Flemming Rose gæster foredragsrækken Critique: “En hymne til friheden”

12656428_755523407914276_289279014_oKonservative Studenter er glade for i samarbejde med Trykkefrihedsselsskabet at kunne præsentere tidl. kulturredaktør på Jyllandsposten, Flemming Rose som led i vores foredragsrække, Critique.

Flemming Rose skal tale om sine erfaringer med kamp for ytringsfrihed i lyset af sin bog “Hymne til friheden”

Arrangementet afholdes d. 3/3 kl. 18:30-20:30 i Preben Hornung-stuen, Studenterhus Aarhus, Frederik Nielsens Vej 2-4.

Det vil blive serveret øl og vand.

Generalforsamling: Ny bestyrelse valgt

Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016

D. 19/2 afholdte Konservative Studenter i Århus generalforsamling i universitetets vandrehal.

Generalforsamlingen var meget velbesøgt og ledtes kyndigt af dirigent, Asbjørn Kjær Schou.

Den siddende og på generalforsamlingen afgående formand, Anders Staunsbjerg Brogner, aflagde en beretning om årets begivenheder. Han kunne bl.a. berette om det fælles studenterpolitiske initiativ, som sammen med rektoratet er blevet taget for at oprette et studenterpolitisk forum, hvor der for fremtiden skal være møder med få måneders mellemrum. På disse møder vil universitetsledelsen briefe de studenterpolitiske foreninger, ligesom foreningerne bliver bedt møde frem med et relevant emne, som tages op til debat.

Formanden kunne endvidere berette om de forskellige fester, foreningen har holdt gennem året, om Critiques Årskonference samt om den løbende foredragsrække, KS driver med Critique hvert semester.

Der var lagt op til en lidt anderledes oplevelse, eftersom der var lagt op til kampvalg om formandsposten. Henholdvis Elisabeth Skautrup og næstformand Henrik Dahlin kandiderede til posten. Kandidaterne fik hver især lov til at fremlægge deres visioner og præsentere sig selv efter tur. Derpå fulgte en del spørgsmål fra salen, der bl.a gik på, hvorfor kandidaterne vurderede, at de selv var bedst egnede til posten.

Da stemmerne var talt op, blev det bekendtgjort, at Henrik Dahlin havde vundet med 17 stemmer over Elisabeth Skautrups 13 stemmer. Ovenpå de resultat, gik forsamlingen over til at udpege de bestyrelsesmedlemmer, som skulle tegne foreningen for det kommende år.

Efter nogen besvær kom den nyvalgte formand frem til de mennesker, som kandiderede. BA. mag Line Loft Pedersen, stud.theol Mikael Brorson, stud.oecon Lars Bloch, stud.scient.pol Stefan Wolf Clausen samt stud.mag Elisabeth Skautrup. De valgtes alle sammen, ligesom stud.jur Christian Krap Jespersen, der under udvælgelsen, også stillede sit kandidatur til rådighed, valgtes. Hermed nåede bestyrelsen op på seks medlemmer + det fødte medlem af bestyrelsen, som udgøres af Foreningen for Borgerlige Juristers formand, Sara Pommerencke, der valgtes i den generalforsamling, der fulgte umiddelbart efter KS’.

Til bestyrelsessuppleant valgtes Jacob Aarslev

Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig umiddelbart efter mødets afrundning – en afrundning, der også indebar en del valghandlinger over hvem, der skulle være foreningens revisorsuppleanter. Til revisorer genvalgtes Christian Egander Skov og Andreas Engel Krag.

Til allersidst tog den netop afgåede formand, Anders Brogner, ordet, hvormed han takkede for tiden som formand. Efterfølgende var det mangeårigt bestyrelsesmedlem og tidl. formand, Hans Henrik Juhl, der mellem flere små meddelelser, også ville takke for mange år i KS’ bestyrelse. Sidst tog den nyvalgte formand ordet og takkede for valget, hvorpå alle blev bedt rejse sig til afsyngning af “Kong Christian stod ved højen Mast”

Til mødet blev der i vanlig stil serveret pizza, øl og sodavand til alle de fremmødte kontingentbetalende medlemmer.aarhus-universitet-jwe

Københavns Universitet slukker det himmelske lys

Denmark._Capital_Region._Copenhagen_312Ukloge besparelser rammer universitetsverdenen, og Københavns Universitet har tiltrukket sig opmærksomhed efter det blev kendt at optaget på en række uddannelser stopper i år. Navnlig har det vakt furore at Eskimologi og Klassisk Græsk står til at lide en krank skæbne.

Kritik af besparelser

I Deadline den 21. januar forsøgte Politikens Bo Lidegaard at komme Eskimologi til undsætning ved at henvise til de naturlige og vitale interesser, som Danmark har i Nordatlanten generelt og i Grønland i særdeleshed.

Og i går den 6. februar, samme steds, kritiserede filosof og teolog Peter Kemp at man tilsyneladende ser stort på den særstilling, som Klassisk Græsk har som adgangsmiddel til vores klassiske arv. Man kan ikke leve på færdige oversættelser, var hans pointe.

Et tilsvarende synspunkt bragte en række forskere fra internationale eliteuniversiteter i et brev, som blev publiceret i Information den 26. januar. Klassisk græsk er ikke bare græsk, men en del af hele den klassiske filologi. Latin står for skud næste gang, lød advarslerne.

På sin side havde KU’s rektor Ralf Hemmingsen i forvejen rettet kritikken mod selve den politiske sparedagsorden:

Det er lidt lige som gæsten, der ikke vil betale restauranten efter, han har spist måltidet. Politikerne har efterspurgt øget optag på universiteterne, mere kontrol og høj kvalitet i uddannelserne til en stadig lavere pris. Nu vil de have, at regningen skal være endnu billigere.(Jyllands-Posten, 9/1 2016)

Der er væsentlige pointer i alle disse kritikpunkter. Men i Konservative Studenter mener vi, at kritikken kan rettes mere præcist. Og i virkeligheden falder den i to dele.

Hvordan staten kunne spare

Ligesom Ralf Hemmingsen kunne man jo forestille sig, at de krævede besparelser blev meget mindre, eller at der slet ikke skulle skæres ned. Men det er nok ikke realistisk.

Og selvom universitetsverdenen som et enestående tilfælde skulle undgå de besparelser, der rammer stort set alle andre offentlige institutioner, ville de øgede optag jo vedblive med lægge deres eget solide pres på universiteternes økonomi.

Staten ønsker stadig flere kandidater – hurtigere og uden at det skader kvaliteten. Deri ligger der et klassisk spørgsmål om kvantitet og kvalitet, som nok stadig ville være der, selv hvis man rent hypotetisk undlod at spare eller endda gav universiteterne flere penge.

Men man kunne i det mindste målrette besparelserne på en måde, der ville være bedre i tråd med det man faktisk ønsker. Nemlig ved at fjerne det såkaldte sjette SU-år.

Derved begrænser man ikke de studerendes valgmuligheder på universitetet, og man skader ikke universiteternes muligheder for at prioritere undervisning og forskning efter bedste evne.

I 2013 forsøgte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard faktisk et udspil, der åbnede for muligheden for at fjerne det sjette SU-år. Men det mødte stor kritik fra SU-Rådet, der mente at vide, at det slet ikke ville virke.

Hvis den daværende regerings beregninger om den dengang tiltænkte SU-reform står til troende, kunne det have sparet godt to milliarder kroner. SU-Rådet på sin side mente, at det højest kunne redde 600 millioner. Men det er vel også en slags penge. Det er i hvert fald meget mere end hvad henholdsvis AU og KU skal spare om året, som det ser ud nu.

SU-Rådet mener ydermere, at det ikke vil øge gennemførselshastigheden nævneværdigt. Det kan der isoleret set være noget rigtigt i. Tilskyndelsen til at arbejde ved siden af studierne kan jo blive øget. Konservative Studenter mener heller ikke, at en kortere gennemførselstid i sig selv er et succeskriterium.

Men man glemmer, at den nuværende incitamentsstruktur heller ikke synes at virke på den front. Besparelserne skulle mindskes relativt i takt med at gennemførselshastigheden øges. Men den øges kun langsomt, og slet ikke i en hast, der kan måle sig med de krav, der ligger til universiteterne.

Det sjette SU-år ville derfor stadig være et meget rimeligere sted at spare. Alt andet lige beholder den enkelte studerende stadig mere frihed i sit studieliv, og det skader ikke kvaliteten af undervisningen.

Hvordan universitetet kunne spare

Opmærksomheden omkring Københavns Universitet skyldes, at man der har sat navn på konkrete uddannelser, der kommer til at lide under besparelserne. Optaget til en lang række små og mindre uddannelser stoppes helt i 2016.

Klassisk Græsk og Eskimologi er allerede nævnt, og dertil kommer: Moderne Indien, Balkanstudier, Finsk, Indianske Sprog og Kulturer, Tibetologi, Hebræisk, Indologi, Polsk, Tyrkisk, Indoeuropæisk, Sydøstasien.

Når man ikke vil spare på SU’en, er det ikke overraskende, at det truer uddannelsesudbuddet. Men problemet med en liste som den ovenstående er, at man kun skeler til uddannelsernes størrelse. Det er ikke et uvæsentligt kriterium, men det kan ingenlunde stå alene.

Et universitet er ikke kun et serviceorgan, der skal tilbyde de uddannelser, som flest ønsker. Det udskældte glidebaneargument er fuldstændig validt her, for hvor og hvordan sættes grænsen for, hvornår en uddannelse bliver for lille.

I Konservative Studenter mener vi, at Universiteterne også er institutioner med forpligtelser, der gælder kulturen og nationen som helhed.

Det er derfor helt på sin plads når Bo Lidegaard påpeger som han gør, at netop Danmarks fornemste universitet bør facilitere studier i grønlandske forhold og landets oprindelige kultur.

Relevansen heraf kan så diskuteres vis a vis for eksempel Indien, som er en voksende samhandelspartner. Men det afgørende er, at der må kunne bringes andre kriterier i anvendelse end blot uddannelsens størrelse.

Det samme gør sig i højeste grad gældende for Klassisk Græsk. Og her er det ikke kun landets interesser eller traditioner, der er at tage højde for – men også universitetets egne. Klassik Græsk er et nøglefag, som ikke blot er viden om et dødt sprog. Sammen med Latin er det den akademiske adgang til oldtidens historie og tænkning.

Coelestem adspicit lucem. Den øjner det himmelske lys. Sådan lyder Københavns Universitets berømmelige motto, som pryder indgangen til den klassicistiske hovedbygning fra 1837. Ydermere er Københavns Universitet som det eneste i kongeriget født med latin som sit modersmål.

Mottoet indeholder en ide om, at der er højere ting at stræbe efter. At der er op og ned, og at alt ikke kan nivelleres på et regneark. Det bør man have i baghovedet, når man som et universitet vil modstå detailregulering og sparekrav og gerne skulle forsøge at redde det man skønner, er vigtigst.

Vær med til at skyde det nye foreningsår i gang!

89px-Aarhus_Universitet_-_hovedindgangKære medlemmer!

Endnu et foreningsår er ved at være forbi, og det er atter blevet tid til den årlige generalforsamling for Konservative Studenter.

Det vil i år foregå den 19. februar kl. 17:00 i vandrehallen ved siden af aulaen.

Der vil være mulighed for politisk drøftelse og formanden beretter om det forgangne år i KS. Og endelig sætter generalforsamlingen en ny bestyrelse i søen.

Foreningen er vært ved lidt spiseligt og øl og vand.

Dagsorden og nærmere oplysninger findes i den officielle indkaldelse, som alle gerne skulle have modtaget.

Bestyrelsen glæder sig til at se så mange af jer som muligt.

Årskonferencen 2016: Mod kulturradikalismen

mod kulturradikalismenForlaget Munch & Lorenzen inviterer i samarbejde med Konservative Studenter til Årsskriftet Critiques anden årskonference. Konferencen er gratis for medlemmer af Konservative Studenter.

ÅRETS KONFERENCE: MOD KULTURRADIKALISMEN

Tid: Lørdag d. 27. februar kl. 12.30-17.30
Sted: Preben Hornung Stuen, Studenternes Hus, Frederik Nielsens vej 2-4, 8000 Aarhus C.

Blandt konservative er det en ikke ualmindelig betragtning, at det åndelige klima i Danmark siden Georg Brandes og Det moderne Gennembrud i sidste fjerdedel af 1800-tallet har været bestemt af en strømning, som på skift er blevet kaldt brandesianisme, åndsradikalise og kulturradikalisme. Hvordan det end forholder sig, er det i hvert fald tilfældet at modsætningen til denne strømning har været helt afgørende for konservatismen i Danmark. Ifølge sinde kritikere har konservatismen været fastlåst i en rastløs kamp mod ideologiske vindmøller, der har fastholdt den i rollen som en ideologiseret, mavesur negativisme.

Dermed er man imidlertid gået uden om det væsentlige, nemlig at konservatismens bestræbelser i høj grad har handlet om at formulere positive modvisioner til en kulturradikal dagsorden, den selv har opfattet som gold, nedbrydende negativisme. Man har fastholdt, at der fandtes en virkelighed uden for den, som Georg Brandes og senere tiders kulturradikale har defineret. Konferencen beskæftiger sig med kritikken af Brandes og kulturradikalismen og særlig forsøgene på at formulere positive tilværelsesforestillinger, der kunne leves på efter opgøret.

Konferencen åbner kl. 12.30 og slutter kl. 17.30. Efter konferencen åbner vi sammen med Konservative Studenter for værtshuset Eforen, hvor det vil være muligt at få en øl og diskutere dagens forløb.

Talerne bliver i nævnte rækkefølge: Forfatter Nina Bjørnbroe om litteraten Harald Nielsen og dennes opgør med kulturradikalismen, litterat og §2-teolog Anders Thyrring Andersen om forfatterkredsen Heretica og deres tilsvarende opgør med radikal tænkning omkring efterkrigstiden og sidst lektor, ph.d Søren Hviid Petersen om kulturradikalismens genkomst i nyere tid.

Dirigenten som vil styre slagets gang bliver ph.d-stipendiat i tysk, Johan Christian Nord.

Praktiske informationer:

Tid: lørdag d. 27. februar kl. 12.30-17.30

Sted: Preben Hornung-stuen i Studenternes hus, Frederik Nielsens vej 2-4, 8000 Aarhus C

For tilmelding som medlem af Konservative Studenter, bedes man rette henvendelse på mail: h_dahlin@hotmail.com eller pr. sms til 28438400. Det er vigtigt, at man har betalt sit kontingent.

Der vil i løbet af dagen serveres eftermiddagskaffe og kage. Der vil kunne købes øl og vand til billige penge under konferencen.

Hele herligheden afrundes med fest og selskab på Konservative Studenters stambar, Eforen, hvor der forefindes billige øl, og hvor vi håber, mange vil følge os hen efter konferencens afrundning.

Critique-foredrag: Rektor Brian Bech Nielsen om fremtidens universitet

BrianBechNielsen_maj_2007Onsdag den 25. november fortsætter Konservative Studenters række af Critique-foredrag, idet rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, har sagt ja til at besøge os og tale om de udfordringer og visioner, som kommer til at præge universitetets fremtid.

Fremdriftsreformen er netop trådt i kraft, og præger studieforløbet for nye og kommende årgange. Og samtidig har AU lanceret en plan, der sætter fokus på at tiltrække eliten af studerende til universitetet. Dertil kommer det såkaldte taxametersystem, som sætter rammerne for universitetets økonomiske vilkår, og som mange vil mene også påvirker studerende og undervisere.

Mange af disse tiltag er søsat fra Christiansborg, mens andre er lanceret og planlagt af universitetets ledelse. De fremtidsplaner, som AU arbejder under, hedder blandt andet Internationaliseringsstrategi 2014-2020, Strategi 2013-2020 og Visionsplan 2010-2028 for den fysiske udbygning. Men hvad gemmer der sig bag navnene på denne planlægning? – og hvor peger den hen?

Dette og meget mere har Brian Bech Nielsen lovet at tale om, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Foredraget afholdes onsdag d. 25/11 i Richard Mortensen-stuen, Studenternes Hus på Frederik Nielsens Vej, kl. 19. til 21. Den første halve time har Brian Bech Nielsen ordet, hvorpå vi planlægger en kort pause. Resten af tiden reserveres til spørgsmål og debat.

Der er mulighed for at købe øl og sodavand for en flad tier!

 

Eliten er blå?

AUlogoOmnibus har sat fokus på AUs nyeste rekrutteringsstrategi. Overskriften for Omnibus’ artikel hedder ”AU skal være mere elitær – på den blå måde”.

Som artiklen bemærker, har rekrutteringsbestræbelserne blandt andet givet sig udslag i en række kampagner, der er målrettet særligt dygtige potentielle studerende. Og som naturligvis skal tiltrække nye studerende i det hele taget.

For strategiens baggrund er også en skærpet konkurrence med navnlig Aalborg Universitet om de jyske studerende. Særlig bemærkelsesværdigt har det været, at AAU har haft held til at tiltrække et stigende antal studerende også fra den sydligere halvdel af Jylland.

Den interviewede, Prorektor for uddannelse, Berit Eika redegør for nogle af tankerne bag kampagnen:

”»Vi ved, at det adgangsgivende karaktergennemsnit og førsteprioritetsansøgninger er de bedste prædikative indikatorer i forhold til gennemførelse,«”

Dette er Konservative Studenter enige i. Det er kun naturligt at et universitet, der bestræber sig på at tilbyde den højeste faglighed i sine uddannelser og at befordre den fremmeste forskning, også forsøger at målrette sin rekruttering mod de bedst egnede potentielle studerende.

Hun siger blandt andet også:

”»Fagligheden er vi kendt for, og vi er også kendt for fællesskab. Men vi skal arbejde mere på, at potentielle studerende får den opfattelse, at en uddannelse fra AU er ensbetydende med en god karriere fremadrettet«”

Vi er enige i, at et diplom fra Aarhus Universitet skal være en eftertragtet blåstempling af kandidaten, som denne kan tage med sig i sit videre liv, i karrieren eller i videre forskning. Og det, som diplomet dækker over, den lange videregående uddannelse, skulle samtidig gerne have rustet den færdige studerende med en stor portion dannelse og et bredt perspektiv på omverdenen.

Men den deciderede målretning af kandidaterne mod arbejdsmarkedet mener vi i høj grad kan diskuteres. Det er indlysende, at man uddanner sig for siden at kunne arbejde. Men den hidtidige politiske tendens hvorefter universiteterne i stigende grad detailreguleres fra lovgivningsmagtens side af arbejdsmarkedspolitiske hensyn, vender vi os i Konservative Studenter stærkt imod.

I de aktuelle tiltag er der dog positive del-elementer: For eksempel er det særdeles lovende, hvad Berit Eika også nævner, at AU har udtrykt sit ønske om at få blødgjort de stramme regler for længden af specialeforløbende.
Man forstår nok associationerne, som overskriften spiller på: Elite, arbejdsmarked, erhvervsliv… borgerlig – blå. Men så vidt overskriften.

Man vil tilvejebringe og tilbyde den bedst tænkelige uddannelse og forskning. Men universitetet er ikke institution, der tilbyder serviceydelser fra stat til klient. Det er et sted, hvor man som studerende, underviser og forsker bidrager til netop at skabe, formidle og tilegne viden på særligt højt niveau.

Og det siger sig selv, at ikke alle i udgangspunktet er lige egnede eller motiverede for at indgå i dette fællesskab. Men dem, der er det, får et bedre studieforløb og, måske, også en bedre karriere efterfølgende. Og for et universitet skulle der vel ikke være noget særligt blåt i det…