Arrangementer

Stem borgerligt til univalget

 

Stem borgerligtFra 24. til den 27. november er der valg på Aarhus Universitet. Her kan du stemme borgerligt. Det er nemlig ikke lige meget, hvor du placerer din stemme. De studenterpolitiske fraktioner såsom Studenterrådet og Frit Forum repræsenterer en rød vision for universitet – på trods af alle påstande om politisk neutralitet!

Vi opfordrer dig til at stemme efter overbevisning og med tanke på, at ingen er politisk neutrale. Stemmer du på KS, stemmer du for et universitet med mere frihed og fokus på flid og faglighed.

KS går til valg på følgende mærkesager, samt resten af vores politiske program:

Bryd kantinemonopolet:
-Lad maverne diktere pris og smag. Giv små private erhvervsdrivende mulighed for at tilbyde et bedre alternativ til Studenterhusfondens kantiner, f.eks. med kaffebarer eller sandwichbutikker.

Nej til masseuniversitetet:
– Det massive optag presser uddannelsernes niveau. KS ønsker et universitet, hvor flid og faglighed står i centrum i stedet for taxametre og kassetænkning.

Hurtigere sagsbehandling:
– Ansøgninger til studienævnet tager alt for lang tid. KS ønsker en svargaranti på én måned til alle studerende.

Solid faglighed skaber jobs:
– Stærk kernefaglighed sikrer de bedste kandidater til arbejdsmarkedet – ikke ministeriel leg med kuglerammer.

Vi ses i den kommende tid ude på campus! Husk at stemme og husk at stemme borgerligt!

Du kan stemme på http://au.dk/valg

KS bringer borgerligt indspark på omnibus.au.dk

Valget er i gang!

AUs avis Omnibus har bragt en artikel om ‘Den gode studerendes manifest’, som hævder at ville gøre op med brokkekulturen og vil opfordre studerende til at tage mere ansvar. Det er et emne, som Konservative Studenter ikke kan sidde overhørig. Men manifestet ser stadig ud til at være lidt rødt i kanten – det fortjener flere ord med på vejen. Så giv også gerne jeres mening til kende!

Læs det borgerlige indspark her.

“Manifestets første punkt siger, at den videregående uddannelse ofte bliver taget for givet, med et svindende engagement hos studerende til følge. Det er utvivlsomt korrekt i rigtig mange tilfælde. Det siges dog samtidig, oven i købet i overskrift og med udråbstegn, at

Alle der vil studere, har ret til at studere!

Men er det ikke netop fordi det opfattes som en almen rettighed, at det bliver taget for givet?

Udsagnet, at alle har ret til at studere, er om noget politisk ladet. Og heller ikke så entydigt, som det måske er tænkt. Taget for direkte pålydende må det betyde, at ingen omstændigheder må forhindre nogen i at studere. At viljen i sig selv udløser en rettighed. Eller med andre ord, at adgangskrav under ingen omstændigheder kan accepteres.”

Opgør med masseuniversitetet og Studenterrådets repræsentationsform er vigtige emner, som Den gode studerendes manifest indirekte berør. Men spørgsmålene er for vigtige til ikke at blive påtalt tydeligere!

 

 

 

Port’n & Policy

400px-port_wine11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag d.20 er det tid til Port ‘n Policy, vort månedlige debatarrangement.

På aftenen vil der blive serveret portvin som vanligt, alt imens vi giver os i kast med en række politiske emner, som delvist er skrevet på forhånd, men som man som deltager også indbydes til at bidrage med.

Aftenen, der plejer at foregå i en hyggelig stemning, er en oplagt mulighed for at få strammet de retoriske kneb og i det hele taget styrke sine argumenter i en større kreds. Man vil ofte forundres over, hvordan knap så sprængfarlige emner – såsom fx om miljølovgivning – kan udvikle sig til dybe principielle uenigheder, man ikke lige havde set komme.

Vær med når vi sætter os i kælderen under Eforen, d. 20. november kl. 19:30

Vel mødt!

Sort Fyraften i KS

sort fyraftenKonservative Studenter søsætter nu vores nye traditionsrige tradition i KS. Sort Fyraften:

Kender du det, at det er fredag. Så kunne man rigtignok trænge til en øl. Derfor afholder KS nu hver måned Sort fyraften, hvor vi mødes på Unibaren og drikker en øl i godt selskab. Det er helt uformelt og lige, hvad der mangler!

Arrangementet foregår fredag d. 7. november kl. 15 i Unibaren på Aarhus Universitet.

 

Dannelseskonference på Rønshoved Højskole

26002232_d087636982

Lørdag d. 4.  oktober indbyder Rønshovedgruppen til dannelseskonference på Rønshoved Højskole nær Gråsten i Sønderjylland.

Som i forrige år, tilbyder vi interesserede medlemmer, der gerne vil deltage, at få refunderet transporten til og fra konferencen.

Årets tema er begrebet “autoritet”, som vil blive behandlet af kyndige personer såsom præst og journalist, Sørine Gottfredsen, samt historiker og forfatter, Henrik Jensen. For mere om programmet og de enkelte oplæg se da i linket: http://www.ronshoved.dk/default.asp?MenuID=1196

I linket findes også alt det praktiske vedr. pris ved overnatning, transport og tilmelding mm.  Desuden findes nederst en kort beskrivelse af Rønshovedgruppen og dens arbejde.

For nemheds skyld er det praktiske gengivet her: ”

Pris i alt: 350,-kr

(Studerende 150,-kr med overnatning i sovesal)

Overnatter man, så er prisen eksklusiv linned og håndklæder. Medbring gerne selv dette, eller lej det gennem højskolen for 100,-kr.

 

Transport til højskolen:

Afgang København: 07.30 – Afgang Århus: 08.01

Ankomst Gråsten Station: 10.53

Busafgang Gråsten Station: 11.14 (bus nr.110 retning Flensborg)

Ankomst Rønshoved højskole, Højskolevej 4, Rønshoved: 11.24

 

For dem der rejser hjem om aftenen:

Afgang fra Rønshoved højskole: 21.09 (bus nr. 110 retning Gråsten/Sønderborg) videre med tog fra Gråsten Station:

Ankomst Århus: 01.23 – Ankomst København: 03.17

 

Tilmelding sker til forstander@ronshoved.dk

Notér om du ønsker at overnatte eller ej.

Er der intet noteret, så regnes der med: ingen overnatning.

Denne indbydelse er sendt til dig, fordi vi meget gerne ser din deltagelse i mødet. Den er ifølge sagens natur ikke strengt personlig, så kopier den venligst til venner og bekendte, som kunne tænkes at være interesseret.”

Fremdriftsreformen i gabestokken

Fremdriftsreformen i pressens gabestok

Dagbladet Information har den 23/9 2014 dedikeret en hel dobbeltside til forskellige debatindlæg, som alle kritiserer negative effekter af Studiefremdriftsreformen. Det er et emne, som i særdeleshed har Konservative Studenters interesse, så vi vil her give vort besyv med, idet vi anbefaler indlæggene til alles læsning.

Ralf Hemmingsen, der er formand for Rektorkollegiet på Københavns Universitet, fremhæver, ligeledes i en artikel af Maja Mackintosh Johansen, at Studiefremdriftsreformens detailregulering af studieforløbene er ude af trit med virkelighedens universitetsliv. Oven i købet er det med til hæmme udviklingen af uddannelserne. Eksempelvis vil det strammede krav om erhvervelsen af 30 ECTS per semester besværliggøre uddannelsessamarbejde med erhvervslivet, påpeger han.

Charlotte Rønhoff har titel af underdirektør i Dansk Industri. Hun påpeger, i en artikel af Maja Mackintosh Johansen, at fremdriftsreformens fokus på at alle skal bestå deres eksamener hurtigt, kan få universiteterne til at minde om gymnasier, gøre studerende til skoleelever. Det er ikke befordrende for fremtidens forskningsmiljøer – og absolut heller ikke for arbejdsmarkedet, siger hun.

Lars Ulriksen er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han skriver, at det tidsmæssige og økonomiske pres, som reformens forskellige elementer lægger over de studerende og universiteterne som helhed, befordrer en usund studiekultur: Kravet om at erhverve netop 60 ECTS om året sammenholdt med risikoen for at fortabe SU’en efter mere end seks måneders forsinkelse kan placere de studerende i en situation, hvor det bliver vigtigere umiddelbart at bestå eksamener end at erhverve en dyb viden og et højt abstraktionsniveau indenfor sit studieområde. Hvis man læser relevant litteratur udenfor det afgrænsede pensum eller på anden måde opsøger viden og fordybelse, som ikke direkte relaterer til den forestående eksamen, er det en decideret risiko, som den studerende løber for egen regning, skriver Lars Ulriksen. Man må med andre ord vælge mellem at bestå eller at forstå, og det er på ingen måde i overensstemmelse med en universitetsuddannelses formål og ideal.

Konservative Studenter mener ikke, at gavmilde statslige SU-ydelser i sig selv er befordrende for gode universitetsuddannelser med plads til fordybelse, dannelse og faglig dygtiggørelse. Det er ikke logisk, at en studerende skulle blive ringere stillet med hensyn til at varetage sin uddannelse af at have et større ansvar for sin egen økonomi.

Men vi deler til gengæld den øvrige og præcise kritik, som indlæggene i Information bringer for dagen. Det er alle sammen kritikpunkter, som peger hen på universitetets egentlige rolle som forskningsinstitution og et sted, hvor der ikke kun arbejdes i arbejdsmarkedets tjeneste, men også i åndens.

Det politiske Studenterråd

Nu begynder en ny årgang af studerende, der udover at vænne sig til en ny faglig og social virkelighed, skal stifte bekendtskab med en meget uforståelig og kompliceret størrelse: Universitetspolitik.

Særligt studenterpolitik er en mærkelig størrelse for nye studerende – hvorfor skal man engagere sig, hvad kan man påvirke, og hvad er egentlig forskellen på studienævn og akademisk råd? I forvejen er det ikke nemt at navigere i, men det bliver kun gjort sværere af Studenterrådet. Studenterrådet er en studenterpolitisk forening på linje med andre, som Frit Forum eller Konservative Studenter. De har politiske holdninger, mærkesager, de forsøger at få gennemført og en særlig vision om universitetets fremtid. Præcis som os andre. Men når studerende kommer ud på deres nye fag, møder de fagrådene, der varetager nogle af de studerendes interesser på fagene. De ser uskyldige ud, men er i realiteten Studenterrådets forlængede arm på de enkelte studier, og fungerer altså som en politisk organisation; fagrådene bruges til at støtte Studenterrådet som helhed, til at rekruttere og til at have privilegeret adgang til de enkelte studier. Det kan være svært at gennemskue for den enkelte studerende, at vedkommende ikke blot deltager i et fagligt miljø på sit studie, men aktivt støtter en særlig ideologisk og politisk linje.

For der er forskel, og studenterpolitik kan aldrig være neutral: Det er kun sundt og naturligt, at meninger kan brydes og diskuteres i åbenhed. Vores mening er, at vi skal have et universitet, der ikke går på kompromis med det faglige niveau for at nå kunstige mål om at 25 % af en årgang skal have en lang videregående uddannelse; det er uforeneligt med et højt fagligt niveau. Universitetet skal ikke bruges til at føre socialpolitik. Universitetet skal ikke pleje studerende, der ikke er kvalificerede til at tage en lang videregående uddannelse; i stedet skal der fokuseres på studerende, der har muligheden for at dygtiggøre sig på højeste niveau. I den slags spørgsmål er vi uenige med Studenterrådet, der ellers hævder at tale på alle studerendes vegne. Men der er ikke én objektiv interesse for studerende; vi taler på vegne af studerende, der ønsker et universitet med faglighed og dannelse i højsædet. For nye studerende er det totalt uigennemskueligt at man tager stilling i den slags studenterpolitiske spørgsmål ved at indmelde sig i de uskyldige fagråd, og det ville klæde Studenterrådet, at man havde en struktur, der reelt afspejler at organisationen er en politisk forening.

Vi opfordrer alle studerende til at tage stilling til studenterpolitiske spørgsmål udfra de studenterpolitiske foreningers holdninger, og stemme efter egen overbevisning til universitetets valg.