eforen, Karl Verners Vej 2, 8000 Aarhus C, Denmark

Optaget!

89px-Aarhus_Universitet_-_hovedindgangEn ny årgang af studerende vil snart melde deres ankomst, og vi vil gerne byde dem velkommen til Aarhus Universitet. Igen i år blev et rekordstort antal studerende optaget på de videregående uddannelser. Og inden det nye semester tager sin begyndelse, kan det være interessant at tage et kig på ansøgningstallene.

Ansøgerne

To ting er især værd at iagttage. For det første fortsætter tendensen til at søge mod studier, som i almindelighed forventes at medføre en øget chance for beskæftigelse efter endt uddannelse. For det andet kan vi i år bemærke et lille, men tydeligt fald i det samlede antal af ansøgninger til humanistiske fag.

Begge dele kan læses i Uddannelses- og Forskningsministeriets korte oversigt af 30. juli.

Den øgede søgning mod såkaldt erhvervsrettede uddannelser kan ses flere steder i de samlede ansøgningstal. Som et illustrativt eksempel er søgningen mod erhvervsakademiuddannelser steget med 10% i forhold til sidste år, mens søgningen mod bachelor- og professionsbacheloruddannelser kun er steget med henholdsvis 2% og 3%.

Enkelte institutioner står samtidig til at opleve en meget stor tilstrømning. Som et isoleret eksempel har 11% flere end sidste år ønsket at studere på Danmarks Tekniske Universitet.

Kigger man på universitetsområdet alene, fremgår samme tendens: Antallet af ansøgninger til bacheloruddannelser indenfor Samfundsvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teknisk Videnskab er steget med 5- til 6%.

Her er det så, at det er værd at bemærke, at søgningen mod de humanistiske fag er faldet med 2%. Det kan se dramatisk ud. Men det hører med, at de klassiske naturvidenskabelige fag også er blevet søgt af 2% færre.

De nye studerende

I Konservative Studenter har vi kritiseret tidligere regeringers ensidige fokus på arbejdsmarkedsperspektiverne i de uddannelser, de danske universiteter udbyder. Og vi mener fortsat, at det bedste møde mellem universitetsverdenen og arbejdsmarkedet findes der, hvor den studerende bruger sine semestre til at erhverve sig en solid kernefaglighed og en bred dannelse – uanset hvad faget så hedder.

Endvidere mener vi, at dannelse, fordybelse og forskningsfrihed på et universitet besidder en værdi i sig selv. Universitetets succes bør ikke måles alene på kandidaternes beskæftigelsesgrad. Universitetet er i højeste grad også en kulturinstitution, og det er det af flere grunde: Ansatte og studerende publicerer og formidler bidrag til kultur og åndsliv. Og studerende dannes og integreres i det intellektuelle liv.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne byde alle nye studerende velkommen til foreningslivet på Campus!

Det er nemlig sådan, at dannelsen – personligt og intellektuelt – også foregår udenfor pensum. Og i den forstand er det ligegyldigt, om man læser datalogi eller idehistorie. Vi opfordrer enhver til at følge nysgerrigheden og fordybe sig i alle de mange formelle og uformelle tilbud, som universitetet rummer.

KS udtrykker tilfredshed med nye takter og ny minister

Esben Lunde Larsen

 

KS hilser efter at have trukket det lidt i langdrag den nye forskningsminister velkommen. Vi finder, at der er grund til at være mere positiv på forskningens og universitetets vegne med den nye regerings tiltrædelse og Esben Lunde Larsen er en del af denne optimisme.
Lad det være sagt først som sidst: Vi sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt. Den nye regering viser gode takter, og derfor er det grund til at glædes, men et er søkort at forstå, andet er skib at føre. Vi har ikke set enden på dette endnu, men forventningen om gode resultater for de kommende år er bestemt til stede. Her følger en generel opremsning af, hvorfor man som borgerlig studerende kan glæde sig over vor nye forskningsminister:

Fra KS modtager vi med applaus, at den nye forskningsminister faktisk selv har bedrevet forskning og dertil er den højst uddannede forskningsminister, landet har haft. Esben Lunde Larsen har – til nogens store forargelse – en Ph.D i teologi. Teologi er et af universitets tunge studier, både når det kommer til krav om færdighed, fx i sprog, men også i sin brede form, der indbyder til en bred og generel dannelse. Vi har således megen tillid til, at ministeren vil have en indgangsvinkel til universiteterne, der noget anderledes og mindre mekanisk end ministerens forgængere. Esben Lunde Larsen har da også allerede talt om i Weekendavisen, at det handler om dannelse og opbygningen af den studerendes “indre spindelvæv” i en artikel betegnet “dannelsesministeren”.

Ministeren har bebudet et tiltrængt eftersyn af det store uddannelsesudbud på landets videregående uddannelser. Udfordringen er, at udbudet over de sidste fire år er steget med 57, og at de mange overlappende uddannelser kan virke som et skalkeskjul over de studerendes evner og kompetencer på selve uddannelsen. Den nyligt valgte forskningsordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl, der selv har været med til at akkreditere uddannelser ved universiteterne, har anlagt diagnosen:

“Væksten i antallet af uddannelser bliver drevet af institutionerne. De har behov for at sikre beskæftigelse og vækst (for sig selv). Derfor opfinder de den ene uddannelse efter den anden. De studerendes erhvervsmuligheder og arbejdsmarkedets behov er i den forbindelse ligegyldige. Selvfølgelig serveres det ikke sådan. Der laves “analyser” og “undersøgelser” og indhentes “ekspertudtalelser”. Men det er alt sammen dybt tendentiøst, og resultatet er givet på forhånd – af den simple grund, at det er købt og betalt af uddannelsesinstitutionerne selv. De fleste politikere tør ikke gå imod en fin “undersøgelse”, der dokumenterer et “behov” eller en “samfundsgavnlig virkning”. Jeg gør det dog gerne. Jeg kender nemlig spillet og ved, hvad der er på færde. Det handler KUN om beskæftigelse og vækst i institutionerne.”

Det er for KS meget nærliggende, at han har ret, og dertil har vi bl.a. taxametersystemet for at takke, ligesom den smalle tillid til universiteternes evne til at administrerer sig selv over en årrække har fordret stadig mere kontrol udlagt som “new public management”. Mere herom vil snart følge i en anden artikel, men ellers kan man orientere sig i denne grundige gennemgang – http://www.folkets.dk/node/719

Der er med andre ord grund til at håbe, at ministeren vil tage fat om uddannelser med inflation. Tillige kunne man håbe på, at der vil blive grebet om det bagvedliggende problem, som omhandler universitetets styring – uden dette kommer problemet til at forsætte, og det er da også meget tvivlsomt, om rektorerne er med på at skære drastisk ned på uddannelserne sådan som landet ligger.

Det taler til ministerens pris, at han hurtigt har været ude og markere sig på, at han vil dyrke eliten. Her påtænkes konkret indførelsen af et “honour”-begreb, som skal give de studerende sult på at opnå ekstra udmærkelse i form af et mærkat på deres eksamensbevis. Ministeren, der gerne vil varsle et opgør med tanken om, at alle skal kunne det samme, vil gerne lancere særlige eliteuddannelsesforløb og give mulighed for, at særlige tutorgrupper kan formes, hvor eliteforskere og studerende arbejder tættere om et problem. Der er bred hyldest herfor fra KS.

Vi ser desuden frem til, at de varslede forhandlinger om fremdriftsreformen forhåbentlig munder ud i mere frihed for de studerende til at tilrettelægge deres studie, ligesom at det er vigtigt, at der gives mulighed for, at de studerende kan give sig i kast med andre projekter ved siden af studiet, som kan give dem erfaring eller dannelse.

Teateraften i Den Gamle By med KS

Kære medlemmer   

136px-Ludvig-holberg-statue-krans

Traditionen tro er der mulighed for at se dansk teater på højt niveau og i godt selskab, når KS tager i Den Gamle By og ser et klassisk Holberg-stykke.

Teaterselskabet PSV opfører Pernilles korte Frøikenstand kl. 19:30 fredag den 17. juli på den hyggelige udendørsscene i Simonsens Have i Den Gamle By.

Billetter koster kun 50 kr. for studerende og 100 kr. for ikke-studerende.

Vi håber, at I vil dele en god sommeraften med os.

 

Sommerfest i KS

944998_10200654417436258_593441117_nDe lyse nætter er over os og vi nærmer os eksamensperiodens slutning. Det fejrer vi i Konservative Studenter med vores traditionelle sommerfest!

Her samles vi på Eforen, hvor vi har sørget for, at der er gang i baren og i grillen udenfor. Alt du behøver at gøre er at medbringe noget kød til grillen, så sørger vi for, at du får pastasalat/salat og brød til.

Tilmelding foregår her: https://ksaa.nemtilmeld.dk/7/

Der gælder den specielle detalje for vores sommerfester, at vi også højtideligholder, at vi jo er studenter, hvorfor alle opfordres til at medbringe deres studenterhue.

Ved deltagelse i sommerfesten, er der mulighed for at købe et af foreningens helt nye – men dog traditionelle – reversenåle, i form af en sølvfarvet kongekrone. Gå ikke glip af denne mulighed for at anskaffe dit dette kendemærke, som har været længe undervejs!

Port & Policy

400px-port_wine1

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 21. maj afholder vi månedens sidste Port & Policy i Eforen ved Karl Verners Vej 2. Det er kl. 19:30

I vanlig stil vil der blive disket op med portvin, alt i mens vi samler tidens mest interessante politiske spørgsmål i en hat, som går på tur. Andre spørgsmål, der kan vække undren og debat, er også meget velkomne.

Da vi havde gode erfaringer med vores fødselsdagsspecial  i anledning af H.M Dronningens fødselsdag tilbage i april, har vi besluttet os for, at det bliver en skik, at der også medbringes noget spiseligt. Formentlig til den søde tand.

Efterfølgende går vi på Eforen ovenfor, hvis der er flere, som kunne tænke sig dette.

Det ene og samme universitet

Omnibus, avisen på Aarhus Universitet, har bragt nogle af KS‘ betragtninger over Et andet universitets særprægede happening sidste måned. Indlægget kan læses på omnibus.au.dk, eller herunder:

 

I skrivende stund er der relativt stille på universitetet. Kapsejladsen er ovre og eksamener nærmer sig. Det er ting, som de fleste kan forholde sig til, fordi det vedkommer hele universitetet, eller i det mindste mange af de studerende.

Det giver anledning til at tænke på Et andet universitets bannere med de kraftige udråb. ”Ledelsen træder på de studerende” – ”Politifrit universitet” – ”Dimensioner regeringen!”, som hang i vandrehallens vinduer i april.

Lige præcis det sidste slogan kunne måske nok have vundet en særlig tilslutning hos os i Konservative Studenter. Tilsvarende virker det umiddelbart også sympatisk, at Det andet universitet samtidig bruger slagord som frihed og demokrati i universitetet.

Ydermere; den negative forudsætning for Et andet universitet kan vi måske endda genkende: Den stærke og berettigede utilfredshed med detailreguleringen af alt fra studieforløb til fagudbud og dispensationer. Der er tale om et i forvejen fintmasket net af regler, som til stadighed strammes om alt akademisk liv på universitetet. Dertil mener Konservative Studenter heller ikke, at nytten af forskning og studier uden videre lader sig kvantificere. Det gør ånd og dannelse sjældent.

Men der hører enigheden så også op! Det andet universitet gør sig bemærket ved sin aktionsform, og den skal tilsyneladende være et udsagn om, at den gængse studenterpolitik slår fejl, og at et radikalt opgør med den aktuelle universitetspolitik er nødvendigt.

Studenterdemokratiet har rigtig nok haft bedre vilkår på Aarhus Universitet. For eksempel havde universitetet engang et decideret studenterråd, som var, hvad ordet tilsiger: Et råd, hvor studerende med forskellige politiske og personlige opfattelser kunne drøfte emnerne, som angik det studiemæssige og akademiske liv.

Men fordi udviklingen vedbliver at gå i en retning, man modsætter sig, kan man ikke deraf udlede, at hele det studenterpolitiske system på universitetet i radikal forstand er ubrugeligt. Den aktive kritik af fremdriftsreform og dimensionering pågår allerede, og det fra flere sider. Og ikke mindst foregår det på mere konstruktiv vis.

Konservative Studenter skriver jævnligt høringssvar til universitets ledende organer og deltager i møder om adskillige emner, som er vedkommende for studerende overalt på universitetet. Og det samme gør Frit Forum og Studenterrådet.

Lad det være sagt med det samme: Det giver ikke rungende genlyd i korridorerne på Christiansborg. Men det bliver hørt. Og det gør det blandet fordi, vores arbejde bunder i den opfattelse, at vi som studenterpolitisk forening deler skæbne med resten af universitetet. I den forstand er vi en del af det ene og samme universitet.

Det var da også dette samme universitet, som gav Et andet universitet lov til at blive siddende i den smukke vandrehal, efter at blokaden var bragt til ophør, og som på eftergivende vis tillod, at deres bannere længe blev hængende og skærmede for forårslyset i vinduerne.

Aarhus Universitets ledelse forfølger kritikere

kvadrat-4086-Mia-Egander-Skov-a

Diskussionen om ytringsfrihedens kår er ikke blot en diskussion om terror, kulturkløfter og profettegninger. Det er ikke kun på verdensplan eller landsplan, at man kan frygte for den frie tales fremtid. Censurens slange har lagt æg i det, der burde være ytringsfrihedens rede: universitetet.

 Faglig kritik er ikke velkommen på Aarhus Universitet. Det beviste man allerede i 2011, da den daværende musikprofessor Linda Maria Koldau formastede sig til at kritisere det lave niveau på humaniora. En sådan kritik burde bane vejen for en grundig, nuanceret og konstruktiv debat om faglighed, men det var desværre langtfra, hvad der skete.

Linda Maria Koldau oplevede efter sin kritik, at hun blev mobbet af sine kolleger. De pågældende kolleger afviste anklagen, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er op og ned i den henseende. Det er dog et faktum, at der opstod “samarbejdsvanskeligheder” mellem Koldau og universitetsledelsen. Det resulterede i, at Koldau fik præsenteret fire krav til sit virke på universitetet.

Koldau skulle ifølge de fremsatte krav undskylde til de kolleger, som hun havde anklaget for mobning. Et komplet urimeligt krav, hvis man antager, at mobningen rent faktisk fandt sted. Herudover skulle der føres opsyn med Koldau, og hun skulle have faste mødetider på universitetet. Det kan være svært at få øje på, hvad den slags kontrol har med sagen at gøre. Sluttelig skulle Koldau ikke “bryde fortroligheden”, men i stedet bidrage til den faglige dialog i en “urban tone”. Kan det virkelig passe, at en professor skal underlægges “fortrolighed”, når hun diskuterer faglighed? Det giver mindelser til regimer, man helst ikke nævner.

At Koldau ikke var en enlig svale, der svælgede i hul offer-retorik, står desværre lysende klart: Den 29. april 2015 var Thomas Aastrup Rømer indkaldt til samtale med ledelsen på Aarhus Universitet. Han er lektor i pædagogisk filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og har i et blogindlæg kritiseret den forskning, som præsenteres af kollegerne Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær i udgivelsen ”Klasseledelsens dilemmaer” (2014).

Staunæs og Juelskjær har efterfølgende klaget til universitetsledelsen over Thomas Aastrup Rømers indlæg, og derfor blev han indkaldt til samtale.  Man kunne tænke, at en samtale på baggrund af en klage var ganske uskadelig. Der ville ikke være noget mærkværdigt i at invitere til dialog, så de stridende parter kunne forsones igen. Det blev der dog ikke lagt op til: Samtalen var af en sådan karakter, at Thomas Aastrup Rømer skulle medbringe en juridisk bisidder. Det er nu op til dekanen at afgøre sagen.

 Det er foruroligende, at ledelsen ved Aarhus Universitet lægger låg på faglig kritik. Man vil åbenbart hellere skyde budbringeren end håndtere de faglige udfordringer, man står over for. Thomas Aastrup Rømers indlæg sætter spørgsmålstegn ved konkrete problemstillinger i Staunæs og Juelskjærs udgivelse, og det er der intet forgjort i. Universitetsledelsen burde holde sig for god til at engagere sig i sagen.

Det står Staunæs og Juelskjær frit for at tilbagebevise påstandene i Thomas Aastrup Rømers indlæg. En forsker forsvarer sædvanligvis sin forskning, når den angribes. I stedet har de klaget over hans kritik. Og det kunne se ud til, at universitetets ledelse lytter.

Ønsker ledelsen ved Aarhus Universitet virkelig et (u)fagligt miljø, hvor det ikke er tilladt at kritisere hinandens forskning? Selvom forskere ved Aarhus Universitet er kolleger, er de altså først og fremmest forskere. Man har pligt til at påpege sine kollegers fejlslutninger, og man har ret til at gøre det offentligt. Kritik giver anledning til faglig debat, og det er forudsætningen for succesfuld forskning.